Nyuddannede pædagoger bliver overvældede af det arbejdspres, de møder i institutionerne. Uddannelsen har ikke rustet dem til hverdagen som pædagog, oplever de. Det viser ny forskning.

Udgivet d. 11. februar 2019

Af: Marie Bille, Journalist

Der er store, og tilsyneladende voksende, udfordringer blandt de nyuddannede pædagoger. Det konkluderer forskere, der har fulgt 15 nyuddannede pædagoger, der er blevet interviewet om deres oplevelse af skiftet fra uddannelse til arbejde.

»De nyuddannede pædagoger oplever, at der er enormt travlt. Simpelthen. Og de bliver tilkendt et stort ansvar. Måske kommer de ud på afdelinger, hvor de skal tage over for sygemeldte kollegaer og oplevelsen er, at der bare er rigtigt mange børn at tage sig af,« siger Steen Baagøe Nielsen er lektor og Ph.d. på Roskilde Universitet og en af forskerne bag rapporten.

Overvældet af virkeligheden

De nyuddannede pædagoger oplever, at uddannelsen ikke har rustet dem til at håndtere den hverdag og de pressede vilkår, de møder i institutionerne, forklarer forskeren. Der er et stor spænd mellem de høje idealer, de nyuddannede har og den virkelighed, de møder.

»Det giver udbrændthed. Man går hjem med en forestilling og tanke om, at man sådan set skulle have gjort meget mere.«

Forskerne bruger begrebet ’praksischok’ til at beskrive de nyuddannede pædagogers oplevelser. Det er et velbeskrevet fænomen i den internationale forskningslitteratur, som især har været brugt om lærere og sygeplejersker, der oplever at stå i situationer, som uddannelsen slet ikke har rustet dem til.

»Det er et begreb, der dækker over at man ikke har ressourcerne til at håndtere den praksis, man står over for. At man ikke ved, hvad man skal gribe til,« forklarer han.

Mangler tid til inklusion

Regitze Christiansen blev uddannet pædagog i sommeren 2017 og arbejder fuld tid i et vikariat på Møn Skole. Hun kan genkende forskerens beskrivelser af at føle sig overvældet og presset fra sin egen hverdag som nyuddannet i første job.

Det er især arbejdet med inklusion af børn med diagnoser og særlige udfordringer, som er visiteret til at modtage undervisning i et alment skoletilbud, der er udfordrende i hverdagen, fortæller Regitze Christiansen.

»Man er ikke rustet nok til at tage imod det. Vi fik masser af teorier og redskaber på uddannelsen, men reelt at sætte sig og få lavet nogle individuelle forløb for de børn, der stikker lidt ud fra den almene norm, det er rigtigt svært i praksis,« siger hun.

»Problemet er primært mangel på tid, for man har masser af gode ideer og gode intentioner, når man kommer ud. Men rent faktisk at sætte sig og forberede det, kan være udfordrende,« siger Regitze Christiansen.

Nyt fænomen

Overgangen fra studier til lønarbejde har altid krævet tilvænning for nyuddannede, men det er nyt, at presset er så så stort, at det kan karakteriseres som et egentligt praksischok blandt nyuddannede pædagoger, påpeger Steen Baagøe Nielsen.

Tilbage i starten af 00’erne undersøgte Martin Bayer, der i dag er viceinstitutchef for pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole, hvordan nyuddannede pædagoger oplevede overgangen fra uddannelse til praksis. Dengang fandt forskerne ikke, at de nyuddannede oplevede et praksischok, når de startede i arbejde.

»Vi kunne ikke beskrive det som et chok. Tvært imod kunne det godt være, de ikke følte sig rustet til arbejdsopgaverne, men de var ikke chokerede. Det kan godt være, det er blevet mere markant i dag,” siger Martin Bayer, der mener, det hænger sammen med, at de studerende i dag har færre erfaringer med pædagogisk arbejde, når de starter på uddannelsen.

Pressede vilkår

Steen Baagøe Nielsen peger på, at uddannelsen er blevet mere akademisk med flere undervisere, der har begrænset erfaring fra praksis. Samtidig er vilkårene for det pædagogiske arbejde i institutionerne blevet stadig mere pressede.

»Vi kan jo se på de konkrete tal, hvordan normeringerne bare inden for de seneste 10-20 år er faldet med ca. 25 procent, bl.a. fordi en del af tiden bruges på dokumentationskrav og andet skrivebordsarbejde,« siger Steen Baagøe Nielsen og fortsætter:

»Det betyder jo, at minutterne til det enkelte barn og til at lave gode gennemtænkte aktiviteter, eller håndtere konkrete udfordringer med pædagogisk overskud i hverdagen, refleksion, osv. bliver mindre. Det ser vi de konkrete resultater af nu.«