Pædagoger i sfo’er og klubber strækker sig utroligt langt for at hjælpe familier i udsatte positioner, der har behov for støtte i hverdagen. Men forældresamarbejdet på fritidsområdet er både fagligt og politisk upåagtet, viser ny forskning.

Opdateret d. 29. november 2018

Af: Marie Bille (Journalist), Illustration: Mikkel Henssel

En ekstra telefonsamtale eller en sms til forældrene efter arbejdstid. Eller at køre børn og forældre til og fra ting, for eksempel en undersøgelse på hospitalet, hvis forældrene ikke kan finde transport eller ikke kan overskue at komme afsted.

For pædagog Gitte Madsen, der arbejder i en fritidsordning i Furesø og har timer i en specialklasse i indskolingen på den tilhørende folkeskole, rækker forældresamarbejdet om børnene somme tider ud over arbejdstiden og rammerne i institutionen. Det sker, når hun vurderer, at det er gavnligt eller nødvendigt for et barns trivsel og udvikling.

»Hvis jeg ved, at det er vigtigt at få gennemført den undersøgelse, så kan jeg tilbyde at tage med,« fortæller Gitte Madsen.

Det er ikke ualmindeligt, at fritidspædagoger involverer sig personligt og en gang imellem lægger en ekstra indsats udover arbejdstiden i institutionen for at hjælpe børn og deres familier. Det viser ny forskning fra UC Syd og Inklusionsakademiet, hvor forskere har undersøgt forældresamarbejdet på fritidsområdet. En pædagogisk opgave, der fylder meget i fritidsinstitutionerne, viser undersøgelsen.

»Pædagogerne strækker sig sindssygt langt,« siger Ole Steen Nielsen Senior Adviser, forskningssporet ’inklusion’ på UC SYD, der er en af forskerne bag projektet.

Forsker: Lovgivningen er en jungle

Forældresamarbejdet i fritidsinstitutionerne er en selvfølgelighed, der hen ad vejen lever et upåagtet liv, både blandt pædagogernes selv og i samfundet generelt, påpeger forskeren.

»Det er så indlysende for pædagogerne, at det slet ikke er noget, vi behøver at tale om,« siger han og tilføjer:

»Det er interessant. For det er ikke helt indlysende, hvis man kigger i lovkomplekserne på området.«

I modsætning til forældresamarbejdet i dagtilbuddene, så er forældresamarbejdet i fritidsinstitutionerne ikke beskrevet særligt fyldestgørende i lovgivningen, som tilmed er fordelt på flere lovkomplekser for henholdsvis sfo’er og klubber, det er op til de enkelte kommuner, hvordan de vil skrive forældresamarbejdet ind i forhold til sfo’er.

»Det er en jungle,« siger Ole Steen Nielsen.

»Forældresamarbejdet på fritidsområdet er på den måde lovgivningsmæssigt upåagtet. Man kan ikke sådan sige ’jamen, der står jo her’, og derfor skal vi også have timer til det, for eksempel.«

Pædagog: kæmpe ansvar at være en vigtig voksen i børns barndom

For Gitte Madsen skaber forældresamarbejdet et fagligt dilemma, når det i nogle tilfælde breder sig ud over rammerne i institutionen, fortæller hun.

»Jeg plejer at sige, at vi som pædagoger ikke skal gøre mere end det, vi får løn for. Vores løn og anseelse er i forvejen lav, og det er det, som strider i mig, når jeg alligevel gør lidt mere,« siger hun.

Selvom Gitte Madsen for eksempel har et princip om ikke at ringe til forældre uden for arbejdstid og ikke at udlevere sit private telefonnummer, så har hun på den anden side en relation til børnene, og den vejer somme tider tungere end princippet.

»Det er et privilegium og et kæmpe ansvar at være sådan en vigtig voksen i børns barndom, og det tager jeg meget alvorligt. Derfor bliver jeg nogle gange nødt til at overskride det der princip, jeg har,« siger hun.

Bruger professionel dømmekraft

Selvom lovgivningen ikke er særligt fyldestgørende, så er der ikke brug for mere detaljerede mål og indholdsbeskrivelser for forældresamarbejdet, mener Ole Steen Nielsen.

»Man skal nok gøre sig lidt mere umage i lovgivningen med at skrive nogle formål ind, sådan at det fremgår, at forældresamarbejdet er en nødvendighed for at nå de pædagogiske mål. Men man må ikke begynde at beskrive og regulere det ned i målformuleringer og indholdsbestemmelser,« siger han.

»Der er så meget situationsfornemmelse i det arbejde. Der bruger pædagogerne den professionelle dømmekraft.«

Læs mere om forskningen i Børn&Unge

Om forskeren

Ole Steen Nielsen er Senior Adviser ved forskningssporet ’inklusion’ på UC SYD. Han er en af fem forskere bag projektet ’Pædagogers udvidede forældresamarbejde om udsatte børn og unge i fritidsinstitutioner (6-18 år)’. Forskerne har undersøgt et betydningsfuldt, men upåagtet, udvidet forældresamarbejde og familiearbejde, som pædagogerne anser som en nødvendig opgave i arbejdet med børn og unge med særlige behov. For mere viden om projektet kan Ole Steen Nielsen kontaktes på osni@ucsyd.dk

Om forskningen

Undersøgelsen bygger på interviews med ca. 30 pædagoger og ledere i syv institutioner over hele landet, der dækker alle de lovkomplekser og aldersgrupper, som projektet undersøger (6-18 år). Derudover har forskerne fulgt arbejdet i praksis gennem et feltarbejde i tre institutioner, der dækker flere lovgivninger og geografisk er placeret rund om i landet fra storby til provins.
BUPL har finansieret projektet i samarbejde med Inklusionsakademiet og UC Syd.