Langvarige forløb med udadreagerende børn i 0-6-årsalderen kan føre til stress og depression. Bedre normeringer er afgørende, hvis konflikter og voldsomme episoder skal ­forebygges, understreger BUPL.

Opdateret d. 19. august 2020

Af: Jesper Nørby (journalist), Modelfoto: Colourbox

Episoder med udadreagerende børn og unge er i top blandt årsager til arbejdsskadesager blandt pædagoger. Nye tal fra BUPL viser, at hver 4. arbejdsskadesag om vold og trusler mod pædagoger i 2019 opstod på 0-6-årsområdet.

En gennemgang af sagerne viser, at pædagogerne bliver spyttet på, sparket, slået, bidt og kaldt skældsord. Nogle pædagoger har fået kastet farlige genstande som sten og træbjælker efter sig.

Eksempelvis oplevede en børnehavepædagog at få kastet både sten og et glas efter sig af en dreng, som også truede med at kaste en taburet i hovedet på pædagogen. Forløbet førte i sidste ende til, at pædagogen blev sygemeldt med stress.

Farvel til jobbet

Der er ofte tale om længerevarende forløb, hvor udadreagerende børns manglende mulighed for at få imødekommet deres behov presser både psyken og arbejdsmiljøet hos pædagogerne. I nogle af sagerne er der samtidig også samarbejdsproblemer med forældrene.

I værste tilfælde ender forløbene i langtidssygemeldinger, og nogle af de ramte pædagoger må forlade arbejdspladsen.

Men det kan være svært at vende tilbage til et normalt arbejdsliv. Tal fra BUPL viser, at pædagoger, som har været udsat for vold og trusler, har større risiko for at stå uden job end pædagoger, der har oplevet andre typer arbejdsulykker.

Selvom langvarige forløb med voldsomme episoder rammer hårdt, er følgevirkningerne stort set umulige at få anerkendt som ­arbejdsskader, viser tallene fra BUPL’s arbejdsskadeafdeling.

Igennem adskillige år er der ikke givet medhold i én eneste af den slags sager på daginstitutionsområdet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der står for at anerkende arbejdsskader.

Rammer psyken hårdt

Selvom børnene i sagerne er små, kan den psykiske påvirkning sagtens være stor på pædagogen, understreger lektor på Dansk institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Århus Universitet, Lotte Hedegaard-Sørensen.

»Vi ved fra forskning, at det er vanvittigt belastende for både pædagoger og lærere, når de ikke har vilkår til at gøre det, de ved, der skal til, for at få børn til at trives. Det giver enormt dårlig samvittighed. Lægges den oven i konstante konflikter med udadreagerende børn, kan det ramme meget hårdt psykisk,« siger lektoren, som har forsket i inklusion og eksklusion.

Hun understreger, at hverken børn eller pædagoger bærer skylden, når disse forløb fører til psykisk nedtur og sygemeldinger.

»Der er kæmpestor forskningsmæssig evidens for, at hvis ikke børn bliver mødt på den måde, de har behov for, og ikke får den pædagogiske støtte, de har brug for, så reagerer de. Det er som sådan sundt, men det kan være meget voldsomme reaktioner som skrig, bid og slag, også hos helt små børn,« siger hun.

Reaktionerne kan få store konsekvenser, hvis institutionen ikke har mulighed for at give de nødvendige pædagogiske indsatser, understreger hun.

»Diskussionen om udadreagerende adfærd hos børn i daginstitutioner hænger uløseligt sammen med en diskussion om normeringer og nedskæringer på specialpædagogisk støtte. Daginstitutionsområdet er i den grad undernormeret, og det betyder, at pædagogerne ikke har de vilkår, der kræves for at være professionelle og arbejde pædagogisk på den måde, som de ved, at de skal. Nedskæringerne gennem årene kan sagtens forklare, at så stor en del af de arbejdsskadesager opstår i daginstitutionerne,« vurderer Lotte Hedegaard-Sørensen.

Forråelse af vilkår

En FTF-undersøgelse viser, at hver fjerde pædagog havde været udsat for fysisk vold i 2018. Det var næsten tre gange så mange, som en tilsvarende undersøgelse viste i 2001. Intet tyder på, at udviklingen er vendt de seneste år, understreger Mette Skovhus Larsen, faglig sekretær i BUPL.

»Mange pædagoger vil nok sige, at de på baggrund af de dårlige normeringer har oplevet en forråelse af arbejdsvilkårene, og det er ikke blevet bedre side 2018. Vi ved, at normeringerne og rammerne for forberedelse, teammøder og forældresamarbejde ofte er presset i institutioner, hvor der er mange børn med særlige behov. Og det er netop en styrkelse af disse ting, som kan være med til at forebygge de langstrakte voldsforløb,« siger hun.