Pædagoger i daginstitutioner, som har fået bedre normeringer i takt med indfasningen af minimumsnormeringer, ser markant mere positivt på deres arbejdsforhold end andre pædagoger, viser ny undersøgelse. Kommunerne bør styrke normeringerne hurtigst muligt, mener BUPL.

Opdateret d. 11. november 2021

Af: Jesper Nørby, journalist

Godt hver fjerde daginstitutionspædagog fortæller i BUPL’s nye vilkårsundersøgelse, at normeringen på deres arbejdsplads i dag er bedre, end den var i tiden før første coronanedlukning.

Og disse pædagoger – især dem, som oplever, at normeringen er blevet meget bedre – ser langt mere positivt på rammerne for den pædagogiske indsats, på deres arbejdsmiljø og på deres muligheder for at kunne blive i pædagogfaget frem til pensionsalderen (se faktaboks).

Eksempelvis mener omkring otte ud af ti pædagoger, som har fået bedre normeringer, at de har tilstrækkelig tid til at sikre høj faglighed i det pædagogiske arbejde. Det er væsentligt flere end blandt pædagoger, som ikke oplever, at normeringerne i deres institution er blevet bedre.

Efter lang kamp: Glæder sig over tydelig effekt

Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg med blandt andet profession, arbejdsmiljø og rekruttering som politiske ansvarsområder, glæder sig over, at de positive effekter af investeringer i bedre normeringer nu bliver tydelige for alle.

”Vi har kæmpet hårdt og længe for bedre normeringer, og det glæder mig, at pædagogerne nu begynder at kunne mærke resultaterne rundt om i institutionerne, og at det har tydelige positive effekter. Alt det, vi jo egentlig godt ved, og som vi har gentaget og gentaget i kampen for bedre normeringer, begynder vi nu at se udfolde sig rundt om på de enkelte stuer,” siger han.

’Nu kan jeg gå med tre børn uden at være bekymret’

En af de pædagoger, som har fået bedre normeringer, er 42-årige Sofie Olesen, som til daglig arbejder i Daginstitutionen Mælkevejen i Kerteminde Kommune på Fyn.

Hun og kollegerne i Førskolegruppen Gul Planet kan tydeligt mærke, at der er blevet ansat flere pædagoger til børnene.

”Før handlede det meget om brandslukning og om rent praktisk at få hverdagen til at hænge sammen. Nu har vi tid til at prioritere relationsarbejdet og arbejde med børnene i små grupper. Og det har faktisk taget noget tid for mig at vænne mig til, at jeg godt kan gå fra med tre børn uden at skulle bekymre mig over, om der er nok pædagoger til resten af børnegruppen,” fortæller hun.

Tænker ’yes’ i stedet for ’øv’

Siden opnormeringen er der kommet væsentligt længere mellem dagene, hvor Sofie Olesen tænker ’øv,’ når hun kommer hjem fra arbejde.

”I stedet tænker jeg ’yes.’ Selvom vi som kolleger altid har været gode til at hjælpe og passe på hinanden, er jeg oftere glad, når jeg kommer hjem nu. For jeg har kunne lave den indsats for børnene, der skal til,” siger Sofie Olesen.

Ligesom en række af pædagogerne i vilkårsundersøgelsen fremhæver hun også et forbedret forældresamarbejde som en positiv effekt af den bedre normering.

Pædagoger mærker kommunale investeringer

BUPL’s vilkårsundersøgelse viser, at pædagoger ansat i kommuner, som på eget initiativ har investeret i normeringer ud over de midler, Folketinget har afsat – eksempelvis ved at fremrykke minimumsnormeringerne – i højere grad end gennemsnittet mærker forbedringer.

Det samme gælder pædagoger ansat i kommuner, der har fået midler til sociale normeringer.

”Kommunerne bør virkelig notere sig de positive effekter, bedre normeringer har i forhold til både arbejdsmiljø og den pædagogiske indsats for børnene. Vi ser, at effekterne af bedre normeringer hurtigt viser sig, så kommunerne har ingen grund til at sidde på hænderne og vente til 2024 med at gennemføre minimumsnormeringer,” siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Normeringsløft kan afhjælpe pædagogmangel

Halvdelen af de pædagoger, som oplever, at deres normeringer er blevet meget bedre, vurderer, at de vil arbejde som pædagog frem til folkepensionsalderen. Det gælder kun lidt over hver fjerde pædagog, som ikke har fået bedre normeringer.

”Vi står med en kæmpe rekrutteringsudfordring, som gør, at vi gerne skal have pædagoger til at holde længere tid i faget. Samtidig skader tidlig pension den enkelte pædagogs økonomi. Derfor er det særdeles interessant, hvis bedre normeringer og arbejdsforhold kan få pædagogerne til at holde længere før de går på pension,” siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Også Sofie Olesen fra Kerteminde mærker, at de bedre normeringer giver mod på at skulle blive i faget mange år endnu.

”Det giver en tilfredsstillende, at jeg mærker, at jeg kan gøre en forskel og hjælpe børn godt på vej, sammenlignet med før i tiden, hvor jeg nogle gange følte, vi haltede efter. Jeg og kollegerne føler, at vi kan lave et rigtig godt stykke arbejde, og det giver motivation og mod på at blive ved,” fortæller hun.

Så store er effekterne af bedre normeringer

Over 12.000 daginstitutionspædagoger uden lederansvar har i september 2021 deltaget i BUPL’s vilkårsundersøgelse. 27 procent af dem svarer, at deres normeringer i dag er enten ’meget bedre’ eller ’lidt bedre,’ end den var i perioden før første nedlukning med corona.