En del af dagtilbudsloven i 2017 gjorde det muligt for landets kommuner at søge tilskud fra en pulje på 254 millioner kroner fordelt på 3 år. 543 daginstitutioner har søgt, men kun 100 af dem har fået tilskuddet godkendt. Det er nødt til kun at være et første skridt på vejen, mener BUPL.

Opdateret d. 14. februar 2019

Af: Cæcilie Kallehave Jensen (journalist) / Foto: Colourbox,

Social sårbarhed og fattigdom er vilkårene for rigtig mange børn i Danmark. I hver femte daginstitution er der mindst en fjerdedel af børnene, som kommer fra hjem, hvor de enten er socialt eller økonomisk sårbare, viser tal, som Politiken har fået af Børne- og Socialministeriet.

I 100 af institutionerne er den sociale eller økonomiske sårbarhed vilkårene for mindst 47 procent af børnene. De 100 institutioner kan se frem til et tilskud, som er en del af dagtilbudsaftalen ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’ – men der er 443 daginstitutioner, som ikke kommer til at se skyggen af et tilskud.

Det kommer bag på Børne- og Socialminister Mai Mercado (K), at så mange daginstitutioner har brug for et tilskud.

»Det har overrasket mig, at det er så mange institutioner. Tallene siger jo helt tydeligt, at der er et stort behov for at målrette nogle midler derhen«, siger ministeren til Politiken.

Med dagtilbudsaftalen har landets kommuner kunne søge en pulje på 254 millioner kroner fordelt over tre år. Det har bare vist sig ikke at være midler nok.

De midler, som daginstitutionerne bliver tildelt, kan blandt andet bruges til ekstra normeringer, flere uddannede pædagoger og generelle ressourcer. Om tre år kan kommunerne søge om tilskuddet igen.

 

Behovet er større

For at kunne søge om tilskuddet, skal en daginstitution have mindst 25 procent børn, hvor deres forældre modtager mindst 80 procent i fripladstilskud eller socialpædagogisk tilskud til en friplads. De kriterier lever 543 daginstitutioner op til, men 443 dagtilbud står fortsat uden et tilskud. Det vidner om et stort problem, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

»Det her er nødt til kun at være et første skridt på vejen. Vi kan jo se, at når mere end 500 institutioner søger det her tilskud, så vidner det om et kæmpestort behov. Når vi på ét år kan have 12.000 flere udsatte børn, betyder det også, at det bliver en større og mere kompleks opgave for pædagogerne, så det kan virke grotesk, at man på samme tid kun giver det her tilskud til 100 institutioner, når der er behov for langt mere,« siger hun.

Børnehuset Løvvangen i Nørresundby var én af de institutioner, som fik tildelt et tilskud. Det har ført til mange positive tiltag, forklarer pædagogisk leder Anitta Søgaard-Jacobsen.

»Det har gjort en kæmpe forskel for os. En ekstra pædagog har selvfølgelig gjort, at der er færre børn per pædagog end tidligere. Nu kan vi inddele børnene i mindre grupper, så vi kan arbejde mere intenst med dem og undgå uhensigtsmæssige situationer. Vi kan arbejde med børnene på en helt anden måde, så de får mange flere succesoplevelser, fordi der er ressourcer til det nu,« siger hun.

Med tilskuddet bliver det muligt for dagtilbuddene at ansætte flere pædagoger, og det giver også noget til forældresamarbejdet, siger Elisa Rimpler.

»Tilskuddet kan også være med til at få skabt et godt forældresamarbejde og få lavet brobygning imellem hjem og daginstitution. Det er vigtigt at få ansat uddannede pædagoger, for det betyder rigtig meget i forhold til den tilgang, man har til mødet med både barn og forældre,« siger hun.

 

Det gode børneliv

Regeringen har lavet ’1.000-dages programmet’, hvor kommunerne inden længe kan søge om ekstra midler. Det er rettet mod de første 1.000 dage af børnenes liv, hvis de kommer fra sårbare og fattige familier, men der er ingen garanti for, at alle institutioner får tilført ekstramidler.

Det er problematisk, at det langt fra er alle de pressede institutioner, som kan se frem til at få hævet kvaliteten, da det blandt andet er med til at sikre bedre vilkår for børnene, siger Elisa Rimpler.

»En høj pædagogandel gør bare en forskel for kvaliteten. For børn i udsatte positioner, er det bare så vigtigt, at pædagogerne kan gå foran, ved siden af og bagved barnet. Det handler om at kunne give det nærvær og den omsorg, som er fuldstændig basal, hvis vi skal sikre et godt børneliv,« siger hun.

Tilskuddet har blandt andet givet pædagogerne i Løvvangen mulighed for at arbejde med børnene i mindre grupper, hvilket også betyder rigtig meget for børnene, siger Elisa Rimpler.

»Det betyder rigtig meget for de børn, at de kommer ud i mindre grupper eller kan lave aktiviteter, hvor man i højere grad kan tilgodese specielle behov. Der er tid til, at man kan have den gode samtale, se børnene i øjnene, holde i hånd og være tæt på dem,« siger hun.

 

Faglighed i fokus

Et af de dagtilbud, som ikke fik del i tilskuddet, er Børnehuset Verdenshuset i Odense. Det kom bag på pædagogisk leder Inge Anette Lock.

»Vi skulle lige op på hesten igen og sunde os, for jeg synes godt nok, at vi knokler for at skabe de bedste læringsbetingelser for børnene. Vi kunne have styrket vores sprogarbejde endnu mere ved at arbejde i mindre læringsgrupper, så det blev muligt med flere dialogsamtaler med det enkelte barn. Forældresamarbejdet kunne også være blevet styrket med dialogsamtaler og flere aftener med vidensdeling. Tilskuddet kunne have skabt bedre betingelser i forhold til den forebyggende indsats for vores børn i udsatte positioner,« siger hun.

For børnehaven Løvvangen i Nørresundby har tilskuddet været med til at hæve fagligheden i dagtilbuddet, siger Anitta Søgaard-Jacobsen.

»Vi har fået skabt nogle gode læringsmiljøer, men det er svært, hvis der ikke er nok pædagoger. Vores faglighed er kommet mere i spil, fordi der er ressourcer til det og flere uddannende pædagoger. Hvis ikke vi havde fået det, ville det nok også påvirke arbejdsmiljøet, fordi folk formentlig ville blive hurtigere nedslidte af at være her, så det er så godt, at opgaverne kan blive fordelt på flere pædagoger,« siger hun.

 

Så mange penge får institutionerne

Som en del af dagtilbudsaftalen ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’ har kommunerne kunne søge en pulje – på 254 millioner kroner fordelt over tre år – til ansættelse af flere pædagoger i 100 institutioner med mange børn i udsatte positioner.

Puljen er permanent med en ny ansøgningsrunde hvert tredje år.

De 100 institutioner har alle over ca. 47 procent børn, hvis forældre modtager mindst 80 procent økonomisk fripladstilskud og/eller socialpædagogisk fripladstilskud.

I september sidste år fik de 100 institutioner penge for første gang.

Regeringen indgik i juni 2017 aftalen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Kilde: Politiken