Pædagogstuderende Maria Kallehauge var træt af konstante nedskæringer på pædagoguddannelsen, der gik ud over kvaliteten. Derfor gik hun til kamp for at stoppe forringelserne og få kvaliteten tilbage.

Opdateret d. 3 november, 2017

Af: Mathilde Margrethe Graulund, Journalist

Børn&Unge møder Maria Kallehauge Jessen på Campus Carlsberg. Hun har et sammenrullet banner under armen til den årlige demonstrationen mod nedskæringer på Folketingets åbning, der skal foregå dagen efter, og så har hun en T-shirt med teksten #DropLoftet skrevet hen over brystet.

Det hele startede i marts i år, hvor Maria Kallehauge Jessen og to medstuderende fik nok. Efter at være blevet forflyttet til Campus Carlsberg fra pædagoguddannelsen Sydhavn havde problemerne hobet sig op, og det hele kolliderede, da de studerende på Maria Kallehauge Jessens årgang kun få dage før en mundtlig eksamen fik besked på, hvilken dag de skal til eksamen.

»Efter det skrev vi en fælles klage til ledelsen, vi fik samlet 500 studerende, som var med til at skrive klagen. Det var vildt med den opbakning. Bagefter planlagde vi en aktion på studiet, hvor vi gav rødt kort til ledelsen. Vi vil have, at de skal tage os seriøst. Vi er ikke bare brikker, som skal give økonomisk vækst på et eller andet tidspunkt,« siger Maria Kallehauge Jessen.

I dag har hun orlov og er faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning. Hun mangler kun at skrive sin bacheloropgave på pædagogstudiet.

Maria Kallehauge Jessen ville ikke lade andre studerende gå igennem det uddannelsesforløb, som hun gjorde. Derfor valgte hun at kæmpe en kamp for de studerendes skyld.

Hundredevis mødte op

Efter aktionen på Campus Carlsberg, hvor 200 studerende mødte op, kunne Maria Kallehauge Jessen mærke, at der var håb forude. Hun indkaldte til stormøde med de studerende, hvor de skulle beslutte, hvilke krav de ville stille til ledelsen. Det blev til 11 såkaldte claims, som var helt lavpraktiske. For eksempel at de ville kende eksamenstidspunkter i god tid, og at der ikke måtte ligge eksaminer og modulopgaver samtidig. Der dukkede 400 studerende, undervisere og ledere op til stormødet.

»Jeg kunne slet ikke tro mine egne øjne, det var helt vildt. Det var den fedeste dag. Vi havde lavet en kæmpe postkasse, hvor de studerende kunne poste deres krav til ledelsen. Nu forstod ledelsen, at vi var seriøse,« siger hun.

Efter stormødet hørte Maria Kallehauge Jessen og de andre studerende på campus, at ledelsen ’var enige med dem, og at de var i gang’, men da der ikke skete noget, måtte Maria Kallehauge Jessen og hendes medstuderende gøre noget revolutionært. De fik stablet en blokade på benene foran ledelsesgangen. Paller spærrede for indgangen, og bannere hang fra hjørne til hjørne. De stod 200 mennesker den første dag.

»Jeg troede, vi kom til at sidde der en enkelt dag. Vi endte med at sidde i 19 dage. På skift tog vi til undervisning og ud og hentede mad. Det var mit værelse,« siger Maria Kallehauge Jessen og peger på en lille afkrog i et hjørne på ledelsesgangen.

Ledelsen skrev under

Efter at en advokat kom på sagen og mæglede mellem de studerende og ledelsen, kom de frem til en løsning. Ledelsen skrev under på alle de studerendes krav, og i dag er implementeringen af kravene i gang. En gruppe af de studerende, der var med til i blokaden, har forhandlet med ledelsen lige siden. De er netop blevet færdige med forhandlingerne, og det er planen, at de nye studerende på forårssemestret skal mærke forskellen.

»Jeg har ikke gjort det her for min egen skyld, men for dem, som skal studere her i fremtiden. Jeg kan ikke lade dem gå igennem det uddannelsesforløb, som jeg gjorde. Vi skal ud og udføre vigtigt relationsarbejde, når vi er færdige, så vi skal have en ordentlig uddannelse,« siger Marie Kallehauge Jessen.

Vil tages seriøst

Den blokade, som Maria Kallehauge Jessen fik stablet på benene med hjælp fra medstuderende, er den længstvarende blokade i elevbevægelsen i nyere tid. Hun har været med til demonstrationer før, men har aldrig prøvet at organisere så stor en demonstration. Det var hårdt, men hendes vrede og evige frustration gjorde, at hun blev ved.

»Pædagogik er et meget vigtigt fag, så hvis ikke vi bliver taget seriøst som studerende, hvordan skal vi så tage os selv seriøst som kommende pædagoger? Jeg håber, at politikerne på Christiansborg kan se, at de skal lytte til os, som går på uddannelserne, som lever med konsekvenserne af besparelserne hver eneste dag og ser, at det ikke fungerer,« siger hun og henviser til det kommende regionsrådsvalg, der finder sted samtidig med valget til kommunalbestyrelserne.

Regionsrådet har sammen med regeringen ansvaret for uddannelsernes økonomi og regler. Derfor vil det kommende valg få betydning for studiestedernes økonomi.


Min drøm

Maria Kallehauge Jessen har i år kæmpet for at ændre pædagoguddannelsen til det bedre. Hun har demonstreret i 19 dage ved at sidde skulder mod skulder med sine medstuderende foran ledelsesgangen på Campus Carlsberg i København.

»Det kan ikke passe, at vi har så lidt undervisning, og der er så lidt styr på tingene. Vores uddannelse er vigtig, og derfor skal den også fungere«


Maria er én af fire pædagoger, som Børn&Unge har talt med, der har sat pædagogikken på den politiske dagsorden.

Se hele temaet ‘Min succes’ i Børn&Unge nr 17.