Arbejdstilsynet slår oftere ned på problemer med det psykiske arbejdsmiljø i skoler end i dag- og fritidsinstitutioner. Pædagoger skal sætte spot på deres eget arbejdsmiljø, når Arbejdstilsynet er på besøg, mener både BUPL og Arbejdstilsynet.

Udgivet d. 6 september, 2018

Af: Mikkel Prytz (journalist), Foto: Per Morten Abrahamsen

Hvis du er alt for presset af dine arbejdsopgaver, hvis der er problemer med mobning på arbejdet, eller hvis du bliver for påvirket følelsesmæssigt af arbejdet med andre mennesker, kan Arbejdstilsynet gribe ind og forlange, at der bliver rettet op på det psykiske arbejdsmiljø.

Det sker dog ikke lige så ofte i dag- og fritidsinstitutioner som i folke- og specialskoler, viser en opgørelse, som BUPL har foretaget. Faktisk griber Arbejdstilsynet 4-5 gange så ofte ind overfor problemer med det psykiske arbejdsmiljø på skoler og specialskoler som i dagtilbud og SFO’er.

»Den yderste konsekvens af, at der ikke bliver givet påbud om det psykiske arbejdsmiljø i dag- og fritidsinstitutioner i lige så høj grad som på skoler og specialskoler, er, at der ikke bliver slået hul på de arbejdsmiljøproblemer, vi pædagoger oplever. De forbliver uopdagede i institutionerne,« advarer Mette Skovhus Larsen, faglig sekretær i BUPL med politisk ansvar for arbejdsmiljø.

Taler om børnene

Når Arbejdstilsynet oftere giver påbud på nogle arbejdspladser frem for på andre, handler det ifølge Mette Skovhus Larsen blandt andet om den måde, det foregår, når tilsynet kommer på besøg i en daginstitution, et fritidshjem eller en SFO.

»Pædagogerne snakker om, hvad det betyder for børnene, når arbejdspresset er for stort, i stedet for at snakke om sig selv og de arbejdsmiljøproblemer, de oplever som pædagoggruppe. Og selvom det er et sympatisk træk ved vores fag, så er arbejdsmiljølovgivningen nu engang lavet for voksne og ikke for børn. Og det skal vi lære at arbejde med,« slår Mette Skovhus Larsen fast.

»Hvis en pædagog taler om, at det er synd for børnene, at hun er så presset, fordi hun ikke kan være nærværende over for dem eller ikke kan få skiftet dem i tide, så er det sværere for Arbejdstilsynet at stille noget op, end hvis hun siger, at hendes administrative arbejde hober sig op, eller at hun ikke sover om natten, fordi hun ligger og planlægger næste dags aktiviteter. For så kan man gøre noget ved problemerne inden for rammerne af arbejdsmiljølovgivningen,« fortsætter Mette Skovhus Larsen.

Hånd i hånd.

Ifølge Karsten Refsgård, tilsynschef i Arbejdstilsynet med ansvar for blandt andre de tilsynsførende på dagtilbudsområdet, er der forskel på, hvordan man tænker over sit arbejdsmiljø på forskellige typer af arbejdspladser.

»Vi oplever, at pædagoger er gode til at tænke på de børn og familier, de er sat i verden for at passe på, men at de prioriterer deres eget arbejdsmiljø knap så højt. Det er anderledes end så mange andre branchegrupper, som er mere opmærksomme på deres eget arbejdsmiljø,« fortæller Karsten Refsgård.

»Vores budskab er, at vi gerne vil have det arbejdsmiljøfaglige og det pædagogfaglige til at gå mere hånd i hånd. Vi vil gerne have, at der bliver passet godt på pædagogerne, mens de passer godt på børnene,« siger tilsynschefen.

Et kald

Også Pia Ryom, psykolog og arbejdsmediciner ved Aalborg Universitet, kender til den problemstilling, at pædagoger fokuserer på børnenes velbefindende, før de tænker på deres eget arbejdsmiljø.

»Når det sker, er det, fordi arbejdet er blevet et kald. Det handler om, at børnene ikke må lide overlast, og man kan for eksempel ikke tillade sig at sygemelde sig, for så kan det gå ud over børnene. Det er især et vilkår på de små arbejdspladser, hvor man kan se, hvor uundværlig man rent faktisk er. Og hvor man ved, at hvis man har beder om aflastning, skal arbejdskraften tages fra en af de andre stuer, hvor kollegerne er lige så belastede som én selv,« siger Pia Ryom.

»Når det er sagt, så tror jeg også, at arbejdsmiljøet er hårdere på eksempelvis skoler end i dag- og fritidsinstitutioner. Der er forskel på ledelsesopgaven, på forældrenes opbakning til arbejdet og på det omdømme, man har i offentligheden, og det er med til at gøre, at arbejdsbelastningen objektivt set er højere på nogle arbejdspladser frem for andre,« tilføjer hun.