Science er ikke let at arbejde med, mener mange pædagoger. I denne episode af Børn&Unge Podcast kan du tage med på science-festival for de mindste og få masser af inspiration til at komme i gang med at arbejde med dette læreplanstema.

Opdateret d. 29. maj 2019

Af: Rikke Bergquist (journalist), Foto: Morten R. Philipps, Københavns Professionshøjskole

Natur, Udeliv og Science. Det er det tema i den styrkede pædagogiske læreplan, mange pædagoger har sværest ved at løfte i hverdagen. Det vil en gruppe pædagoger, forskere og studerende og et bibliotek gøre noget ved. Og de er allerede i fuld gang.

Tag med Børn&Unge Podcast til mini-science-festival på Blågårds Plads i København, hvor vuggestue- og børnehavebørn, pædagoger og studerende fik mulighed for selv at prøve kræfter med alt fra robotter til magnetisme. Men festivalen var ikke kun til for fornøjelsens skyld. Hør i denne episode, hvad der foregik, og hvad der er de større tanker bag.

Hent til iPhone eller iPad

Hør Børn&Unge Podcast i Spotify