Pædagoger ønsker i højere grad end andre på arbejdsmarkedet at trække sig tilbage, før de når pensionsalderen. Men regeringens udspil om ret til tidlig pension rammer forbi hovedparten af pædagoger.

Opdateret d. 19. august 2020

Af: Mikkel Prytz (journalist), Modelfoto: Colourbox

Vi ønsker at holde op med at arbejde, før vi når pensionsalderen. I hvert fald når jobbet er så fysisk og psykisk anstrengende. Sådan svarer langt flere pædagoger end andre ældre lønmodtagere i en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Men nedslidte pædagoger står ikke først for i det udspil til en tidlig tilbagetrækning, som regeringen lagde frem tirsdag. Udspillet gælder nemlig for personer, der som 61-årig har arbejdet i 42 år. Det betyder, at man skal være begyndt at arbejde som 19-årig for at være omfattet af udspillet, hvilket i praksis gør det svært for langt hovedparten af pædagoger at komme i betragtning.

»Det er fint, at Arne og andre, der er gået direkte i arbejde fra folkeskolen og har haft et hårdt og nedslidende arbejdsliv gennem mange år, får mulighed for en lidt tidligere tilbagetrækning. Det kan vi glæde os over på vores kollegers eller måske endda vores ægtefællers vegne,« siger Elisa Rimpler, formand for BUPL. Hun kalder udspillet ’et skridt i den rigtige retning’, men holder samtidig fast i, at det ikke løser udfordringerne for en faggruppe som pædagogerne.

»Vi har også et fysisk og mentalt hårdt arbejde gennem mange år. Vi har i lang tid mødt stigende krav til vores arbejde sammen med besparelser, og det betyder, at vi har pædagoger, der er ramt af smerter i muskler og skelet, eller som føler sig udbrændte og pressede. Det skal der findes en løsning på, og det gør dette udspil ikke,« tilføjer hun.

Vi skal ikke slides helt ned

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har spurgt over 12.000 ældre fra hele arbejdsmarkedet om, hvordan de ønsker at trække sig tilbage. BUPL har sammenlignet svarene fra de pædagoger, der deltager i undersøgelsen, med resten af medarbejderne, og tallene viser tydeligt, at pædagoger i højere grad end andre faggrupper ikke regner med at holde til at arbejde frem til pensionsalderen.

En større andel af pædagoger svarer, at de vil forlade arbejdsmarkedet, så snart det er muligt. Og en mindre andel af pædagoger svarer, at de regner med at blive i arbejdet til folkepensionsalderen. Samtidig svarer en højere andel af pædagogerne, at de ville blive på arbejdsmarkedet, hvis arbejdet var mindre fysisk og psykisk krævende.

»Vores budskab til regeringen er, at når man vedtager et velfærdsforlig, som betyder, at vi skal gå senere og senere på pension, skal man også sørge for, at vi ikke er slidt helt ned til sokkeholderne, så vi knap nok kan hænge sammen, når vi først går på pension,« siger Elisa Rimpler.

»Forudsætningen for, at vi kan blive længere på arbejdsmarkedet, er, at vi får bedre arbejdsvilkår og et bedre arbejdsmiljø, at der er mulighed for at efter- og videreuddanne os, og at der er gode seniorordninger, så vi kan holde til at have et langt arbejdsliv,« fortsætter hun.

Dialog med minister

Elisa Rimpler havde håbet på, at regeringens udspil til tidlig pension for nedslidte ville give flere grupper mulighed for en værdig tilbagetrækning.

»Vi pædagoger kan godt sammenligne os med de ufaglærte og faglærte i forhold til arbejdsmiljøet. Vores medlemmer har også store problemer med fysisk og psykisk nedslidning. Der er en grund til, at 6 ud af 10 pædagoger arbejder på deltid,« siger Elisa Rimpler.

Når det aktuelle udspil ikke giver hovedparten af pædagoger mulighed for at trække sig tidligt tilbage på grund af nedslidning, bliver politikerne efter hendes mening nødt til at forbedre vilkårene for pædagoger på arbejdsmarkedet.

»Politikerne har ikke levet op til den del af velfærdsforliget, som handler om et styrket arbejdsmiljø, bedre arbejdsvilkår og ordentlige seniorrettigheder. Det vil vi blive ved med at kæmpe for,« siger Elisa Rimpler, som vil gå i dialog med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S).

»Han må indse, at også pædagoger har et hårdt arbejdsliv og kan have brug for at trække sig tilbage i en tidligere alder,« siger hun.


Regeringens udspil til tidlig pension
  • Regeringen foreslår, at retten til at gå på tidlig pension skal hænge sammen med, hvor længe man har været på arbejdsmarkedet, når man fylder 61 år. Hvis man har været på arbejdsmarkedet i 44 år, får man ret til at gå fra tre år før folkepensionsalderen. 42 og 43 år på arbejdsmarkedet giver ret til at gå fra henholdsvis et eller to år før folkepensionsalderen.
  • I udspillet er ydelsen for tidlig pension 13.550 kroner om måneden før skat.
  • Også perioder med deltid tæller med, når antallet af år på arbejdsmarkedet bliver opgjort. Det samme gør barsel, sygdom og dagpenge.
  • Regeringen skønner, at 38.000 danskere i 2022 vil have ret til at gå på tidlig pension, og at 6.000 vil gøre brug af denne ret. Kun omkring 250 pædagoger ventes at få retten til tidlig pension.

Kilde: Regeringens udspil til ret til tidlig pension