Sms’er og telefonopkald mellem klubpædagoger og lærerne har stoppet pjæk. Samarbejde mellem klub og skole kan styrke deltagelsen blandt børn ’på kanten af skolen’, viser ny forskning.

Udgivet d. 8 november, 2017

Af: Marie Bille, Journalist

Situationen er vendt fra massivt fravær til mere aktiv deltagelse blandt en gruppe drenge fra femte klasse på Tovshøjskolen i Aarhus. Førhen mødte de ofte ikke op i klubben om eftermiddagen, selvom det er en obligatorisk del af skoledagen, fordi Tovshøjskolen er en heldagsskole. Et tæt samarbejde mellem klubpædagoger og lærere gennem forskningsprojektet ’Samskabende pædagogik – mod nye deltagelsesmuligheder for børn og unge på kanten’, har sat en stopper for fraværet.

Det fortæller Malene Halberg, ungdomspædagog i klubben Klub-Legeplads i Toveshøj.

»Vi fik et rigtigt fint samarbejde via sms og telefonopkald, hvor vi pædagoger nu melder tilbage til klasselæreren, hvis en af de unge ikke møder op i klubben,« siger hun.

Læreren følger op og ringer for eksempel hjem til forældrene for at få børnene til at møde i klubben. Det har virket. Siden pædagoger og lærere begyndte at samarbejde tæt, er fraværet stort set hørt op, og børnene deltager mere.

 

Fokus på fællesskabet

Børn, der er marginaliseret i det sociale fællesskab, har også svært ved at være med i undervisningen, som ofte er gruppearbejde og baserer sig på dynamikker mellem eleverne, påpeger forskerne Andy Højholdt og Britt Blaabjerg Hansen fra Professionshøjskolen Metropol, der står bag forskningsprojektet sammen med forskere fra VIA University College.

I forskningsprojektet planlagde og gennemførte pædagoger og lærere fra fire skoler og klubber i fællesskab interventioner for børn, der har det svært i skolen.

Konklusionen er, at et tæt samarbejde mellem fritidsklub og skole kan give lærere og pædagoger mulighed for i fællesskab at knække koden til at give skoletrætte børn på mellemtrinnet lyst og mod på skolen igen.

»Når man kigger ud i børnegruppen, må man sige, at der er behov for det samarbejde. Det er der ikke nogen tvivl om. Det at kunne fungere i sociale fællesskaber har en tæt sammenhæng med trivsel og deltagelse i undervisningen. Det kan samarbejdet mellem klub og skole bibringe,« siger Andy Højholdt, lektor på Professionshøjskolen Metropol.

Blik på relationer

Forskerne bag undersøgelsen er ikke i tvivl om, at fritidspædagogikkens blik på relationer og sociale fællesskaber kan gøre en positiv forskel for de børn, der har det svært i skolen.

»Pædagogerne bringer noget ind i skolens forståelse af børn, som ikke altid er til stede, og som virkelig gør en positiv forskel for de børn, der har det svært. Dem, som er på vej ud på kanten af skolen ved ikke at deltage særligt meget eller ved slet ikke at komme.« siger Britt Blaabjerg Hansen, lektor på Professionshøjskolen Metropol.

Fælles forståelse

Anja Hvidtfeldt Stanek er er lektor på Syddansk Universitet og har forsket i fritidsinstitutionernes betydning for børn og samtænkning af fritidsinstitutioner i Sverige og Tyskland. Hun er helt enig i, at opgaven med at understøtte børns læring og trivsel hverken kan eller skal reserveres til en bestemt faggruppe, og at samarbejde er nødvendigt. Samarbejdskulturen mellem lærere og pædagoger skal væk fra en forestilling om, at læreren kan udlicitere problemer med børnene til pædagogerne, som kan løse dem i fritidstilbuddet eller i understøttende undervisning, mener hun.

»Samarbejdet skal handle om at nå til forståelse af, hvad problemet handler om for de børn. Snarere end at samarbejdet skal handle om, at pædagogen skal løse problemer med de børn, som skaber problemer eller ikke deltager i undervisningen,« siger hun.


Om forskningsprojektet

I forskningsprojektet ’Samskabende pædagogik – mod nye deltagelsesmuligheder for børn og unge på kanten’ har forskere og pædagoger fra fire fritidsklubber og lærere på fire skoler eksperimenteret med udvikling af en ny og bedre indsats for de 11-14-årige børn, der har det svært i skolen. Formålet har været at understøtte det pædagogiske arbejde med at udvikle en forebyggende pædagogisk praksis for børn og unge. Undersøgelsen er gennemført med støtte fra BUPL’s strategiske forskningspulje og midler fra forsknings- og udviklingsmiljøerne ved henholdsvis VIA University College og Professionshøjskolen Metropol.

Læs mere om forskningsprojektet i Børn&Unge.