Digitale redskaber vinder mere og mere indpas i det pædagogiske arbejde. Daginstitutioner bruger blandt andet tablets og apps til at understøtte temaerne i læreplanen, viser en ny undersøgelse.

Opdateret d. 27 oktober, 2017

Af: Henrik Stanek, Journalist

Når børn på en tur ser et muldvarpeskud, men ingen muldvarp, kan de bede pædagogen om at google et billede frem af det lille pelsdyr. Måske søger pædagogen videre for at finde en sang om en muldvarp. På den måde bruger pædagogen det digitale redskab til at skærpe børnenes nysgerrighed og får samtidig selv mulighed for at udforske og fordybe sig i det, der optager børnene.

Eksemplet er blot et ud af mange i en ny undersøgelse fra KL af, i hvilket omfang og hvordan dagtilbud anvender digitale redskaber i det pædagogiske arbejde. Det gør de i stadig højere grad, viser en sammenligning med en tilsvarende undersøgelse i 2014.

Dagtilbud inddrager både digitale redskaber direkte i det pædagogiske arbejde med børnene og i det, der ligger bag som for eksempel sprogvurderinger, planlægning og kommunikation med forældrene.

 

I brug hver uge

50-65 procent af alle dagtilbud anvender pædagogiske digitale redskaber mindst én gang om ugen. Børnehaver og aldersintegrerede institutioner bruger dem i lidt højere grad end vuggestuer og dagplejere.

Samtidig oplever forvaltning, ledere og pædagoger, at værktøjerne spiller positivt ind på børnenes læring, trivsel og udvikling, blandt andet fordi de som i eksemplet med muldvarpen får børnene til at udforske og fordybe sig i, hvad dyret er for en fætter.

»Vi er ikke overraskede over udviklingen, men vi er glade for den. Det væsentlige i undersøgelsen er, at deltagerne siger, at digitaliseringen understøtter, at børnene trives og udvikler sig. Det pædagogiske personale kan følge dem i deres leg og læring på en måde, hvor børnene for eksempel er producerende. Det kan være ved at lave små film om deres hverdag. Det ligger der et godt potentiale i,« siger kontorchef Peter Pannula Toft fra KL’s kontor for børn og folkeskole.

BUPL er positiv

Også Birgitte Conradsen, næstformand i BUPL, ser positivt på, at mange pædagoger har taget digitaliseringen til sig.

»Det er oplagt at bruge digitale redskaber til dokumentation over for forældre og forvaltning, men vi ser også et øget brug i det pædagogiske arbejde, og det er både godt og naturligt. Der sker læring, og det er fint i forhold til skolen, men ellers handler det i høj grad om at tage afsæt i børnenes naturlige nysgerrighed, hvor man ikke skal nå et bestemt mål,« siger hun.

Digitalisering fremmer læreplanen

Mere end 50 procent af deltagerne i undersøgelsen peger på, at digitaliseringen i høj eller i meget høj grad understøtter arbejdet med temaerne i den pædagogiske læreplan. Det gælder især sproglig udvikling, kulturelle udtryksformer og natur og naturfænomener. Her siger mellem 59 og 84 procent, at de kan bruge digitale redskaber til at fremme temaerne.

Mange daginstitutioner bruger for eksempel billeder, børnene selv har taget med en tablet, til at gå i dialog med børnene og styrker derigennem deres sproglige udvikling. Børn kan også lave digitale vendespil ved at tage billeder af hinanden og af ting, der optager dem.

»Dygtige pædagoger bruger digitaliseringen til at skabe forståelse for læreplanerne, også i børnehøjde. Hvad vil det for eksempel sige at løbe hurtigt? Her kan man optage børnene, mens de løber, og bagefter snakke om, hvordan det var,« siger Peter Pannula Toft fra KL.

Masser af læring i leg

Udviklingen indeholder dog en fare for, at nogle udelukkende vil bruge digitaliseringen til at styrke børnenes læring i forhold til skolen, advarer Birgitte Conradsen.

»Vi skal ikke hele tiden gøre børnene parate til skolen. Der er masser af læring i leg, men det er læring, som er et resultat af legen, og det bliver den ikke ringere af. Derfor skal pædagoger vide, hvorfor de inddrager digitale redskaber i pædagogikken, for der skal også være plads til et børneliv uden bestemte mål,« siger hun.

Plads til forbedringer

I de institutioner, der er længst fremme med digitalisering, sørger ledelsen for, at medarbejderne deler viden, blandt andet ved hjælp af it-ressourcepersoner. Samtidig oplever medarbejderne, at de har tilstrækkelige kompetencer til at bruge digitale redskaber i den pædagogiske praksis, og de tør anvende dem på børnenes initiativ i spontane aktiviteter.

Daginstitutioner i den anden ende af skalaen oplever netop manglende kompetencer hos personalet som den største udfordring i forhold til at komme i gang. Det svarer både forvaltning, ledere og medarbejdere.

»Vi skal undgå, at man køber redskaber bare for redskabernes skyld. Der skal være et mål. Derfor skal forvaltninger og institutioner sammen lægge en stratregi for arbejdet med digitale redskaber, og ledelse og medarbejdere skal tage en dialog om, hvilken rolle den enkelte har i forhold til strategien. Samtidig skal kommune og institution støtte op om strategien med kompetenceudvikling af medarbejderne, og institutionen skal suge viden ud af de institutioner i kommunen, som er længere fremme med at bruge digitale redskaber,« anbefaler Peter Pannula Toft.

Kræver efteruddannelse

Birgitte Conradsen er enig i, at digitale redskaber kræver en stærk pædagogisk faglighed.

»Når nogle pædagoger er bange for, at de ikke kan styre det, skyldes det, at de ikke ved nok,« siger hun og pointerer, at kommuner og forvaltninger skal sætte ind med efteruddannelse.

»For udgangspunktet må ikke blive, hvad man kan med redskaberne. Man skal tage udgangspunkt i, hvad man vil bruge dem til. Derfor skal det også være muligt fra institutioner at vælge digitale redskaber fra, igen med udgangspunktet: Hvad vil vi i vores institution,« siger Birgitte Conradsen.


Om undersøgelen

‘Anvendelsen af digitale redskaber i dagtilbud’ udgives af KL og bygger på svar fra 79 embedsmænd på forvaltningsniveau, 264 ledere af dagtilbud og 83 medarbejdere fra det pædagogiske personale. Spørgeskemaet blev sendt til samtlige kommuner og til tilfældigt udvalgte dagtilbud. Dog med en ligelig fordeling mellem dagpleje, vuggestue, børnehave og integrerede institutioner og med forskelle i geografi og socialøkonomiske forhold.

Find rapporten ‘Anvendelsen af digitale redskaber i dagtilbud’ her (pdf).


Sådan siger pædagoger i rapporten

»Små børn har set en larve med hår på, der havde kravlet. En pædagog optager den, og børnene ser den gang på gang på video. Det fremmer, at børn gerne vil genkende ting, og det kan man gøre med sprog og hørelse, men digitale medier opfylder sanserne med øjnene, som børn har meget brug for.«
– Leder i integreret institution.

»Vi tager bevidst billeder af børn på deres første dag i børnehaven, når forældrene er gået. Det kan være svært for dem at gå i indkøringsfasen. Billederne bliver dokumentation for, at børnene hygger sig. Vi arbejder meget med uopstillede billeder, så vi ikke forstyrrer børnene i legen.«
– Pædagog i børnehave.