Klubberne kan både styrke børns fællesskaber og identitetsskabelse, viser ny rapport. Men klubberne skal være attraktive – for ellers dukker børnene ikke op.

Opdateret d. 2. december 2020

Af: Steffen Hagemann, journalist

Børn og unge er på mange måder hegnet ind i et struktureret liv, både i skolen, hjemme hos familien og i deres fritidsaktiviteter.

Spændt ud mellem de tre arenaer kan man placere fritids- og ungdomsklubberne, der er kendetegnet ved mere usynlige strukturer og færre regler.

Det fortæller en ny rapport, ’Hverdagen i klub’, som Epinion har lavet for BUPL. Rapporten baserer sig på interview med 10 klubledere rundt om i landet.

»Vi er på en måde et forlænget teenageværelse. Men her er altid nogle voksne, der godt gider dem,« siger Jeanne Plæhn, afdelingsleder i Helsingør Skoles Klub, som er blandt de ledere, der medvirker i undersøgelsen.

‘Relationen er altafgørende’

Klubbernes arbejde er ifølge rapporten centreret om relationer til børn og unge.

’Relationen er altafgørende for klubarbejdet. Den er i min optik ikke målet, men et middel til at skubbe, motivere, flytte, sætte udvikling i gang – og vi skal turde sætte relationen på spil. Være modige i vores tilgang til de unge,’ som en klubleder formulerer det i rapporten.

Men relationerne opstår kun, hvis man har et fællesskab, og her er aktiviteterne stadig hjørnestenen i klubbernes arbejde, konkluderer rapporten.

Det gælder om at have fingeren på pulsen, fortæller Jeanne Plæhn.

»Vi skal finde ud af, hvad de kan tænke sig, og tage udgangspunkt i det. Klubben skal være et sted, hvor børnene gider komme, og vi skal være attraktive, for at de kommer,« siger hun og tilføjer:
»Hvis børnene ikke kommer, er der ikke nogen klub.«

Klubberne mærker corona-restriktioner

I Helsingør lægger klubben vægt på, at børnene både kan mødes med venner og dyrke deres interesser, om det er Magic card, kreativ og fysisk udfoldelse eller gaming. Lige nu er rollespil meget populært. Desværre er tilbud som LAN-overnatning og discofester sat på pause på grund af corona.

»Restriktionerne har betydet, at vi har mistet en del børn, også fordi de siger, det er kedeligt,« siger Jeanne Plæhn.

I Klub Vest i Viborg er det gået anderledes, fortæller daglig leder Kim Hougaard:

»Fordi der har været lukket ned, så vil børnene rigtig gerne være sammen med hinanden og sammen med os. Så derfor sker der en stigning i brugen af klubben,« siger han.

Samtidig har det også hjulpet, at nogle af aktiviteterne i klubben er blevet mere målrettede, så man går til noget i klubben, på samme måde som man kan gå til fodbold eller håndbold, fortæller lederen.

Skolereform presser hverdagen

Børn og unge har meget medbestemmelse og indflydelse i klubberne, fastslår rapporten, og sådan er det også både i Helsingør og Viborg.

Klubben er børnenes sted, fastslår Kim Hougaard.

»Vi sætter rammer op for, hvordan klubben er, og indenfor den ramme kan de være med til at udfolde klublivet. De skal have noget ud af at komme, og det får de ikke, hvis vi dikterer og bestemmer, hvordan det skal være,« siger han.

De lange skoledage, som kom med skolereformen i 2014, har også presset klubberne, fastslår rapporten. I Klub Vest i Viborg har det betydet, at man har været nødt til at rykke aktiviteter og holde længere åbent nogle dage for at nå at afslutte aktiviteterne.

 

Hovedpointer fra ’Hverdagen i klub’

  • En fri og dynamisk arena
    Klubben ligger i et spændingsfelt mellem skole, familie og fritidsaktiviteter. Klubben tilbyder et mere ’frit’ og dynamisk rum, hvor børn og unge kan afprøve sig selv uden at skulle præstere’.
  • Udfordrende rammer presser klubberne
    Både skolereformen og en generel uklar lovgivning på klubområdet gør, at klublederne oplever udfordringer ved at blive ’presset’ af skoleområdet, som er meget reguleret, og ved at de mangler et fælles sprog og mulighed for at vidensdele på tværs af kommuner.
  • Unik relationsdannelse er grundpillen
    Klubberne har en unik position, da de er særligt stærke i at give børn og unge mulighed for at styrke deres relationsdannelse både til andre børn og unge og til voksne. Det styrker både deres tilknytning til fællesskaber og deres identitetsskabelse.
  • Klubben er en ”øvebane”
    Klubberne bliver børn og unges mulighed for at ’øve sig’ på deres egen rolle og identitet –netop i klubben er der ikke en fast struktur og prædefinerede’ roller som i andre arenaer. Der er dog en voksen sparringspartner, som støtter og hjælper den unge/barnet i en udforskning af sig selv og sin identitet.
  • Muligheder i inklusionsarbejdet
    Klubberne har en særlig mulighed for at arbejde med inklusion af børn og unge, da klubben er unik ved at arbejde med børn/unge på tværs af alder, køn og klassetrin. Samtidig arbejder klubberne med en aktivitetsbaseret inklusion, så aktiviteten bliver fællesnævneren for barn/barn eller barn/voksen –det gør dialogen og inklusionen lettere.

Kilde: ’Hverdagen i klub’, af Epinion for BUPL