Ny aftale stiller lovkrav om minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver fra år 2024 – et år før ventet. Det er en historisk sejr for både børneliv og pædagogfaglighed, at kommunerne ikke længere kan spare penge ved at forringe normeringerne, understreger BUPL.

Udgivet d. 5 december, 2020

Af: Jesper Nørby, journalist

Regeringen og støttepartierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, har netop præsenteret den aftale, der endegyldigt stiller lovkrav til minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.

Aftalen, som er en del af Finansloven for 2021, er en historisk sejr, som især vil kunne mærkes de steder, hvor normeringerne er hårdest presset, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.

»Normeringerne har været presset – i nogle kommuner og institutioner endda meget presset – i mange år, og det er historisk, at der nu kommer en bundlinje for normering, som kommuner ikke må gå under. Det er en sikring af både et godt børneliv og rammerne for at lave et godt pædagogisk arbejde,« siger hun.

Lovkrav kommer tidligere end forventet

Aftalen, som gælder på kommuneniveau, forventes at blive endeligt vedtaget i Folketinget i foråret 2021. Og der er udsigt til, at loven vil træde i kraft et år før forventet.

Det betyder, at kommunerne allerede fra januar 2024 forpligtes til at sikre, at der gennemsnitligt i kommunen maksimalt er tre børn per pædagogisk medarbejder i vuggestuer og maksimalt seks børn per pædagogisk medarbejder i børnehaver.

Den fremrykning har BUPL presset på for at få igennem, fortæller Elisa Rimpler:

»Børn har kun én barndom, så det har været vigtigt for os, at der så hurtigt som muligt bliver sat en stopper for kommunernes besparelser på normeringerne. Samtidig betyder fremrykningen, at der kommer 200 millioner kroner ekstra ud i 2021om året frem til 2024 – og flere penge end forventet i 2022 og 2023 – , og det giver et boost, som der er brug for i en lang række institutioner.«

Kommunale sparetrick får sparket

Fordelingen af midlerne skal ske, så de institutioner, hvor normeringerne i øjeblikket er hårdest presset, bliver tilgodeset i første fase af finansieringen.

Samtidig lægger aftalen op til at sikre, at kommunerne ikke snyder på vægten og skærer i deres egne budgetter i takt med, at de modtager midler til minimumsnormeringerne.

»Det er en udfordring, at kommunerne har kunnet justere på serviceniveauet og forringe normeringerne for at spare penge. Aftalen imødekommer det problem via en baseline, så det sikres at kommunerne løfter niveauet. Det er godt, men vi skal fortsat holde øje med, at det går den rigtige vej,« understreger Elisa Rimpler.

Aftalen skal også sætte en stopper for tendensen, hvor kommuner af sparehensyn sender vuggestuebørn i børnehave før de fylder tre år.

»Hvis vi skal komme alle børns behov i møde, så er det vigtigt, at de kan udvikle sig i det tempo, de har brug for. Derfor er det positivt, at aftalen tager skridt for at sikre, at vuggestuebørn ikke sendes i børnehave før de fylder tre år, medmindre de er klar til det,« understreger pædagogernes formand.

Penge til flere pædagoger

BUPL har løbende opfordret Folketinget til at sikre, at en styrkelse af normeringerne ikke sker på bekostning af fagligheden. Derfor glæder Elisa Rimpler, sig over, at aftalen lægger op til, at pædagogandelen i daginstitutionerne under ingen omstændigheder må blive udhulet.

”Det er et skridt på vejen mod en sikring af den pædagogiske faglighed. Der bliver sat en barre, som ikke må sættes ned, og der lægges op til, at kommunerne skal arbejde for at øge andelen af pædagoger,” siger hun.

Aftalen betyder, at der bliver afsat en pulje på 200 mio. årligt frem mod 2030 til, så pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter kan uddanne sig til pædagoger. For at få del i pengene skal kommunerne forpligte sig til at hæve andelen af pædagogisk uddannet personale til 85 procent eller mindst 10 procent over det nuværende niveau.

”Målet må være, at mindst 80 procent af medarbejderne har en pædagoguddannelse. Derfor det er positivt, at aftalen sætter fokus på fagligheden og at der afsættes midler nok til opkvalificering til, at det rent faktisk kan rykke noget,” siger Elisa Rimpler.

Aftalen giver også medarbejdere uden pædagoguddannelse mulighed for at læse til meritpædagog allerede efter to års pædagogisk arbejde i stedet for fem år, som det tidligere var tilfældet.

Aftale sikrer sociale normeringer

Det er også en vigtig sejr for BUPL, at puljerne til sociale normeringer i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner bliver gjort permanent. Puljemidlerne lægges reelt oveni pengene til minimumsnormeringer. Det handler om 327 millioner kroner årligt.

De sociale normeringer tæller heller ikke med i opgørelsen af minimumsnormeringer. Dermed vil daginstitutioner med penge til sociale normeringer fra den statslige pulje fremover have bedre normeringer end minimumsnormeringerne.

»Det betyder, at institutioner med sociale normeringer kan fortsætte og styrke deres gode arbejde. Det er der behov for i institutioner med mange børn i udsatte positioner, så det er et vigtigt element i aftalen,« siger Elisa Rimpler.

Private får også minimumsnormeringer

Med aftalen står det også klart, at private daginstitutioner får del i midlerne til minimumsnormeringer, mod at de til gengæld lever op til en række af de samme krav som kommunale og selvejende institutioner.

»Det ser ud til, at vi endelig får ryddet op i den politiske usikkerhed, der har været i forhold til minimumsnormeringer i de private institutioner. Det er positivt. For os har det været vigtigt, at alle børn bliver omfattet af minimumsnormeringer. Men vi skal selvfølgelig have sikkerhed for, at pengene går ubeskåret til flere pædagoger til børnene – også i de private daginstitutioner,« siger Elisa Rimpler.

Læs hele aftaleteksten.

Her er hovedpunkterne i aftalen om minimumsnormeringer:

  • Minimumsnormeringerne kommer til at være 1:3 i vuggestue og 1:6 i børnehave.
  • Loven træder i kraft 1. januar i 2024, et år tidligere end planlagt.
  • Fremrykningen betyder, at der afsættes 800 millioner kroner i 2021 og herefter 1 mia. 1,2 mia. kr. i 2022, 1,4 mia. kr. i 2023 og 1,8 mia. kr. fuldt indfaset i 2024.
  • De statslige midler til sociale normeringer tælles ikke med som en del af finansieringen af minimumsnormeringer.
  • Kommunerne forpligtes til at sikre, at alle børn og institutioner får del i pengene, og at midlerne går ubeskåret til normeringer. Institutioner med de dårligste normeringer skal prioriteres først.
  • Der bliver oprettet en pulje til opkvalificering på 100 mio. kr. i 2023 og på 200 mio. kroner fra 2024 og frem til 2030. Puljen ligger indenfor rammen af den løftede finansiering på 1,8 mia. kroner til minimumsnormeringer.
  • Ikke-pædagoguddannede får adgang til meritpædagog-uddannelse efter to års erhvervserfaring i daginstitution.
  • Aftalen skal modvirke, at kommunerne af sparehensyn sender vuggestuebørn i børnehave inden de fylder tre år.
  • Aftalen lægger op til at styrke tilsynet med daginstitutionerne, og de faglige organisationer inddrages i processen med henblik på at styrke institutionernes faglige udbytte af tilsynet.
  • En dagtilbudsportal skal på sigt give forældre information om blandt andet normering og uddannet personalet i de enkelte institutioner.