Antallet af børn med ondt i livet er eksploderet de seneste år. Vi skal nedsætte en trivselskommission, lyder det fra BUPL og SF. Herfølge SFO viser vejen med et livsduelighedsprojekt, som styrker børnenes livsduelighed.

Udgivet d. 16. august 2018

Af: Mathilde Margrethe Graulund (journalist), Claus Bech (fotograf)

Ondt i maven af stress, tankemylder og en konstant tvivl på, om man nu gør det godt nok. Børn og unge er mere pressede end nogensinde.

»Der er flere børn, der har svært ved at fungere i en almindelig hverdag i skolen, fordi der er et så stort pres på dem udefra. Det får børnene til at fremstå urolige, ukoncentrerede og ude af balance, selvom de ikke er det i andre kontekster. De mangler den tillid til sig selv og det selvværd, der skal til for at stå imod det pres,« siger leder af Herfølge SFO, Jan Stolzenbach Nielsen.

Han har sammen med pædagogerne i SFO’en taget ansvar og arbejder nu med aktiviteter, der øger børnenes selvværd.

At børn har problemer med selvværdet kan aflæses direkte på onlineportalen GoMentor.

Portalen formidler kontakt mellem børn og voksne, der har behov for hjælp til psykisk mistrivsel fra psykologer, terapeuter og coaches og andre fagpersoner. Hvert år klikker omkring 500.000 sig ind på hjemmesiden. Fra 2016 til 2018 har hjemmesiden fået 12 gange flere besøgende på den del, der handler om hjælp til ’Børn og unge’. Det viser tal, som GoMentor har trukket til Børn&Unge.
Børns lave selvværd er et af de mest efterspurgte emner på hjemmesiden, fortæller Troels Sletved, der leder virksomheden.

»For cirka et år siden lavede vi mere indhold på hjemmesiden om børn og trivsel på grund af de mange forespørgsler. Derefter er der kommet endnu flere besøgende. De, der har den daglige kontakt med de mennesker, der kontakter os, fortæller, at de henvendelser vi får, ofte er relateret til børn med lavt selvværd. Det er ofte forældrene, der henvender sig for at få hjælp. Og så er hjælp til børn med stress og angst også meget efterspurgt,« siger Troels Sletved.

Perfekthedskultur

En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at hver femte 8. klasse elev føler sig presset ofte eller hele tiden. Næsten hver tredje pige føler sig presset.

Undersøgelsen viser også, at mistrivsel og lav livstilfredshed er langt mere udbredt blandt børn, der tit føler sig presset.

Foreningen Danske Skoleelever har svært at udpenge én enkeltstående årsag til, at børn og unge er så pressede, men formanden Sarah Gruszov Bærentzen tror, at perfekthedskulturen spiller en stor rolle.

»For mig at se har vi ikke en præstationskultur, men en perfekthedskultur. Jeg tror, at hvis der har været et problem før i tiden, så var det et fælles problem. Men i dag er det blevet mere individualiseret. Jeg tror, det presser rigtig mange unge, at de føler, at det er deres egen skyld,« siger hun.

En social kamp

I sundhedsvæsenet er antallet af børn med nervøse- og stressrelaterede tilstande næsten tidoblet på tyve år: I 1995 modtog 800 børn under 19 år behandling for ’nervøse og stressrelaterede tilstande’. I 2015 år senere var tallet steget til 7.390.

Det er et stort problem, mener professor i mental børnesundhed Carsten Obel, Aarhus Universitet. Han tror, at børn og unge kæmper en social kamp, som gør det svært for dem at leve op til det ideelle selvbillede.

»Det er relativt få børn og unge, som kan slappe af i sig selv. De har på grund af det digitale filter hele tiden en idé om, at alle andre er ideelle. De går og bilder hinanden ind, at idealet ligger et andet sted end hos dem selv. Meget tyder på, at det konkurrencesamfund, som vi lever i, og det digitale univers gør det svært for børn og unge at være i sig selv,« siger Carsten Obel.

Han forklarer, at mennesket grundlæggende kan vælge mellem to strategier: At konkurrere mod hinanden eller at spille sammen – og at samfundet har presset børn og unge til at vælge den første strategi. Det er ikke sundt for deres selvværd.

»Vi skal finde ud af, hvad børn især er udfordret af og så skabe rammer, som får dem til at slappe mere af i sig selv og i hverdagen. Man har på fornemmelsen, at de skruer hinanden op, og at vi som samfund er med til at presse for meget på.«

»Mennesker, som bliver udsat for vedvarende stress og magtesløshed, har sværere ved at finde roen til at udvikle og hvile i sig selv. Det er en vigtig proces i overgangen fra barn til voksen, men den proces har samfundet forstyrret ved at presse dem,« siger professoren.

Skab fællesskab

Carsten Obel mener, at selvværdet bliver styrket, når man gør noget for andre, og at man derfor bør arbejde med at få børn og unge ind i fællesskaber så tidligt som muligt.

Det har Herfølge SFO arbejdet intenst med. Pædagogerne har sat livsduelighed på skemaet og forsøger gennem aktiviteter at øge børnenes selvværd og fællesskabsfølelse allerede i indskolingen.

»Der stilles mange forventninger til børn, de skal indgå i fællesskaber og har samtidig faglige ting at forholde sig til. Samfundet stiller store krav til forholdsvis små børn, og det kan vi mærke på dem. Hverdagen er svær, hvis ikke børnene ikke oplever sig selv som en vigtig del af fællesskabet og ikke har et ordentligt fundament at stå på med et godt selvværd,« siger Jan Stolzenbach Nielsen fra Herfølge SFO.

SFO’en har skræddersyet projekter til forskellige aldersgrupper: De mindste børn har været til børneyoga for at finde indre ro. 2. klasserne har gået på styrkeskole for at blive bedre til at udtrykke følelser gennem skuespil. En gruppe piger i 3. klasse har talt om de inderste følelser. Af flere omgange har de siddet i en rundkreds og skrevet eller tegnet, hvad der gør dem kede af det. Bagefter har de talt om problemerne. Det har forstærket både deres selvværd og fællesskabet, at de har delt ud af sig selv og talt sammen, fortæller pædagog Jeannette Schultz.

»Det har styrket vores relation med børnene, og vi har også oplevet, at nogle børn er kommet ind i fællesskaber, de ikke var en del af før,« siger hun.

Trivselskommission

I BUPL har man også forsøgt at gøre noget ved problemet på det stigende antal pressede børn og unge. Tidligere på året fremlagde fagforeningen et forslag om en trivselskommission, som børneordfører Jacob Mark (SF) fremsatte i Folketinget. Trivselskommissionen skulle komme med forslag til, hvordan skoler og fritidsinstitutioner forebygger mistrivsel, så færre børn og unge bliver ramt af stress og angst. Kommissionen skulle bestå af fagpersoner, forskere og børn og unge.

Men forslaget blev nedstemt af alle andre partier end SF, Enhedslisten og Alternativet.

Undervisningsministeren Merete Riisager (LA) mener ikke, at løsningen hos de pressede børn skal komme fra en trivselskommission. Vi skal i stedet fokusere på at skabe bedre rammer i skolen, mener hun.

»Børn har brug for nærhed, struktur og mening både derhjemme og i skolen. Fra politisk hold skal vi arbejde for, at børnene møder en skole med faste rammer og struktur, hvor der er ro til at koncentrere sig om det faglige og samtidig plads til leg, samvær og glæde. Helt konkret kan vi skabe en overskuelig ramme i skolen, bekæmpe mobning, prioritere bevægelse, reducere brugen af vikarer og give plads til fritidsaktiviteter,« siger ministeren.

BUPL-formand Elisa Bergmann mener, at ministerens forslag til løsning på de alvorlige problemer, mange børn og unge kæmper med i dag, er uambitiøs.
»Det er ikke nok, at politikerne bare taler om børns trivsel. Det er uambitiøst, for der er behov for at politikerne går forrest og aktivt sætter handling bag ordene. Vi skal væk fra det ensidige fokus på, hvad børn skal blive til. Børn og unge skal først og fremmest have ret til et godt børneliv og at være og blive til ‘nogen’. Det ville en Trivselskommission kunne sætte fokus på. Ministeren forholder sig i øvrigt slet ikke til, hvilken vigtig rolle fritidsinstitutionerne kan spille for børn og unges trivsel. Hun fokuserer alene på det faglige indhold i skolen. Det er dybt problematisk, fordi det reducerer pædagogers vigtige betydning for børn og unges trivsel,« siger Elisa Bergmann.

Læs hele temaet om livsduelighed i Børn&Unge nr. 9 (åbner pdf)