Forskning og ny viden når ofte ikke ud i praksis. Det viser ny undersøgelse fra Tænketanken DEA, som anbefaler dagtilbudsledere at gøre en særlig indsats for forskningen i hverdagen.

Udgivet d. 6 august, 2018

Af: Malene Mølgaard, journalist

De seneste års store politiske interesse for dagtilbudsområdet har betydet mere forskning om 0-6-årsområdet. Men den nye viden og forskning når ofte ikke ud i praksis. Det viser en ny kvalitativ undersøgelse fra Tænketanken DEA, som har zoomet ind på fire kommuners arbejde med at få viden ud at virke i dagtilbuddene.

En af konklusionerne er, at det opleves som vanskeligt at bruge eksisterende viden i vuggestuer og børnehaver. Og det på trods af, at der er stort fokus på at oversætte, sortere og videreformidle forskning og ny viden hos områdechefer og pædagogiske konsulenter i forvaltningerne.

»Der er stort fokus på at producere, oversætte og formidle ny viden. Men der mangler fokus på at omsætte den viden, så det kommer i spil i praksis. Her kan dagtilbudslederne spille en nøglerolle, « siger Signe Emilie Bech Christensen, som er konsulent i Tænketanken DEA’s analyseteam, og som har udarbejdet analysen ’Vidensstrømme på dagtilbudsområdet’.

I analysen fortæller flere dagtilbudsledere, at de ikke altid ser den nye viden leve på stuerne, når pædagoger har været på kursus. Analysen viser også, at der eksisterer en uudtalt forventning hos dagtilbudslederne om, at pædagogerne selv omsætter den tilegnede viden til praksis. Men der skal mere til for at få det til at ske, viser analysen, hvor anbefalingerne til lederne lyder, at de skal skabe de rette rammer for, at pædagogerne kan bringe ny viden i spil på gul stue. »Derfor har vi kigget på, hvilke rammer og betingelser der skal til,« siger Signe Emilie Bech Christensen og peger på, at pædagogerne som udgangspunkt sjældent får forberedelsestid eller understøttes i at omsætte viden.

Dekoblet viden
Samtidig er de pædagogiske konsulenter, som ofte følger med i den nyeste forskning, sjældent i direkte kontakt med pædagogerne, men i dialog med dagtilbudslederne. Dermed bliver vidensdelingen dekoblet fra den pædagogiske praksis. »Og derfor risikerer al den viden at gå tabt,« siger Signe Emilie Bech Christensen og understreger, at undersøgelsen dokumenterer, at omsætning af ny viden til praksis heller ikke nødvendigvis sker ved, at en pædagog bliver præsenteret for artikler om ny forskning eller ved at deltage i kurser og konferencer.

»Det skal understøttes, og det skal man som leder sætte tid af til,« konstaterer konsulenten bag analysen. Anbefalingen til ledere er for eksempel,
at de observerer det pædagogiske personale og giver konstruktiv feedback, eller at de kobler kolleger på pædagoger, som har været på efteruddannelse,
så der opstår sidemandsoplæring og vidensdeling i hverdagen. »Samtidig er det vigtigt, at lederen orienterer sig i den nye viden, mens medarbejdere er på uddannelse, så lederen kan hjælpe med at få et fælles sprog i praksis bagefter,« siger Signe Emilie Bech Christensen.

Anbefalinger til dagtilbudsledere

  1. Vær rollemodel for høj faglighed, samtidig med at du spotter og engagerer medarbejdere med faglig motivation.
  2. Vær på forkant ved at sortere, oversætte og skabe mening i vidensstrømmen.
  3. Undersøg, hvilke strukturer og rammer der frigiver forberedelsestid og kollegial sparring.
  4. Hold faglige ledermøder med fokus på omsætning af viden.
  5. Facilitér faglige personalemøder og teammøder med fagligt indhold.
  6. Inddrag pædagogstuderende som kilder til ny viden.

Kilde: Vidensstrømme på dagtilbudsområdet. Baggrundsrapport fra Tænketanken DEA.