Det er positivt med minimumsnormeringer, men udsigterne er for lange, og det er stadig usikkert, hvordan de ekstra pædagoger skal fordeles. KL og Lederforeningen i BUPL mener, at fordelingen skal foregå i tæt dialog mellem ledere og forvaltning i de enkelte kommuner.

Udgivet d. 10. januar 2020

Af: Mikkel Kamp, journalist

Minimumsnormeringer var en stor fjer i hatten for børn og pædagoger, da regeringen i begyndelsen af december vedtog sin finanslov. Men selvom loven var længe ventet, er der dog skår i glæden hos lederforeningen i BUPL.

»Vi er rigtig glade for, at der er kommet lovgivning omkring minimumsnormeringer, men glæden stopper også lidt der, for indfasningen på omkring fem år er urimeligt lang. De børn, som går i dagtilbud nu, når ikke at få glæde af det. Derfor er jeg bekymret for den kommende periode,« siger formand Eva Munck Immertreu.

Brug for pædagoger

Eva Munck Immertreu har endnu en bekymring, som bunder i den måde, partierne, der har lagt mandater til finansloven, bagefter taler om aftalen.

»De taler om antallet af ”voksne” og dermed ikke nødvendigvis om pædagoger. Det er bekymrende i en situation, hvor ledelsesspændet er vokset, og sandsynligvis vil vokse yderligere, når der kommer flere medarbejdere i institutionerne. Der er brug for uddannede pædagoger med høj faglighed, som selv kan tage ansvar,« siger hun. Samtidig vil der i de kommende år blive brug for flere ledere.

»Børnetallet kommer til at stige ret kraftigt de kommende år, og udregninger viser, at der i løbet af de næste ti år vil blive brug for yderligere 10.000 pædagoger. Det kræver også mange ekstra ledere, hvis man vil have ledelse tæt på,« siger Eva Munck Immertreu.

Om arbejdsgiverne i kommunerne mener, at de ekstra hænder i de danske dagtilbud skal sidde på uddannede pædagoger, er der ikke noget klart svar på.

»Vi er glade for, at der nu kommer et løft af småbørnsområdet. Det afgørende bliver, at den foreslåede model og pengene passer sammen. Vi ved, at dagtilbud af høj kvalitet har stor betydning for børn både på den korte og den lange bane. Og selvfølgelig spiller normeringer en rolle for kvaliteten i dagtilbuddene,« skriver Thomas Gyldal Petersen (S), formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, i en mail.

Ledere skal fordele

Med den kommende indførelse af minimumsnormeringer opstår der en række spørgsmål, som har betydning for lederne af de enkelte dagtilbud. Et af dem er, hvordan de ekstra pædagoger skal fordeles, og hvem der skal beslutte, hvor der er brug for ekstra hænder. Det er vigtig, at de ekstra pædagoger ikke bare bliver smurt tyndt ud over alle institutionerne. De skal tilpasses behovet i de enkelte institutioner, mener Eva Munck Immertreu.

»Det giver god mening, hvis man har et tæt samarbejde mellem forvaltningen og ledelserne i dagtilbuddene. Lederne ved, hvor der er mest brug for ekstra hænder, og når der er en tæt dialog, giver det lederne bedre mulighed for at lave en god arbejdstilrettelæggelse, hvor pædagoger ikke står alene med en børnegruppe,« siger hun.

Thomas Gyldal Petersen fra KL har lignende tanker. »Vi noterer os, at lederforeningen lægger vægt på, at der skal kunne tages hensyn til lokale forhold. Det er positivt og også noget af det, vi lægger vægt på. Lokal fleksibilitet er helt afgørende – ikke mindst for de børn, som har allermest brug for nærværende voksne,« skriver han.

Kommunerne sparer

Som det er set før, kan den økonomiske virkelighed i kommunerne ende med at betyde, at den nye lovgivning og de ekstra penge, der er fulgt med, ikke får den effekt, mange håber på.
Den gode nyhed om minimumsnormeringer var nemlig knapt offentliggjort, før de nærmest rituelle bulletiner om kommunale besparelser på børneområdet begyndte.

»Det er bekymrende, når vi hører, at omkring hver fjerde kommune har besluttet at spare på børneområdet. De nye penge fra finansloven kommer bare til at dække besparelserne. Så batter det jo ingenting, men det er desværre, hvad nogle kommuner har gang i lige nu,« siger Eva Munck Immertreu.