Selv om klubber kun har nødpasning, kommer de unge gerne. Og dem, der ikke må komme, ville ønske, at de måtte komme ind, fortæller to klubledere. De forsøger at hjælpe de unge udenfor klubben med systematiske opkald og onlinetilbud. De to klubledere peger også på positive ting ved nedlukningen.

Opdateret d. 26. januar 2021

Af: Steffen Hagemann, journalist

Landet over gør klubfolk deres yderste for at holde kontakten ved lige til de børn og unge, der lige nu er forment adgang til klubberne på grund af den omfattende coronanedlukning.

På Fritidscentret Fri-Stedet i Aalborg har medarbejderne travlt med at holde kontakten til de medlemmer, der ikke må komme i klubben, fortæller leder Ulla Severin.

”Vi har intensiveret det opsøgende arbejde, så vi er ude eftermiddag og aften. Vi har også walk and talk med medlemmerne, som vi også snakker med på telefon og facetime.”

Der er også nogle unge, der et let at holde kontakt til, nemlig de mange unge, der vil høre, om de ikke nok må komme i klubben, for de keder sig, skændes med forældrene og får ikke lavet lektier. Allerhelst vil de bare gerne være sammen med deres venner, fortæller Ulla Severin.

Som et plaster på såret tilbyder klubben onlineaktiviteter, mest gaming og lektiehjælp, så børnene er en del af klubbens fællesskab og stadig har kontakt til hinanden, forklarer hun.

Følger fast spørgeguide

Også på Fritidscentret Højvang i Svenstrup lidt syd for Aalborg har man travlt med at holde kontakten til medlemmerne på afstand. Her følger man ligesom på Fri-Stedet en samtaleguide, så man er sikker på at få spurgt om de rigtige ting, fortæller leder Pedja Jovetic.

”Der er en klar beskrivelse af, hvad vi spørger om, og hvad vi noterer. Og man skal holde sig til skemaet. Så kan vi måle, hvordan de unge har det og beslutte, hvordan vi følger op – om vi måske har brug for at lave en handleplan,” siger han og fortæller, at en medarbejder nåede at snakke med 25 medlemmer i går.
Fritidscentret Højvang har omkring 250 medlemmer – og masser af dyr, heriblandt omkring 15 heste. Derfor har klubben også oprettet en hotline til de dyreinteresserede, fortæller Pedja Jovetic.

”Mange af vores børn og unge har et forhold til vores dyr, til en hest eller kanin. De føler, at de ejer de heste, så her har de mulighed for at ringe og høre, hvordan det går.”

Vi er mere end et fritidstilbud

Begge klubber har også nødåbent – og behovet for at komme i klub har vist sig at være stort. På Fritidscentret Højvang kommer 30 af medlemmerne fra fritids- og ungdomsklubben ud af omkring 250 medlemmer. Og samtidig har klubben en specialgruppe på 22 børn, som også kan benytte klubben.

”Da vi lukkede ned, gennemgik vi hele vores medlemsliste, for at se hvem vi er mest bekymrede for. Vi har de fleste at dem, vi er bekymrede for, i huset. Vi ringede rundt til forældrene, og så har vi lavet en handleplan for den her tid,” siger Pedja Jovetic.

”Vi bliver også ringet op af forældre, som er bekymrede for deres børn. De børn kan selvfølgelig også komme på Højvang,” fastslår Pedja Jovetic.

”For mange af vores medlemmer er vores fritidscenter mere end bare et fritidstilbud for dem. Det er måske det eneste, de har ud over skole og hjem.”

Med alle de tilbud, som skal nå børn og unge i og udenfor klubben, er der nok at se til, fortæller Pedja Jovetic.

”Vi arbejder lige så meget, bare med færre børn.”

‘Hvad skal vi ellers?’

På Fritidscentret Fri-Stedet kommer omkring 40 medlemmer af fritids- og ungdomsklubbens 350 medlemmer. Her er der også en specialgruppe på 40 børn, som kommer i klubben.

Nødpasningen ligner ikke en normal klub, fortæller Ulla Severin. Der er stramme restriktioner, afmærkninger, og endda sofaer, der er blevet fjernet, for at sikre, at man kan passe på hinanden. Men medlemmerne vil gerne komme.

”De er da frustrerede, også over at alle ikke kan komme ind, men de vil gerne komme. For ’hvad skal vi ellers?’ som de siger. Og det er vigtigt, de er her, for at de ikke skal danne nogle usunde fællesskaber andre steder i byen,” siger Ulla Severin.

De unge kommer fra pressede familier eller er selv sårbare.

”De ved godt, de er udvalgte, for de ved, hvorfor de andre ikke kan komme i klub. Det har vi været meget åbne om,” siger Ulla Severin.

Børnene fra specialgruppen er blomstret op, fortæller Ulla Severin:

”Nogle af de her specialbørn med svære diagnoser og handicaps profiterer af nødpasningen, for der er mere plads til dem, og der er flere voksne hænder. Vi ser dem være med i aktiviteter, de ikke har villet deltage i før. Vi når dem på en anden måde, når der ikke er så mange børn her,” siger Ulla Severin.

Det har medført, at de på Fri-Stedet nu arbejder med en ny inklusionsforståelse.

”Så der er også meget godt at tage med videre fra covid-19. Her er vi blevet klogere,” tilføjer hun.

Nu har vi forældrekontakten

Også i Fritidscentret Højvang kan man se gode ting i coronanedlukningen, fortæller Pedja Jovetic.

”Vi ser normalt måske forældre til børn i 4. klasse, resten ser vi ikke – kun der, hvor vi er bekymrede for deres børn og indkalder forældrene til møder. Men her har vi fået mulighed for at snakke med alle forældrene, og de er superglade for, at vi ringer til dem – og på en måde også overraskede.”

”Vi skal selv være bevidste om vigtigheden af forældrekontakt, også når børn er 15, 16, 17 år. Forældrene er stadig bekymrede for deres børn, lige meget hvor gamle de er. Men i den professionelle verden bliver der mindre og mindre kontakt,” siger han.

Se Fritidscentret Højvangs spørgeguide her (pdf)