Pressede daginstitutioner får ikke lov til at reducere i antallet af børn eller åbningstider på grund af coronasmitte. Men hvis en institution står og akut ikke kan levere den nødvendige pasning, så må den godt lukke, forklarer børne- og undervisningsministeren. Ikke godt nok, mener BUPL.

Opdateret d. 5. januar 2022

Af: Tekst og foto: Steffen Hagemann, journalist

Når medarbejderne må melde sig syge med corona eller gå i isolation som nærkontakt, kan det være svært for daginstitutionerne at have medarbejdere nok på arbejde til at give noget, der minder om et godt pædagogisk tilbud. Men alligevel kan institutionerne ikke dimensionere, så antallet af børn passer bedre til antallet af medarbejdere. Det slog børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fast på et pressemøde tirsdag den 4. januar.

”Men hvis man står i en situation i kommunerne, hvor man ikke kan, så skal man heller ikke. Man står kvart over 7 om morgenen og halvdelen af personalet, eller 80 procent, ringer ind og sygemelder sig, fordi de er nære kontakter, eller fordi de selv er syge, og børnene er sådan set på vej ind ad døren, men personalet er der ikke, der er man ikke som kommune forpligtet til at levere,” sagde ministeren, der sammenlignede det med en daginstitution, der brænder ned i nattens løb.

”Så kan man i sagtens natur ikke være forpligtet til at holde daginstitutionen åben, eftersom den er brændt ned i løbet af natten.”

Nej til flere dages nedlukning

Men den akutte nedlukning af en institution, der er ramt af mange sygemeldinger, kommer ikke til at strække sig over flere dage, understregede Pernille Rosenkrantz-Theil:

”Hvis vi står dagen efter eller dagen efter igen, ovenpå at så mange har været sygemeldte, der har kommunerne en forpligtelse til at løse situationen.”

BUPL: Problemet er stadig lagt ud til pædagogerne

BUPL’s formand Elisa Rimpler hæfter sig ved, at akutte nedlukninger kun gælder for den dag, hvor det hele brænder sammen.

”En akut nedlukning en enkelt dag løser ikke det grundlæggende problem, at kommunen skal overholde pasningsgarantien. Når en personalegruppe er lagt ned af smitte, og vi har mangel på vikarer, er der behov for løsninger, der kan strække sig over nogle dage,” siger Elisa Rimpler.

”Så indtil videre er vi der, hvor vi også var i går: Problemet er lagt ud til ledere og pædagoger, og det er os, der kommer i konflikt med forældrene, når vi er nødt til at sige, at vi er i en situation, hvor vi er så lidt personale, at de bliver nødt til at hente deres børn. Det er ikke tilfredsstillende,” fastslår Elisa Rimpler, der efterlyser, at Børne- og Undervisningsministeriet sammen med KL finder nogle holdbare løsninger.

”Vi er nødt til at have konkrete handlemuligheder og værktøjer på bordet. Og så er jeg ligeglad med, om det bliver kaldt dimensionering, eller om man er nødt til at se gennem fingre med pasningsgarantien i nogle tilfælde. Man er i hvert fald nødt til at have nogle løsninger.”

Hvad vil du have? At der bliver givet mulighed for lokal dimensionering, når der er behov for det?

”Jeg vil rigtig gerne at politikerne tager ansvaret på sig. Jeg er ligesom mange ledere og pædagoger godt gammeldags træt af det her abespil, hvor det til sidst ender med, at det er pædagoger og ledere, der skal tage ansvaret for en uholdbar situation. Vi er forpligtet på at reagere, når vi ikke har rammerne til at holde forsvarligt åbent. Og så skal politikerne lytte og handle,” siger Elisa Rimpler.

Sig fra, når vilkårene bliver for dårlige

Pædagoger og ledere skal sige fra, når vilkårene bliver for dårlige for børnene, påpeger hun.

”De er små mennesker, der har krav på at blive mødt af pædagoger, der kender dem. Det kan ikke nytte noget, at vi står med to ukendte vikarer fra gaden til 15 vuggestuebørn. Det er sådan nogle situationer, vi står i lige nu,” siger hun.

Elisa Rimpler opfordrer pædagoger og ledere til at reagere prompte, når de oplever uforsvarlige situationer. Først og fremmest skal man straks kontakte forvaltningen, orientere BUPL lokalt og også gerne kontakte udvalgsformanden. Det kan også være en god idé at gå til den lokale avis, siger hun.

”Det er vigtigt at handle, så man ikke bliver afmægtig, fordi man føler, at man ingenting kan gøre. For at forvaltningen og de lokale politikere kan handle, så skal de vide, hvordan situationen er på den enkelte institution. Derfor er man nødt til at råbe op, sige fra, kontakte dem, som kan gøre noget. Der vil være situationer i den kommende tid, hvor vi ikke kan forsvare forholdene, og derfor skal vi handle på det,” fastslår Elisa Rimpler.