Pædagogers indbyrdes relationer spiller en helt afgørende rolle for viden, kompetencer og kvalitet i daginstitutionerne, viser et nyt forskningsprojekt. Her er tre centrale indsigter fra forskningen.

Opdateret d. 12 oktober, 2017

Af: Marie Bille, Journalist

Pædagogers relationer til kollegerne har stor betydning for deres muligheder for at udføre deres arbejde godt, for deres samarbejde og for at udvikle viden og kompetencer i daginstitutionen. Det viser et nyt forskningsprojekt ’Pædagogisk viden – mellem pædagoger’. Forsker Maja Plum fra Københavns Universitet har undersøgt, hvad der sker, når pædagoger bytter plads nogle uger og dermed bytter den vante dagligdag ud med nye kollegaer og børn.
Her er tre af hendes centrale begreber, der beskriver, hvordan det at kende sine kolleger godt, påvirker det pædagogiske arbejde.

 

1. Kollegaer, der kender hinanden godt, kan ’dække hinandens linjer’

Begrebet ’at dække hinanden linjer’ beskriver den situation, når man som pædagog og kollega får en relation, hvor man bliver i stand til at stabilisere, gribe, koordinere og skabe sammenhæng på måder, der aflaster den anden pædagog. Som ny pædagog i en institution har man ikke baggrundshistorierne om børn, familier og institutionens rutiner at trække på. Derfor kan det være svært – hvis ikke umuligt – at være opmærksom på særlige forhold og understøtte særlige pædagogiske fokuspunkter for de enkelte børn. Det kan fx være en skærpet opmærksomhed på et barns konfliktniveau eller at huske at finde ujævne flader, der styrker de mindstes motorik, når stuen er på tur.

Når der sker forandringer med personalet i en institution, fx vikarer, ressourcemangel eller nye medarbejdere, medfører det en overbelastning hos de ansatte, der er tilbage. For den pædagog eller medhjælper, der er på arbejde med en ny kollega, betyder det, at han eller hun ’står med alle linjerne.’

 

2. ’Pædagogiske fleksibilitet’ trues af for mange – og for store – forandringer

Begrebet ’pædagogisk fleksibilitet’ beskriver, hvordan regler og rutiner kan ’bøjes’, hvis det giver pædagogisk mening i situationen. Den fleksibilitet kan vige til fordel for regler og faste rutiner, når hverdagen bliver ustabil, og de kendte relationer ikke er til stede.
Maja Plums forskning peger på, at forandringer (fx når nye pædagoger kommer til) ikke nødvendigvis skaber dynamik i hverdagen. Den pædagogiske fleksibilitet bliver nemlig mindre. Maja Plum efterlyser større bevidsthed om, hvad forandringer egentlig betyder for pædagogisk praksis.

’For mange og for store forandringer kan således skabe præcis det modsatte af målet, nemlig en form for træghed, hvor der holdes fast i rutiner og regler’, skriver hun i rapporten.

3. Pædagoger bruger ’faglige fortællinger’, når de taler med kollegaer, de kender

Maja Plum har observeret to forskellige måder, ansatte i institutionerne taler med hinanden på. Hun skelner mellem ’fakta-sprog’ og ’faglige fortællinger.’ Mens Fakta-sprog dækker over nøgterne informationer, bruger pædagoger, der har en relation til hinanden, ’den faglige fortælling’, og den bærer mere præg af en skønlitterær genre. Det er fortællinger om situationer fra hverdagen, der er bygget op som en små historier, og som bliver genfortalt med replikker, udtryk og bevægelser, der udtrykker børn og voksnes intentioner.

Pædagogen, der fortæller, kobler episoden til baggrundshistorier og teori, der danner fortolkningsrammer for historiens forskellige personer. Pædagogen udtrykker selv sine egne faglige overvejelser og til tider tvivl om, hvordan man bør handle i sådan en situation. Undervejs byder andre pædagoger ind med spørgsmål, undren, fortolkninger og sammenligninger med andre situationer. Den faglige fortælleform kan danne en indgang til at lære hinandens tegn at kende og dermed blive bedre i stand til at dække hinandens linjer.

Læs mere om forskningsprojektet i Børn&Unge nr 16/2017.


Om forskningen

Forskningsprojektet ’Pædagogisk viden – mellem pædagoger’ udforsker pædagogisk viden som et relationelt fænomen. Maja Plum har udført etnografiske studier af pædagoger, der er vant til at arbejde sammen, og som herefter bytter plads med en pædagog i en anden institution. Som noget nyt inden for forståelsen af viden i det pædagogiske felt, trækker projektet på indsigter fra det videnssociologiske og vidensantropologiske felt i kombination med studier inden for social interaktion og kommunikation. Projektet er finansieret i samarbejde mellem BUPL’s forskningsfond og Københavns Universitet.

Kilde: Rapporten ’I mangetydighedens mellemrum – udarbejdet på baggrund af forskningsprojektet ’Pædagogisk viden – mellem pædagoger’ af Maja Plum.