I disse tider ringer pædagoger en ekstra gang til familier med børn i udsatte positioner. En kommune har oprettet en hotline til de familier, og andre pædagoger opsøger børn og unge på gaden for at høre, hvordan de trives.

Opdateret d. 1. april 2020

Af: Mathilde Graulund og Kurt Balle Jensen, Journalister, foto: Colourbox

I Børnehuset Mariehønen i Helsingør har de flere børn med særlige behov, der har svært ved at blive revet ud af deres trygge og vante rammer. Derfor har pædagogerne været i tæt dialog med forældre og børn.

»Hverdagens rutiner blandt kammerater og personale hjælper disse børn til bedst mulig trivsel, læring, udvikling og dannelse. Derfor har vi taget kontakt til flere forældre til børn i udsatte positioner og aftalt med dem, at deres børn får mulighed for at komme i Mariehønens nødpasning. Hermed forsøger vi at opretholde de kendte rutiner og nære relationer i barnets liv, samt fortsætte det nære samarbejde med forældrene,« siger leder i Børnehuset Mariehønen, Christine Hauge.

Børnene er trygge i pædagogernes nærvær, og derfor kan det være svært at undvære dem i disse corona-tider. Leder Christine Hauge fortæller, at hun blev ringet op af en mor til en dreng med helt særlige udfordringer.

»Moderen sagde, at drengen savnede sin stuepædagog rigtig meget, og at han havde tigget og bedt om, at han måtte snakke med hende,« fortæller Christine Hauge, der straks kontaktede stuepædagogen, som ringede drengen op.

»Det blev han rigtig glad for,« siger Christine Hauge.

Udover telefonisk kontakt med både børn og forældre i denne svære tid, så har pædagogerne oprettet en lukket Facebookgruppe, hvor forældrene indbyrdes kan dele stort og småt og lave legeaftaler. Der har de også opfordret forældrene til at lægge billeder op af børnenes tegninger på Facebook, så de kan kommunikere på afstand.

Pædagoger på gaden

Også i Nørremarkens fritidscenter i Vejle er pædagogerne ekstra opmærksomme på børn og unge i udsatte positioner. De laver opsøgende arbejde i Vejles gader sammen med to andre sociale klubber i samarbejde med SSP og Ung Vejle. Alle pædagogerne er ude på gaden for at tale med børn og unge om, hvordan de har det, og hvad corona-krisen betyder lige nu.

»Børn og unge keder sig enormt meget i denne tid, og det er ikke sikkert, at de har nogen at tale med derhjemme. Derfor skal vi være synlige og vise, at vi er der for dem,« siger pædagog i Nørremarkens fritidscenter Pernille Bjerrum Birk.

Selvom det er normalt for Pernille Bjerrum Birk og hendes kolleger at opsøge børn og unge på gaden, så ser hverdagen helt anderledes ud nu, fortæller hun.

»Førhen samlede vi børnene til aktiviteter. Nu prøver vi at sørge for, at de ikke samles for meget fysisk, og samtidig er vi opmærksomme på, hvordan de trives,« siger pædagog Pernille Bjerrum Birk.

Udover det intensiverede opsøgende gadearbejde vil Nørremarkens Fritidscenter sende live på Facebook og Instagram et par gange om ugen, hvor pædagogerne sætter gang i aktiviteter, som børn og unge kan være med til derhjemme.

Kommune åbner pædagogisk hotline

Thisted Kommune har oprettet en telefonisk hotline, hvor pædagoger giver sårbare familier hjælp og vejledning i en presset tid. Det er en livline, som forældrene ved, de altid har i baghånden.

Egentlig skulle kommunen netop til at søsætte det nye projekt for sårbare familier, ’De første 1000 dage’ med to nyansatte hjemmepædagoger, der skulle ud i hjemmene.

Men det satte corona-virus en stopper for.

»Vi besluttede i stedet at oprette denne mulighed for telefonisk sparring og lade den gælde for familier med børn i 0-5 års alderen,« fortæller områdeleder Mette Houe, som de to hjemmepædagoger refererer til.

Læs hele artiklen om den pædagogiske hotline og de to hjemmepædagoger, der sidder klar ved telefonen til at støtte alle familier med udfordringer her.

Mangfoldig indsats for udsatte børn og unge over hele landet

KL har sammen med BUPL, BUPL’s Lederforening, DLF, BKF og Skolelederforeningen samlet en række eksempler på indsatsen for udsatte børn og unge og deres familier.

  • En kommune har etableret et korps af ressourcepædagoger, som normalt er tilstede i daginstitutionerne, målrettet børn og unge i udsatte boligområder. Korpset er blandt andet til stede på gader og på legepladser og tager kontakt til forældrene til de børn og unge, som de møder.
  • I en daginstitution med mange sårbare børn er der telefonisk taget kontakt til flere forældre og aftalt med dem, at deres børn får mulighed for at komme i institutionens nødpasning. I et andet eksempel ringer pædagogerne mindst en gang om ugen hjem til forældrene for at spørge til barnets trivsel, dagligdag/rytme og om de har nogle udfordringer.
  • Lærere og pædagoger tager på en skole løbende kontakt til barnet i forhold til, om de kan finde ud af de opgaver, de får tilsendt, og hvordan de har det. Hvis et barn for eksempel bekymrer sig for sine forældre, tilbyder kontaktpædagogen kontinuerlige samtaler om bekymringen.
  • I en kommune er klubpædagoger ude på gaderne i bestemte områder for at møde og tale med de unge og sørge for, at de ikke samles i for store grupper. En anden kommune lader pædagoger i hold patruljere i minibusser og gående hver aften på gaderne med henblik på at undgå, at unge bliver tabt på gulvet og for at oplyse om virussets alvor.
  • På en skole har SFO-pædagoger kontaktet de sårbare børn for at tjekke, om alt er, som det skal være. Desuden bruger de onlinetilbud hvor man kan være i virtuel kontakt med pædagogerne og få støtte og opbakning til de ting, der er svære.
    Kilde: KL Notat, 30. marts 2020