Der kommer flere pædagoger til børnene næste år. 39 kommuner er klar til at tilføre børneområdet flere penge. Det er godt, men der er brug for flere penge de kommende år, siger BUPL’s formand. Kommunalvalget i november spiller ind på kommunernes opprioritering, mener professor i kommunaløkonomi.

Udgivet d. 26 september, 2017

Af: Steffen Hagemann, Journalist

Endelig lysner det lidt for økonomien i landets dagtilbud, i hvert fald hvis man kigger overordnet på det. Lige nu er der udsigt til, at landets kommuner vil tilføre omkring 122 millioner kroner til vuggestuer og børnehaver næste år. Det viser BUPL’s gennemgang af de kommunale udspil til budgetterne for næste år.

I alt planlægger 39 kommuner at tilføre 0-6-års-området omkring 148 millioner kroner, mens 18 kommuner vil spare for 26 millioner kroner. Resten af kommunerne holder budgetterne på børneområdet i ro, viser BUPL’s gennemgang.

Det glæder BUPL’s formand Elisa Bergmann, at kommunerne nu vil øge budgetterne.

»Det er rigtig godt, og det er også nødt til at se godt ud de kommende år, hvis vi skal kunne gøre en forskel og hæve kvaliteten.«

18 kommuner (med rødt) har planer om at spare på børnene næste år. 39 kommuner vil tilføre i alt 148 millioner kroner.

Find endnu flere penge

Hun håber, at flere kommuner i løbet af de kommende ugers budgetforhandlinger finder penge til børneområdet. Måske kan området få op til 200 millioner kroner næste år, lyder hendes optimistiske bud.

»Men selv med 200 millioner kroner hvert år, så tager det alligevel 10 år, før vi når op på den normering, vi vil kalde en minimumsnormering« siger hun og peger på, at med en økonomisk indsprøjtning på 2 milliarder kroner vil normeringerne så kunne være, som de var i 2009.

Essentiel genopretning

En genopretning af børneområdet er også essentiel, når pædagogerne næste år skal tage hul på arbejdet med den nye pædagogiske læreplan, påpeger Elisa Bergmann.

»Den pædagogiske læreplan vil kræve rigtig meget samarbejde med forældrene, og vi pædagoger skal også skabe nogle stærke faglige miljøer. Og det kræver noget tid, for kvalitet kommer ikke af sig selv. Så hvis man har en presset normering, så har man heller ikke den tid og det overskud, der skal til, for at vi kan realisere en ny læreplan,« siger BUPL’s formand.

Flere penge i valgår

Det kan være nærliggende at tro, at kommunernes opprioritering af børneområdet hænger sammen med, at der til november er kommunalvalg. Og noget kan der godt være om snakken, fortæller professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg fra VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd:

»Når man kigger tilbage i den kommunale historie, så tegner der sig et mønster, hvor kommunerne i valgår typisk lægger op til større udgiftsstigninger, især på de områder som både politisk og hos vælgerne er populære, nemlig de store velfærdsområder som børneområdet, folkeskolen og ældreområdet.«

Det er netop de store velfærdsområder, som kommunalpolitikere på tværs af partiskel normalt vil love at forbedre i løbet af en valgkamp.

»Og så vil de hellere møde vælgerne med øgede budgetter end med et sparekatalog i baglommen,« siger Kurt Houlberg.

Børnetallet stiger

Historisk har kommunerne så været nødt til at stramme økonomien efter kommunalvalget, fortæller Kurt Houlberg, men de økonomiske udsving er blevet mindre i kommunerne, efter at Folketinget fra 2011 har strammet styringen af kommunernes økonomi – og straffer kommunerne økonomisk, hvis ikke kommunerne samlet set overholder budgetterne.

Kurt Houlberg peger også på, at børnetallet nu stiger i en del kommuner.

»Så udover at de øgede budgetter kan afspejle et valgår, kan der også være en underliggende forklaring om, at der begynder at komme flere børn, og derfor begynder man at flytte flere midler til børneområdet,« siger han.

Se, om din kommune investerer i eller sparer på børnene