Presset stiger på ligestillingsministeren i sagen om pædagogernes uretfærdige lønefterslæb. Ministeren har nu igen undladt at svare Folketinget på, hvad regeringen vil gøre for at rette op på problemet. Men ministeren kan ikke blive ved med at smyge sig udenom, understreger Enhedslistens Pernille Skipper.

Udgivet d. 6. maj 2021

Af: Steffen Hagemann, journalist

Ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) var onsdag den 5. maj hevet i samråd – for anden gang i år – for at svare på præcis det samme spørgsmål, som han ikke rigtig gav svar på i februar: Hvordan vil regeringen bidrage til at mindske uligelønnen mellem kønnene på arbejdsmarkedet?

Igen var timingen for samrådet lidt uheldig, lod ministeren forstå. I februar ville Peter Hummelgaard ikke svare konkret på, hvad regeringen ville gøre ved blandt andet arven fra den tjenestemandsreform, der har placeret traditionelle kvindefag nederst i det offentlige lønhierarki. Dengang var undskyldningen, at overenskomstforhandlingerne ikke var afsluttet. Og onsdag den 5. maj undskyldte ministeren sig med, at sygeplejerskerne og radiograferne, efter medlemmerne stemte nej til den aftale, der blev landet ved forhandlingsbordet, stadig forhandler – og endda har udsendt strejkevarsel.

Læs om samrådet i februar: Ingen nye bud fra ministeren: Men ’selvfølgelig skal ligeløn ikke tage 100 år,’ siger han

Kan ikke blive ved med at gemme sig

Men for Enhedslistens Pernille Skipper, der havde indkaldt ministeren til samrådet, burde det ikke være en undskyldning:

”Uagtet sygeplejerskernes og radiografernes strejkevarsel så har vi et stort behov for at holde fokus på det politiske spor omkring tjenestemandsreformen og ulige løn. Og vi bliver nødt til at holde den gryde i kog. Peter Hummelgaard skal ikke kunne blive ved med at gemme sig bag overenskomstforhandlinger,” siger Pernille Skipper til Børn&Unge.

Men gemme sig var lige netop, hvad ligestillingsminister Peter Hummelgaard gjorde. Han fremhævede den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler løn- og ansættelsesvilkår uden politisk indblanding, som en grundsten på arbejdsmarkedet:

”Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg grundlæggende mener, det er uhensigtsmæssigt at afholde det her samråd, når parterne ikke har forladt forhandlingsbordet. Der er afgivet konfliktvarsel, og så vil det, uanset hvad jeg måtte sige om den aktuelle situation, blive fortolket på begge sider af forhandlingsbordet, og det vil kunne forstyrre forhandlingerne. Og hvis det forstyrrer forhandlingerne, så fungerer systemet ikke. Jeg kan derfor ikke besvare samrådsspørgsmålet yderligere.”

Læs også: Uretfærdig lønforskel: Din løn blev sat i bås for 50 år siden

Minister bekræfter: Folketinget sætter lønrammerne

Pernille Skipper vidste godt inden mødet, at svaret ville blive noget i den retning. Derfor havde hun sat sig et andet mål for samrådet: At få ministeren til at bekræfte, at de økonomiske rammer for en offentlig overenskomstforhandling sættes på Christiansborg.

Og det gjorde han:

”De økonomiske rammer for hele det danske samfund, og hermed også de offentlige lønninger, bliver jo fastlagt i finansloven. Derudover er det ikke alene det, der afgør, hvad det er for en lønramme, der er til rådighed for de offentlige overenskomstforhandlinger. Det er også afstemt af, hvordan lønudviklingen er på det private arbejdsmarked,” sagde Peter Hummelgaard på samrådet.

Pernille Skipper ville også have ligestillingsministeren til at bekræfte, at tjenestemandsreformen i 1969 var en politisk beslutning. Det gjorde Peter Hummelgaard da også:

”Det er helt åbenlyst rigtigt, ja, at tjenestemandsreformen blev vedtaget politisk. Og det, der også er vigtigt i den diskussion, er, at det er ikke en nem øvelse at gå ind og omgøre den udvikling, der har været siden 1969. Derfor kan man sagtens have en politisk diskussion af, hvordan udviklingen har været, og hvad man kan gøre fremadrettet. Jeg insisterer på som beskæftigelsesminister, at regeringen ikke deltager aktivt i den diskussion lige nu og her, mens der bliver forhandlet overenskomster og er udsendt strejkevarsler.”

Læs også: Politisk stemningsskift: Flere partier vil diskutere uretfærdigt lønefterslæb

Indrømmelser er små skridt mod ligeløn

De to svar er et lille skridt på vejen mod ligeløn for Pernille Skipper:

”For så er vi enige om, at det er Folketinget, der beslutter, hvis der skal flere penge på bordet i en overenskomstforhandling. Det er ikke noget, forhandlingsparterne kan. Og at tjenestemandsreformen var en politisk beslutning, er i sig selv et skridt i retning af at kunne placere et politisk ansvar for at gøre op med den,” siger hun til Børn&Unge.

På samrådet var Pernille Skipper ærgerlig over, at ligestillingsminister Peter Hummelgaard ikke ville svare på spørgsmål om tjenestemandsreformen, fordi overenskomstforhandlingerne ikke er overstået for sygeplejersker og radiografer:

”Hvis regeringen synes, det her er et forfærdeligt tidspunkt, hvornår så? Det er et år siden, Enhedslisten rejste diskussionen første gang omkring ligeløn. De faglige organisationer har rejst diskussionen i generationer. De har snakket tjenestemandsreformen i årtier. I går døde Kirsten Stallknecht, som var den første formand for Dansk Sygeplejeråd, og som kaldte den reform for ’latterlig’, umiddelbart efter den blev vedtaget. De har kæmpet imod den lige siden. Nu sidder der en minister og siger ’ah, det er ikke lige nu’ – igen. Hvornår er det så, vi tager det opgør?”

Men så let slipper Peter Hummelgaard i øvrigt ikke, lover Pernille Skipper. Når sygeplejerskerne og radiograferne har fået en overenskomst, bliver han hevet i samråd igen.

Du kan se hele samrådet her