Kommunerne bruger færre penge på det enkelte barn i 2020 sammenlignet med året før. »Dybt bekymrende,« lyder det fra både forældreopråbet ’Hvor er der en voksen?’ og BUPL.

Opdateret d. 24. januar 2020

Af: Mikkel Prytz (journalist), Modelfoto: Colourbox

Med aftalen om minimumsnormeringer skulle man tro, at den socialdemokratiske regering fik sat en stopper for besparelser på børneområdet. Men sådan går det ikke. Landets kommuner vil bruge færre penge på dagtilbudsområdet, målt pr. barn, her i 2020.

Det viser en gennemgang af de kommunale budgetter, som BUPL har foretaget. Samlet set sparer landets kommuner omkring 200 millioner kroner på dagtilbudsområdet i 2020 i forhold til 2019, når man tager højde for det stigende børnetal.

»Det er dybt bekymrende,« lyder det fra Marie Blønd, talsperson for forældreopråbet ’Hvor er der en voksen?’, da hun får forelagt BUPL’s gennemgang af budgetterne, som bygger på kommunernes egne tal offentliggjort af Danmarks Statistik.

»Da vi forældre demonstrerede for minimumsnormeringer, var et af vores kritikpunkter netop, at gives der penge til børnene centralt, sparer kommunerne bare på andre måder. Desværre lyder det nu, som om det, vi frygtede, også er ved at ske,« siger Marie Blønd.

Forældre holder øje

Hvis man fordeler pengene i de kommunale budgetter på dagtilbudsområdet til det enkelte barn, bliver besparelsen endnu mere tydelig. I 2019 brugte kommunerne i gennemsnit 75.000 kroner pr. ’enhed’ om året. I 2020 er det tal faldet til 74.000 kroner, altså omkring 1.000 kroner mindre pr. barneenhed.

»Det er skuffende, for da kommunerne og regeringen lavede deres økonomiaftale, sagde de, at der var tale om et markant løft af budgetterne på børneområdet, og at der var taget højde for den demografiske udvikling. Det vil sige, at kommunerne ikke burde kunne spare på børnene,« siger Marie Blønd, som mener, at kommunerne burde lytte mere til folkets protester over vilkårene for børnene.

»Der er kun halvandet år til kommunevalgene, og vi har forældre i stort set alle kommuner, som holder skarpt øje med, hvordan børnene bliver prioriteret. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at følge med i, hvilke politikere der går ind for børneomsorg, og hvilke der ikke gør. Og at det kommer til at have en betydning for, hvor krydset bliver sat,« siger Marie Blønd.

Børn fortjener et godt børneliv

Aftalen om minimumsnormeringer betyder, at tilskuddet til kommunerne stiger år for år frem til 2025, hvor loven om minimumsnormeringer skal være trådt fuldt i kraft. I 2020 er det 500 millioner kroner, der går til bedre normeringer. Men tilskuddet bliver noget punkteret af de kommunale besparelser, mener Elisa Rimpler, formand for BUPL.

»Vi havde håbet på, at de midler skulle være første skridt imod en genopretning af dagtilbudsområdet. Kommunernes budgetter viser med al tydelighed, at vi ikke kan vente alt for længe med at få indført minimumsnormeringer. Det er vigtigt, at vi får lagt en bund og får gennemført en lov også inden 2025, så vores børn kan få det børneliv, som de har fortjent,« siger Elisa Rimpler, som frygter for, at de 1.000 kroner mindre pr. barneenhed, som kommunerne budgetterer med i 2020, vil få konsekvenser for børnene:

»Vores børn vil opleve endnu dårligere normeringer, endnu mindre voksenkontakt og endnu mindre nærvær og omsorg – altså det modsatte af, hvad vi ved, der er nødvendigt,« siger Elisa Rimpler.

Hun opfordrer derfor politikerne til at træde i karakter og tage deres ansvar alvorligt.

»Hvis vi skal vende den dårlige udvikling på børneområdet, skal det være nu. Vi kan ikke eksperimentere med små børns liv,« slår hun fast.