I denne episode af Børn&Unge Podcast kommer du med til Børnehuset Universet i Hedehusene, hvor pædagogerne lykkes med at skabe udviklingsmuligheder for udsatte børn. Hør også forskernes opskrift på, hvordan man gør det.

Udgivet d. 13. december 2019

Af: Rikke Bergquist (journalist), Modelfoto: Colourbox

Der er daginstitutioner, der er virkelig gode til at hjælpe børn i udsatte positioner. Men hvad kendetegner dem?

Det har forskerne Lone Svinth og Charlotte Ringsmose undersøgt. Vi kan godt afsløre, at pædagoger med overskud er en vigtig ingrediens. Hør i denne podcast, hvad de ellers har fundet ud af.

Du kan også møde pædagog Mette Kvistgaard. Hun arbejder i Børnehuset Universet i Hedehusene – en af de institutioner, som ifølge forskerne er rigtig gode til at skabe udviklingsmuligheder for netop udsatte børn.