Kønsopdeling af helt små børn, kan være startskuddet til ulighed bredt i samfundet. Mandefag med lige så lange uddannelser som pædagoger overhaler stadig det klassiske kvindefag. Men køn må ikke være en begrænsning, mener pædagog og debattør Line Kærulf Møller.

Opdateret d. 4. marts 2020

Af: Julie Fristed Hansen, jfh@bupl.dk/ Foto: Jens Hasse,

I børnehaven kan man opleve pigerne lege med perleplader, mens de misundeligt skeler til drengene, der leger med ridderborg.

Den 8. marts er Kvindernes Internationale Kampdag. En dag, som markerer kampen for ligestilling. Indsatsen handler ofte om at opnå ligestilling på arbejdsmarkedet, men Line Kærulf Møller ser også i sit arbejde som pædagog udfordringer med forskelsbehandling blandt helt små børn. Børn får ikke altid lov til at være dem, de er, mener hun. Og det skal ændres.
Ved siden af sit arbejde som pædagog deltager hun i den offentlige debat om pædagogers vilkår, og hun sidder i BUPL’s hovedbestyrelse.

I det daglige møde med børnene i institutionen arbejder hun bevidst for at ændre de klassiske forventninger til kønnene, så børn nu og i fremtiden ikke tror, at de skal noget alene på grund af deres køn.

»Hvis en dreng gerne vil lege en klassisk ’pigeleg’, sørger jeg for, at det ikke bliver gjort til noget særligt. Alle lege er børns lege i min terminologi, så jeg bakker op på samme måde, som hvis han vil spille fodbold,« siger Line.

I sit arbejde har hun stort set de samme aktiviteter med børnene, som hendes mandlige kolleger har, så de også selv viser, at der ikke er begrænsninger på grund af køn.

Bryd normerne

Når hun skal inddele børnene i mindre grupper, bestemmer børnenes køn heller aldrig gruppens sammensætning.

»Da vi skulle sammensætte spisegrupper på min stue, ser jeg udelukkende på, hvilke børn der har det godt sammen, og hvilke børn der kunne have godt af at lære hinanden bedre at kende. Jeg blander dem ud fra de børn, de er, og ikke ud fra deres køn,« siger Line.

Det kan sagtens ske, at en aktivitetsgruppe kun består af enten piger eller drenge, men det er stadig børnene og deres indbyrdes relationer og ikke deres køn, som lægges til grund for gruppedannelsen. Line sammensatte for nylig en gruppe af fire piger til et yogaforløb, fordi pigerne havde brug for at få styrket relationen til hinanden. Ikke fordi de er piger.

Line er opmærksom på, at samfundet er gennemsyret af kønsnormer.

»Jeg kan ikke sige mig helt fri for at blive påvirket, men jeg stræber efter, at jeg behandler børnene fuldstændig efter, hvor de er,« siger hun.

Stadig ulighed på lønnen

Jo mere vi lærer børnene, at de er lige, jo mere vil de selv være med til at tage kampen op for et mere lige samfund, mener Line Kærulf Møller. Som hun ser det, hænger pædagogernes løn eksempelvis uafladeligt sammen med samfundets forventninger til kvinder og mænd.

Pædagogfaget er kvinde­domineret, og lønnen er lav. Dårlige dagtilbud kan tvinge kvinderne væk fra arbejdsmarkedet. Det er blot nogle af de uligheder mellem kønnene, som engagerer Line pædagogisk og politisk.
Temaet om løn er netop nu et topaktuelt emne op til overenskomstforhandlingerne i 2021.

»Maskiningeniører, hvor de fleste er mænd, har en lige så lang uddannelse som mig, men de får en meget højere løn. Det er helt grund­læggende forkert,« siger Line, der mener, at det er dybt uretfærdigt, at pædagoger lønnes lavere, blot fordi faget er domineret af kvinder.

 

Om Line:

  • Line Kærulf Møller er 37 år og arbejder som pædagog i en integreret institution i Aarhus.
  • Hun har været uddannet i 9 år og har altid været opmærksom på køn og normer.
  • Hun sidder i BUPL’s Hovedbestyrelse, hvor hun kæmper for højere løn til pædagoger, så lønnen matcher uddannelsens længde og fagets samfundsmæssige betydning.

 

Historien om 8. marts

1857-1858
Amerikanske kvindelige tekstilarbejdere demonstrerer for ligeløn.

1871
Dansk Kvindesamfund stiftes. Formålet er at ’hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk henseende”, navnlig ved at åbne hendes adgang til Selverhverv.

1910
På et møde i København arrangeret af Socialistiske Internationale fremsætter den tyske forkæmper for kvinderettigheder Clara Zetkin ideen om en international kampdag.

1915
I Danmark får kvinder stemmeret til Rigsdagen

8. marts 1921
På det kommunistiske Tredje Internationales møde fastlægges datoen 8. marts som kvindernes internationale kampdag.

1970

Nogle københavnske kvinder nægter at betale fuld billetpris i bussen, fordi de ikke får det samme i løn som mænd.

1975
FN anerkender 8. marts som international kvindedag.

8. marts 2020
Dagens markeres verden over. I Danmark er der planlagt mange arrangementer, som bl.a. kan ses på alt.dk, danskkvindesamfund.dk og altinget.dk