Dårligt indeklima i skoler og daginstitutioner fører til hovedpine og sygedage. Kommunerne har netop har fået et rekordhøjt beløb til at bygge og forbedre deres institutioner, og med corona-epidemien i baghovedet er det blevet tid til et opgør med klam luft, mener både forsker og BUPL.

Opdateret d. 16. juni 2020

Af: Jesper Nørby, journalist

Host, snot, træthed og hovedpine som følge af dårligt indeklima har gennem årtier været en del af dagligdagen for både børn, pædagoger og lærere.

Men det kan der snart laves om på. Næste år får kommunerne nemlig rekordmange penge til at bygge og forbedre ’fysiske rammer for velfærden.’

Hele 21,6 milliarder kroner er der afsat til det formål under det såkaldte ’anlægsloft’ i den nye aftale om kommunernes økonomi for 2021, som er indgået mellem regeringen og KL.

Klam luft i hver anden institution

Op mod halvdelen af landets skoler og daginstitutioner har så dårligt indeklima, at det fører til sygedage for både børn og voksne. Derfor er det oplagt, at en del af pengene i den nye kommuneaftale skal gå til at sikre, at landets daginstitutioner og skoler får et ordentligt indeklima, mener BUPL.

»Mange daginstitutioner lever ikke op til hverken krav for fysisk arbejdsmiljø eller en ordentlig pædagogisk ramme. Samtidig halter det gevaldigt mange steder på SFO- og klubområdet, hvor der bør gøres noget. Børn skal ikke have klub nede i en kælder, som ikke er ordentligt indrettet og har et dårligt indeklima,« siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

»Det er godt, der kommer mange penge, men vi er også mange om buddet. Så når man ser på behovet, er ikke et kæmpe beløb,« siger Elisa Rimpler.

Lever ikke op til årtier gamle krav

Også professor ved Institut for Byggeri og Anlæg ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Jørn Toftum mener, det er oplagt at bruge en del af de penge på at forbedre især ventilationen i daginstitutioner og skoler.

»Der kom nye krav til omfanget af ventilation i blandt andet daginstitutioner i år 1995. Men de krav gælder ikke for institutioner, der er bygget før 1995. Og i mange af de ældre institutioner lever ventilationen stadig ikke op til kravene. Derfor er det oplagt at bruge en del af de nye anlægsmidler til udbedring af ventilationen,« siger han.

Ud med corona-luft

Generelt kan bedre udluftning være med til at hindre smittespredning i daginstitutionerne. Det er vigtigt, hvis eksempelvis forebyggelse af corona-smitte skal tænkes ind fremover, påpeger Jørn Toftum.

»Under og efter corona-epidemien var børnene meget udenfor, da det mindskede smitterisikoen. Men om vinteren, hvor der kan være behov for at være indenfor, kan en forbedring af ventilationen i institutionerne være vigtig for at mindske børnenes risiko for at blive syge,« siger han.

Arbejdstilsynet kan i de værste tilfælde give påbud, der skal sikre, at indeklimaet i en institution udbedres. Men de nye anlægsmidler kan sikre forbedringer, inden påbud bliver nødvendige, vurderer Jørn Toftum.

Brug penge og spar penge

Selvom den nødvendige udbedring af ventilationen koster mange penge, har kommunerne et økonomisk incitament til at forbedre indeklimaet, mener BUPL’s formand, Elisa Rimpler.

»Vi ved, at det koster mange penge, når børn bliver syge. Forældrene må tage fri og passe dem hjemme, og samtidig presser syge pædagoger normeringerne. Så det er en god investering i både børn og pædagogers fysiske arbejdsmiljø at forbedre ventilationen. Forsøg viser, at det kan have en afgørende betydning for at nedbringe både børn og pædagogers sygedage. Så der er potentiale for at spare samfundet for mange penge på den konto,« siger hun.