EU vil tvinge forældrene til at dele forældreorloven imellem sig. For de fleste pædagoger vil det få begrænset betydning, fordi overenskomsten i forvejen har øremærket en del af lønnen under forældreorlov til fædrene. Men EU sender et vigtigt signal, mener BUPL.

Opdateret d. 1. februar 2019

Af: Af Peter Andersen, journalist / Foto: Colourbox,

Fædrene i EU-landene skal være mere sammen deres nyfødte unger. Sådan lyder signalet fra politikerne i EU, som er på vej med et forslag om, at en del af den samlede barselsorlov skal øremærkes til fædrene.

Som altid med EU er det dog ikke noget, der rykker fra den ene dag til den anden. Indtil videre har EU-parlamentet og EU’s Ministerråd indgået en foreløbig aftale, og der vil gå op til tre år, før de nye regler træder i kraft i de enkelte medlemslande – herunder Danmark.

Den endelige tekst til forslaget er faktisk ikke skrevet endnu, men hovedelementerne ligger fast, og her følger en gennemgang af de umiddelbare konsekvenser, som altså skal tages med et lille forbehold.

To måneder til hver

Det vigtigste i forslaget er, at fædre og mødre hver især skal have ret til at holde mindst to måneders forældreorlov. Retten til fire måneders orlov eksisterer i forvejen, men nu vil EU altså øremærke orloven, så fædre og mødre tager en halvpart hver. Forældrene skal desuden have ret til en ”kompensation”, mens de er på orlov – altså barselsdagpenge, hvis man oversætter til danske forhold.

Som den danske lovgivning er i dag, har en familie har ret til i alt 52 ugers orlov med dagpenge: Fire ugers graviditetsorlov til moderen inden fødsel, to ugers orlov til faderen umiddelbart efter fødslen, 14 ugers barselsorlov til moderen og så 32 ugers forældreorlov, som forældrene frit kan dele imellem sig. Det er de sidste 32 uger, EU går ind og piller ved for at få fædrene til at tage større del af orloven.

Og hvad med overenskomsterne?

For hovedparten af BUPL’s medlemmer vil de nye regler få begrænset betydning. Den kommunale overenskomst sikrer i forvejen, at i alt 19 af de 32 ugers forældreorlov kan holdes med fuld løn.

Heraf er syv uger øremærket fædrene, seks uger til mødrene, mens der er frit valg med hensyn til de sidste seks uger. En stor del af overenskomsterne på det danske arbejdsmarked opererer i øvrigt med øremærket løn til henholdsvis fædre og mødre under forældreorlov.

Overenskomsten giver også ret til fuld løn under otte ugers graviditetsorlov, 14 ugers barselsorlov og to ugers fædreorlov. Det ændrer forslaget fra EU ikke på.

I praksis vil de kommende EU-regler for eksempel betyde, at mandlige pædagoger får yderligere en-to ugers forældreorlov, som mødrene ikke kan tage fra dem. De ekstra orlovsdage vil, som reglerne er nu, skulle holdes uden lønkompensation. Det kan der dog blive ændret ved, når overenskomsterne skal genforhandles om to år.

Arbejder man uden overenskomst – for eksempel i en privat daginstitution – vil de kommende EU-regler omvendt få stor virkning. Her er fædrene i dag kun sikret en indtægt i de første to uger og har derudover ingen særskilte orlovsrettigheder. Det vil de få. Hvis en familie fremover vil gøre brug af retten til alle 32 ugers forældreorlov, skal faderen holde orlov i to måneder.

 

Det mener BUPL

Et stort flertal i Folketinget er imod, at EU nu vil blande sig i de danske regler om forældreorlov. Men i BUPL er man glad for forslaget, siger næstformand Birgitte Conradsen:

  • »Det er selvfølgelig altid bedst at gå frivillighedens vej, men her mener vi, det er nødvendigt med lovgivning. Der er en tendens til, at mændene tager mere orlov, og vi tror, det her kan skubbe på den udvikling. Det vil være godt for børnene, for fædrene og for ligestillingen.«
  • »Det betyder også, at løn under forældreorlov helt sikkert bliver et tema ved overenskomstforhandlingerne om to år. Det er i forvejen et gammelt BUPL-krav, og vi vil gå efter at udvide aftalen i overenskomsten, så den kommer til at dække de nye EU-regler.«