En presset hverdag gør det svært at stræbe efter trivsel og det gode liv for både børn og personale i daginstitutionerne. Det viser et nyt studie, hvor forsker Unni Lind har fulgt hverdagen i to daginstitutioner gennem et år. »Jeg ser utroligt mange udmattede voksne og børn, der bliver frustrerede i hverdagen.«

Opdateret d. 3. juni 2019

Af: Marie Bille, Journalist

Da Unni Lind gennem halvandet år observerede hverdagen i en vuggestue og en børnehave til sit ph.d.-projekt om trivsel i daginstitutioner kunne hun ikke som en ’flue på væggen’ iagttage børn og voksne ubemærket. For en voksen, der ikke har travlt, er en mangelvare i daginstitutionen og bliver hurtigt populær hos børnene.

»Børnene søger voksne rolige kroppe. Typisk søgte de mig rigtig meget, selvom de ikke kendte mig. For jeg sad jo stille.« fortæller Unni Lind til Børn&Unge, der møder forskeren på Københavns Professionshøjskole.

Gennem observationer, fremtidsværksteder og interviews har Unni Lind stillet skarpt på sammenhængen mellem de voksnes pressede arbejdsliv og børns trivsel i daginstitutioner. At der er en sammenhæng, virker åbenlyst. Derfor kan det også undre, at den aldrig tidligere i er blevet belyst i forskningen.

»Ja, det er menneskeligt indlysende. Men ingen har undersøgt før, om der er en sammenhæng mellem børnelivet og arbejdslivet i forhold til trivsel – og hvilken sammenhæng, der er,« siger Unni Lind.

Undgår katastrofer

Trivsel har svære betingelser i daginstitutionen, viser forskningen. Pædagogerne stræber efter at skabe en god dag, hvor de selv og børnene har trivsel. Men hverdagen er en lang forhandling om at placere børn og voksne sådan, at personalet undgår katastrofer, forklarer hun.

»Pædagogerne løber rundt med en protokol i hånden, når der er sygdom og møder, som jo gør, at folk må gå fra deres arbejde og børnene,« siger Unni Lind.

»Jeg ser utroligt mange udmattede voksne og børn, der bliver frustrerede i hverdagen.«

Det at være til stede sammen er en mangelvare. Børnene venter. De vil gerne være sammen med de voksne, men de er svære at få fat på over længere perioder.

»Det skaber fremmedgørelse og distance. Det gør det svært at være menneske sammen med andre mennesker. Fordi du er hele tiden på vej. Du er hele tiden i gang med løse noget, at undgå en katastrofe.«

Stress smitter børnene

Janne Vestergaard er pædagog i Børnehaven Flintebakken i Horsens. Hun genkender Unni Linds beskrivelse af hverdagen i daginstitutionen. Når de voksne er pressede, er det svært at undgå, at det påvirker børnene, fortæller hun til Børn&Unge.

»Når to pædagoger står og taler sammen for at planlægge, er der helt sikkert tre børn, der står og kigger på. Tonen og måden, de voksne taler sammen på, påvirker børnene. Vi kender jo alle sammen spejlneuronerne, der gør, at er man stresset som voksen, så overfører man det til børnene,« siger hun.

»Overskud giver bare mere overskud, og underskud giver mere underskud. Sådan oplever jeg det i hvert fald tit i dagligdagen. Børnene holder sig helt instinktivt væk, hvis de møder en stresset voksen.«

Svært at dokumentere

En af de få andre forskere, der har interesseret sig for sammenhængen mellem arbejdslivet og børns trivsel i daginstitutionerne er Karen Albertsen, der er psykolog og forsker i arbejdsmiljø. I 2015 stod hun i spidsen for et forskningsprojekt om inklusion, der meget klart viste, at arbejdsmiljøet i daginstitutionerne på flere måder hænger sammen med løsningen af inklusionsopgaven.

»De institutioner, hvor arbejdsmiljøet var meget dårligt, der havde de meget svært ved at løse inklusionsopgaven. Det var helt entydigt,« siger Karen Albertsen.

Når der ikke findes mere forskning i sammenhængen mellem arbejdsmiljø og kvaliteten i arbejdet i daginstitutioner, så kan det bl.a. handle om, at dokumentation af en sammenhæng mellem arbejdsmiljøet og børnenes trivsel og udvikling kræver mange ressourcer og er svære at lave på dagtilbudsområdet, mener Karen Albertsen.

»Der er for eksempel forskning, der har set på sammenhængen mellem normeringerne på hospitalerne og antallet af fejl. Det er lettere at måle på, fordi man kan se på antallet af døde patienter og antallet af fejlmedicinering og sådan nogle ting. Det har man gudskelov ikke i daginstitutioner, men det betyder, at det er sværere at dokumentere så hardcore sammenhænge« siger hun.

Ser ikke omsorgssvigt

I den seneste tids debat om vilkårene i daginstitutionerne er bølgerne gået højt. I læserbreve i medierne og på facebook fortæller forældre og pædagoger om episoder fra hverdagen i daginstitutionerne. Ordet ’omsorgssvigt’ går igen.

»Jeg ser ikke omsorgssvigt,« fastslår Unni Lind og uddyber:

»Debatten kommer hurtigt til at handle om, at det er synd for børnene, og de voksne gør det dårligt. Det synes jeg ikke, de gør. Men jeg synes, at vi samlet set har fået skabt et hverdagsliv ude i daginstitutionerne, som gør det svært at stræbe efter trivsel og det gode liv.«

Det er en relevant kritik, der rejses i øjeblikket, mener hun. Der er få voksne og de få, der er, har travlt. Men det er ikke sådan, at hun ser mange børn, der græder, er meget kede af det eller bliver slået, forklarer hun.

»Jeg ser i højere grad bare børn, der lærer, at det ikke kan betale sig at forvente, at voksne skal have god tid til dem. Det er en mental indstilling og en særlig måde at være i verden, som sætter sig i børnene som institutionsbørn. Det er problematisk.«


Om forskeren

Unni Lind er lektor i pædagogik og Ph.d stipendiant ved Roskilde Universitet. Hun har tidligere deltaget i aktionsforskningsprojektet ’Liv og læring – i fremtidens daginstitution’ under UCC. Hun trækker på erfaringer og resultater herfra i sit nuværende forskningsprojekt, som hun afslutter i 2019.

Om forskningen

Unni Linds ph.d.-projekt har titlen ’Trivsel i daginstitutionen’ og er et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole og Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet. Unni Lind har fulgt børn og voksne og lavet observationer i to institutioner, en vuggestue og en børnehave, igennem et år. Derudover har hun lavet ’børneværksteder’ i to forskellige børnehaver med 12-13 børn i hver, samt ’voksenværksteder’ med hele personalet i begge institutioner. Unni Lind har også foretaget interviews med pædagoger i den ene institution. Center for Daginstitutionsforskning er støttet af BUPL.

Det viser forskningen – 3 pointer
  • Frem for at være en tilstand er trivsel noget, der hele tiden er på spil mellem børn og voksne i hverdagslivet i daginstitutionerne. Trivselsarbejdet er kollektivt i den forstand, at børnene og det pædagogiske personale deler en hverdag i daginstitutionen. En del af det delte liv er kendetegnet ved sammenstød, konflikter og irettesættelser.
  • De strukturelle betingelser i form af regler, rammer, budgetter og manglende tid til pædagogiske drøftelser og fælles planlægning, har betydning for trivselsarbejdet i daginstitutionen. Tidsmangel betyder fx, at pædagogiske drøftelser tages hen over frokostbordet, hvor børnene sidder, eller ude på legepladsen. Det sætter sig i børnelivet, når børnene er med, hvor konflikter folder sig ud under problematiske strukturelle betingelser. Børnene ser, hører, fornemmer og deler oplevelserne, og det påvirker både børnene, personalet og det pædagogiske trivselsarbejde.
  • Børnenes adfærd sætter sig også i de voksne. Unni Lind har observeret mange eksempler på situationer, hvor voksne gerne vil noget med børnene, men hvor børnene nægter at kigge på dem eller at være med. Men også børn, der hjælper de voksne eller sidemanden. Børnenes handlinger betyder meget, også for de voksne, og hvordan atmosfæren og trivslen er i daginstitutionen.