Det er især børn fra udsatte familier, der ikke bliver indskrevet i SFO. Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut. Pris og modulordninger kan bære skylden, mener BUPL’s formand.

Opdateret d. 31. januar 2018

Af: Signe Rosa Skelbæk, Mathilde Margrethe Graulund (journalister),

Det er især udsatte børn, der må gå glip af bålhygge, perleplader og andre pædagogiske aktiviteter i SFO’en. En ny undersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut viser nemlig, at børn fra socioøkonomisk udsatte familier i mindre grad indskrives i SFO’en.

Og det må kalde på handling fra Undervisningsminister Merete Riisager (LA), for det var netop den bekymring, der for et år siden fik hende til at sætte undersøgelsen i gang.

»Jeg har en bekymring for, at de længere skoledage betyder, at der er nogle udsatte børn, der falder ud af fritidstilbudene om eftermiddagen. Det er det, jeg hører fra ledere af SFO og klubber, men jeg vil have undersøgt, om det er et problem eller ej,« sagde hun til Berlingske 1. januar 2017, og dengang blev undersøgelsen hilst velkommen af BUPL, der flere gange har pointeret, at det især er udsatte børn, der går glip af SFO-tilbud.

»Vi har i BUPL gentagne gange påpeget de store konsekvenser ved at fritidsinstitutionerne udsultes – ikke mindst for de børn, der har allermest brug for et stærkt pædagogisk tilbud i fritiden. Og denne undersøgelse viser med al tydelighed, at der er brug for politisk handling, der sikrer et betydelig løft af området,« siger BUPL-formand Elisa Bergmann.

I rapporten ’Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud’ konkluderes der blandt andet:

’Det samlede billede i indskolingsalderen er, at børn af forældre med lange uddannelser og høje indkomster har større sandsynlighed for at være indskrevet i fritidstilbud end børn af forældre med færre ressourcer. Ligeledes har børn med to forældre i beskæftigelse større sandsynlighed for at være indskrevet end børn i familier, hvor mindst én forælder er uden for beskæftigelse.’

Stort pædagogisk problem

Rapporten viser, at det især er børn i indskolingsalderen fra familier i den laveste indkomstgruppe, som i mindre grad indskrives i fritids- og klubtilbud efter skolereformen. Her er indskrivningsandelen faldet fra 90 procent i 2014 til 83 procent i 2016. Blandt børn fra familier med den højeste indkomstgruppe, er der ikke sket et fald. Prisen og herunder modulordninger i SFO’er er i følge formanden i BUPL, Elisa Bergmann, med til at forhindre de udsatte børn i at deltage i fællesskabet i SFO’erne.

Prisen og herunder modulordninger i SFO’er er i følge formanden i BUPL, Elisa Bergmann, med til at forhindre de udsatte børn i at deltage i fællesskabet i SFO’erne.

»Prisen er helt klart et problem. Både fordi det ofte er dyrt, men også fordi at mange kommuner har modulordninger, gør, at børnene ikke kan være i SFOén i hele åbningstiden. Det er med til at sætte hegn op for børns fællesskaber. Det gør, at vi om eftermiddagen ikke kan følge op på det inkluderende arbejde, vi har i skolen,« siger formanden for BUPL og fortsætter med et eksempel.

Hvis nu Mads har brug for at lege og være sammen med sine bedste venner om eftermiddagen, så kan han på grund af prisen være den, der står udenfor hegnet, som ikke kommer ind, fordi hans forældre ikke har råd. Pædagoger risikerer at være politibetjente og skulle ekskludere børn fra fællesskabet. Det sætter barnet i en forfærdelig situation, og det er et stort pædagogisk problem.«

BUPL kom med et ungeudspil i januar 2018, som giver forslag til, hvordan man skaber den bedst mulige fremtid for børn og unge. Et af forslagene er, at familien skal være en del af løsningen. Forældreinddragelse kan i følge Elisa Bergmann være med til at forebygge problemerne med udsatte børn i SFO’erne.

»I skolen er der kun tid til, at forældrene bliver kontaktet et par gange om året. Nogle gange er der behov for, at vi intensiverer samarbejdet med forældrene, så vi tager problemerne i opløbet« siger formanden for BUPL.

Normeringerne halter

Rapporten viser desuden, at kvaliteten af fritidsinstitutionerne er blevet markant forringet de seneste år.

EVA har spurgt lederne af fritidsinstitutionerne, om de har oplevet normeringsforringelser efter skolereformen. Her svarer 47 procent af lederne, at der er kommet flere børn pr. pædagog i indskolingsalderen. Tilsvarende svarer 41 procent af lederne, at normeringerne er blevet dårligere i fritidstilbuddene i mellemtrinnet.

»Det er helt naturligt, at der flyttes rundt på ressourcerne, når skoledagen bliver længere og tiden i fritidsinstitutionerne bliver kortere. Men det er under al kritik, at man decideret har forringet normeringerne. Det er ikke sådan, at man styrker samarbejdet mellem skole og fritid,« siger BUPL-formand Elisa Bergmann.


BUPL’s 6 forslag til at give børn og unge den bedst mulige fremtid:

  • Flere praktiske elementer i udskolingen
  • Forsøg med værksteder på tværs af klub og udskoling
  • Pædagoger som kontaktperson for unge på vej mod uddannelse
  • Familien skal være en del af løsningen – også i ungdomsårene
  • Øget tværfaglighed i forebyggelse af ungdomskriminalitet
  • Trivselskommission med fokus på børn og unges trivsel

Se BUPL’s ungeudspil 2018 (pdf)