Forskning i 0-6-årsområdet får et gigantisk løft med 200 millioner kroner til forskning over de næste fire år. Forskningen skal være praksisnær, og vi mangler den forskning i dag, siger minister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om aftalen.

Opdateret d. 2. november 2020

Af: Steffen Hagemann, journalist / Foto: Colourbox,

Med et enigt Folketing i ryggen kunne uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fredag den 30. oktober præsentere en aftale om at bruge 2,7 milliarder kroner på grøn forskning i den kommende tid. Men langt nede i aftalen, efter alle de grønne tiltag, var der også et tiltag, som vil komme landets småbørn og dem, der arbejder med dem, til gavn og glæde. Der bliver nemlig også sat 200 millioner kroner af, fordelt på 50 millioner kroner om året over de næste fire år, til forskning rettet mod de 0-6-årige.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) havde også tid til at give en lille hånd med under pressemødet, hvor den grønne aftale blev præsenteret. Den lille pige er datter af Stinus Lindgreeen (R), der står lige bag ministeren med fuldskæg og briller.

Pengene skal bruges til praksisnær forskning, og udmøntningen skal ske i et samarbejde mellem universiteter, professionshøjskoler, kommuner, daginstitutioner og interessenter, herunder BUPL.

Millionerne kommer fra Forskningsreserven, som er en del af finansloven. Pengene er øremærket til forskning, udvikling og innovation. I alt fordelte politikerne 3,1 milliarder kroner, størstedelen af dem gik til den grønne forskning.

Ane Halsboe-Jørgensen er rigtig glad for netop den lille del af aftalen om mere forskning i børneområdet.

»Den her forskning er så vigtig, og vi mangler den i dag. Og jeg er rigtig glad for, at der er opbakning til det fra de andre partier. Der er mangel på ny viden på vores børneområde, som er helt tæt på praksis, som kan komme helt ind i uddannelsen og helt ud i den enkelte børnehave og styrke vores relationsarbejde med børnene,« siger hun og peger på, SF, Radikale og Enhedslisten som vigtige kræfter i at få det pædagogiske område med i den grønne forskningsaftale.

Potentiale i en god start

Hun regner med, at de mange penge kan få opbygget forskningskapaciteten på området.

»Så vi får flere af dem, der brænder for vores børn og ved noget om børn, til at skabe ny viden, der også kan komme andre til gavn, så også fremtidens pædagogiske medarbejdere kommer til at stå endnu stærkere med den nyeste viden om, hvad der virker, når man skal skabe relationer mellem små børn, gøre dem trygge, stimulere og udvikle dem og give dem en god start på livet,« siger hun.

»Vi ved, at der ligger så meget potentiale i resten af livet, hvis man får en god start. Det ville da være dejligt, hvis vi fik endnu bedre viden om, hvordan vores fagmedarbejdere også skaber den gode start.«

BUPL: Der har været forskningstørke

BUPL’s formand Elisa Rimpler er om muligt endnu mere glad end ministeren for de mange millioner til forskning.

»Forskning i praksis kan være med til at udvikle vores profession. Det er altså fuldstændig afgørende.«

Og mere forskning er tiltrængt.

»Der har været nærmest tørke, når det handler om 0-6-årsområdet. Og det har været rigtig svært at finde forskning, der har understøttet den gode danske daginstitutionstradition og den måde at arbejde på,« siger hun og nævner børneperspektiv, leg, inddragelse og medbestemmelse som nogle af de ting, der kendetegnende for det danske og nordiske børnesyn.

Dårlige normeringer og våde flyverdragter

Elisa Rimpler er især tilfreds med, at aftalen lægger vægt på, at forskningen skal være relevant for professionen og den pædagogiske praksis, for der er for meget forskning, der er for langt væk fra virkeligheden.

»Det har været svært at omsætte til den virkelighed, hvor man står med dårlige normeringer og våde flyverdragter, og ledelse, der måske ikke er helt nærværende på grund af det voksende ledelsesspænd. At vi nu får noget, hvor formålet er at give mening for pædagogisk praksis, er vigtigt, for vi har ikke brug for verdensfjerne studier, som ikke rimer med den hverdag, som vi kender. Vi har brug for noget, som pædagoger kan indgå i og spejle og udvikle deres praksis med, og det forventer jeg mig rigtig meget af. Og vi vil kæmpe for, at det er sådan, midlerne bliver brugt,« siger Elisa Rimpler og understreger, at forskningen også skal komme pædagoguddannelsen til gavn.

Her er aftalen

Styrket forskning på børneområdet
Der afsættes 50,0 mio. kr. årligt i 2021-2024 til at opbygge og styrke den danske pædagogiske forskning rettet mod de mindste børn i aldersgruppen 0-6 år. Forskningen skal bidrage til, at alle børn får de bedst mulige betingelser for at klare sig videre frem i livet, bl.a. ved at alle børn i dagtilbud trives, lærer og udvikler sig og dannes.

I udformningen af modellen vil der blive lagt vægt på, at midlerne udmøntes til forskning, som har en praksisnær forankring, og som sker i et samarbejde mellem universiteter, professionshøjskoler, kommuner, dagtilbud og interessenter. Forskningen skal styrke grundfagligheden i pædagoguddannelsen og forbedre de kommunale prioriteringer og investeringer i dagtilbudsområdet samt anvendes af pædagogisk personale i praksis, og dermed bidrage til at løfte kvaliteten i dagtilbuddene.

Partierne finder det vigtigt med en flerårig indsats for at kunne opbygge og udvikle et forskningsområde, som i dag er for småt og fragmenteret. Derfor skal forskningen udmøntes på en måde, hvor der skabes stærke og varige konsortier og forskningsmiljøer på tværs af institutioner. Det er vigtigt, at der i tilknytning til forskningen uddannes flere ph.d.er, som kan bidrage til undervisningen på pædagoguddannelsen mv.

Den endelige model for udmøntningen af midlerne fastlægges med inddragelse af centrale interessenter på området. Modellen skal sikre, at erfaring med pædagogisk forskning og kriterier om praksisrelevans mv. inddrages ved udmøntning af midlerne.

Forskningen kan samtidig bidrage til studier med relevans for Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM).

Kilde: Fordeling af forskningsreserven, 2020