Vejen tilbage til arbejdsmarkedet kan være lang, når man som pædagog Karina Bluitgen Jensen har stået udenfor i årevis. Nu ser hun lyst på fremtiden igen. Blandt andet på grund af et nyt projekt fra BUPL-A, som har fået langtidsledige pædagoger i job med en cocktail bestående af fagligt fællesskab og individuelle hensyn.

Opdateret d. 25. oktober 2019

Af: Mikkel Prytz (journalist), Modelfoto: Colourbox

Efter flere års arbejdsløshed har Karina Bluitgen Jensen nu en plan for, hvordan hun kommer til at arbejde i sin drømmestilling som pædagog i ældreplejen.

Hun og andre langtidsledige pædagoger har haft stor gavn af et nyt projekt fra BUPL-A, som kombinerer oplevelser i faglige fællesskaber med individuelle hensyn.

Kom med til Helle Plejecenter i Grindsted i denne episode af Børn&Unge Podcast, og mød også erhvervspsykolog Lars Lundmann, der har taget et dybt spadestik ned i netop forholdene for langtidsledige pædagoger.