Pædagogers løn har været urimeligt lav gennem 50 år, viser ny rapport, og forfatterne bag kalder på politisk indreb for at rette op på lønefterslæbet. BUPL bakker op: Politisk skabt problem skal ikke tørres af på OK-systemet.

Opdateret d. 14. december 2020

Af: Jesper Nørby, journalist

I denne uge skydes overenskomstforhandlingerne på det offentlige område for alvor i gang, når Forhandlingsfællesskabet og arbejdsgiverne udveksler overenskomstkrav for pædagoger og andre offentligt ansatte.

Men det bliver næppe ved OK21, at der bliver rettet op på pædagogernes lønefterslæb.

For en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder understreger, at pædagoger gennem årtier har fået for lidt i løn, og at den danske model med overenskomstforhandlinger ikke har løst problemet – snarere tværtimod.

Resultatet er, at pædagoger tjener op mod tre millioner kroner mindre efter skat over et helt liv end andre offentligt ansatte med lignende uddannelsesniveau.

OK-forhandlinger fastholder skæv løn

Ifølge rapporten, ’Kvindefag i historisk skruetvinge?,’ blev grunden til pædagogernes lønefterslæb lagt i 1969. Her vedtog Folketinget en tjenestemandsreform, hvor pædagoger, sygeplejersker og andre kvindedominerede fag blev placeret nederst i det offentlige lønsystem.

Ifølge rapporten indrømmede politikerne allerede dengang, at lønplaceringerne ikke var tilstrækkeligt velbegrundede. Tanken var, at placeringerne skulle ændre sig over tid.

Sådan blev det bare ikke, fortæller en af forskerne bag rapporten, historiker Astrid Elkjær Sørensen fra DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

”Problemet er, at den nuværende offentlige overenskomstmodel, som kom efter tjenestemandsreformen i 1969, har fastholdt det lønefterslæb, pædagoger og andre traditionelle kvindefag har haft. Alle faggrupper vil gerne have deres del af lønkagen ved overenskomstforhandlingerne, og det har gjort det svært at ændre på de traditionelle kvindefags lønefterslæb,” fortæller hun.

Stigende akademisering har været en lønfiasko

Siden 1969 er uddannelseslængden for pædagoger, sygeplejersker og en række andre traditionelle kvindefag steget væsentligt. Ifølge rapporten er disse har dette dog ikke umiddelbart haft effekt på lønhierarkiet.

”Man kan sige, at de kvindedominerede faggrupper fik mere ud af deres uddannelsesniveau i 1969 end i 2019. På den baggrund har den akademisering, eksempelvis pædagogfaget har været igennem, været en fiasko på lønfronten. Den stigende uddannelseslængde har ikke har givet de ønskede lønmæssige  resultater,” siger Astrid Elkjær Sørensen.

Institut: Regeringen må på banen

I rapporten anbefaler Institut for Menneskerettigheder direkte, at regeringen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter laver en langsigtet plan for, hvordan kvindefagenes lønefterslæb kan udlignes.

Når regeringen skal hjælpe med at løse problemet skyldes det, at der indtil nu aldrig har været penge nok i overenskomstforhandlingerne til at sikre alle offentligt ansattes realløn – og samtidig rette op på lønnen for de fag, der blev uretfærdigt indplaceret for 50 år siden. Skal der rettes op på pædagogernes ulige løn ved en overenskomst, vil det betyde, at andre faggrupper ikke vil få sikret deres realløn.

BUPL-formand Elisa Rimpler bakker op om Institut for Menneskerettigheders anbefaling.

”Rapporten slår fast, at vi har et lønefterslæb, som det er næsten umuligt at ordne ved forhandlingsbordet. Uligheden er skabt politisk, og det kræver store summer at rette op på. Derfor er ikke holdbart bare at sige, at de skal løses ved OK-forhandlingerne. Det kræver en politisk løsning, eksempelvis en trepartsaftale om ligeløn,” siger hun.

Med det nuværende tempo vil det tage 757 år før efterslæbet er indhentet, viser udregninger fra BUPL.

Politisk skabt problem skal ikke tørres af på OK-systemet

Den igangværende coronakrise har ifølge Elisa Rimpler vist, at pædagoger har en kritisk funktion i samfundet. Det understreger problemerne med pædagogernes lave løn, mener hun.

”Pædagoger fortjener en løn, det matcher vores uddannelsesniveau, vores ansvar og betydning for børn og unge. Men når vi siger, det er urimeligt, at vores månedsløn ligger så lavt – eksempelvis 6000 kroner under folkeskolelærernes – så er det jo ikke fordi, de andre faggrupper er overbetalte,” siger Elisa Rimpler og advarer mod at tørre løsningen af et politisk skabt problem af på lønmodtagerne:

”Solidariteten blandt offentligt ansatte er stor, men det skal jo ikke være sådan, at en faggruppe må sige ’vi accepterer lønnedgang for at rette op på en politisk skabt skævhed.’ Politikerne bør tage ansvar og finde midler til at rette op på lønefterslæbet,” siger Elisa Rimpler.

Læs mere om pædagogernes lønefterslæb.