Linda Ellesøe Hessellund er dagtilbudsleder i Mariager. Som den anden leder i vores lederstafet fortæller hun her om de glæder og dilemmaer, det giver at være leder for både ledere og medarbejdere i to mindre enheder.

Udgivet d. 17. december 2019

Af: Signe Tonsberg, journalist

Hvorfor blev du selv leder?

Jeg har aldrig ikke været leder. Jeg er storesøster for fire yngre søskende, og allerede da jeg begyndte til spejder som barn, blev jeg ret hurtigt leder. Det er naturligt for mig. Min første stilling som pædagog var også i en udflyttergruppe, som jeg havde styringen på. Jeg kan ikke forestille mig ikke at arbejde med en eller anden form for ledelsesopgave. Jeg kan lide at præge ting og synes, at jeg har noget at byde ind med.

Hvordan er din hverdag indrettet?

Jeg er leder for to dagtilbud, som jeg har det økonomiske og pædagogiske ansvar for. Jeg har to pædagogiske ledere, der varetager den daglige pædagogiske praksis i de to huse, mens jeg tager mig af udvikling, ansættelser, økonomi, overblik og alle mulige andre beslutninger. Og så er der 23 medarbejdere, som refererer til mig.

Jeg plejer at sige, at jeg har en svingdørsstilling, fordi jeg både er tæt på hverdagen i institutionerne og samtidig servicerer den kommunale organisation. Når jeg går ind i mit eget dagtilbud, repræsenterer jeg kommunen og de tiltag, der er på vej derfra. Og når jeg går ud af døren, så repræsenterer jeg børnene, de voksne og dagtilbuddets agenda fx over for forvaltningen.

Hvor har du din base, når du er leder af to huse?

Jeg har egentlig altid sagt, at et menneske har brug for en fast arbejdsplads … men det er faktisk blevet sådan, at jeg arbejdsmæssigt lever fra en kurv, jeg har under armen. Her har jeg min bærbare pc, de mapper med charteks, som jeg bruger lige nu og min iPad. Og så flytter jeg ellers rundt. Jeg deler arbejdsplads med de øvrige medarbejdere og har en dockingstation i begge huse. Jeg ser det som et vilkår, at jeg er tilgængelig. Når en medarbejder tager fat i mig, vil jeg kunne logge på og sige ’lad os se på det med det samme’.

Hvordan er det organiseret med de to pædagogiske ledere?

De har begge en 17/20-ansættelse, så de hver uge har 17 timer som pædagoger og 20 timer som ledere. Det har fordele og ulemper både at være kollega og leder på samme matrikel, for nogle gange må man jo påpege ting og sanktionere. Men på den anden side er det praktisk, at man kan træde ind og ud af lederrollen og være til stede, fx hvis der kommer en frustreret forælder. Vi har prøvet forskellige modeller, og den her virker bedst for os.

Hvad er fordelen ved at være leder for to mindre enheder?

Jeg har tidligere været leder for seks store børnehuse på seks forskellige matrikler med 90 medarbejdere, så jeg kender begge modeller. Jeg synes, at jeg som leder for en mindre enhed, har bedre mulighed for at udfylde den rolle, jeg skal spille på den kommunalstrategiske bane. Jeg har bedre fat i, hvad der rent faktisk sker ude i praksis. Jeg er i tættere forbindelse med det pædagogiske arbejde og har en bedre fornemmelse for tendenserne.

Det pædagogiske er vigtigt for mig, og jeg tager altid udgangspunkt i den pædagogiske praksis og i børnene. Og det er nemmere, når jeg er tæt på hver dag.

Hvorfor er det vigtigt for dig at være tæt på praksis?

Fordi alle de beslutninger, der bliver taget ovenfra, har betydning for det yderste led, og det bliver jeg mindet om hver dag, når jeg har min gang i institutionerne. Hver gang der kommer et nyt forslag, skal vi afveje den pædagogiske gevinst, og det kræver, at man hele tiden holder sig den pædagogiske opgave for øje. Og det er mere naturligt, når man er tæt på.

Du er både leder af ledere og medarbejdere. Hvilke udfordringer giver det?

I det daglige refererer medarbejderne til den pædagogiske leder, men alt det personalemæssige hører under mig. Det kan give nogle udfordringer. Når jeg taler med medarbejderne, skal jeg være loyal over for mine pædagogiske ledere og respektere deres ledelsesrum. Derfor kan jeg ikke være lige så direkte og udøve ledelse på samme måde over for medarbejderne som over for de to pædagogiske ledere. Jeg skal ikke sætte medarbejderne i et dilemma over for deres pædagogiske leder.

Hvis jeg undrer mig over noget, jeg ser, kan jeg godt finde på at gemme det til, når vi mødes i teamledelsen i stedet, hvor vi har en gensidig åbenhed og jeg kan være mere direkte og spørgende.

Hvordan kommer pædagogerne i kontakt med dig?

Jeg er forbi begge huse minimum to gange om ugen, hvor de kan tage fat i mig. Jeg bestræber mig på, at uanset hvor travlt jeg har, når jeg kommer ind i huset, så går jeg rundt og siger hej til alle og hører hvordan det går, om de har haft en god weekend osv. Det behøver ikke tage hundrede år, men jeg får lige kigget alle i øjnene.

De ser, at jeg er der, og får mulighed for at tage fat i mig, hvis der er noget. En gang forsøgte vi at skrive ned i nogle bøger, hvornår jeg var hvor, men det fungerede ikke. Nu kan man kigge i min elektroniske kalender, der er åben. De kan også altid ringe. Lige inden interviewet her, ringede én om, at intra var nede, og så fik vi fikset det.

Hvad nyder du mest ved at være leder?

Jeg kan godt lide at præge udviklingen. Og så kan jeg godt lide at se tingene fra forskellige vinkler og tænke ud i hjørnerne. Mit mantra er, at når jeg løser en opgave, så prøver jeg altid at finde mindst to løsningsmuligheder, jeg kan vælge imellem. Jeg tvinger mig selv til at tænke i alternativer, så jeg ikke bare træder de samme spor flade. Hvis en medarbejder fx har sagt op, og jeg skal ansætte en ny, så forsøger jeg lige at løfte blikket og se på, om der mon er en medarbejder et andet sted, som måske har brug for forandring og kan komme i spil. Jeg prøver at tænke forskellige vinkler igennem.

Hvad oplever du som den største udfordring som leder for både ledere og medarbejdere?

Den bold, jeg skal have mest fokus på, er altid kommunikation. Hvis man skal have alle med i det samme tempo er, er det vigtigt, at alle får de samme informationer på samme tid. Man mærker meget hurtigt, hvis man har slækket dér, for så får man at vide, at ’det vidste vi da ikke noget om’. Og så ved jeg, at pilen peger på mig.

Du skal sende lederstafetten videre til en anden leder af ledere. Hvad vil du gerne vide noget om?

Jeg er nysgerrig på, hvordan det er som pædagoguddannet at være leder på andre fagområder og af andre faggrupper end pædagoger.

I næste nyhedsbrev stiller vi Linda Hessellunds spørgsmål videre til en anden leder af ledere.


Om Linda Ellesøe Hessellund
  • Dagtilbudsleder for 23 ansatte og 110 børn i to institutioner i Mariagerfjord Kommune: Børnehaven Rabalderstrædet med tre stuer og Børnehuset Regnbuen, som er en integreret institution med to vuggestuegrupper og en børnehavegruppe.
  • Uddannet pædagog fra Viborg Pædagogseminarium i 1994.
  • Har den offentlige lederuddannelse fra 2013 og grunduddannelse i ledelse fra 2001. Er også uddannet vejleder for medarbejdere og forældre i ICDP (International Child Development Program).
  • Har arbejdet som pædagog siden 1994 og fik sit første lederjob som souschef i Rismølleskolens SFO i Randers i 1999. Var leder af seks institutioner i Randers Kommune fra 2011-2013.

Om lederstafetten

I lederstafetten stiller vi skarpt på den særlige ledelsesopgave, det er, at lede andre ledere. I lederstafetten kan du møde ledere af ledere fra hele landet og høre, hvordan deres hverdag er og hvordan de knækker koden til deres ledelsesmæssige udfordringer.

Her i lederstafet #2 kan du møde Linda Ellesøe Hessellund, der er leder for to daginstitutioner i Mariagerfjord Kommune. I sidste lederstafet spurgte Torben Maarbjerg, der selv er leder for 11 dagtilbud, hvordan det er at være leder af ledere i mindre målestok, hvor man fx kun har to ledere og også har medarbejdere direkte under sig. Hvad er fordelene, ulemperne, dilemmaerne og hvordan får man det til at hænge sammen ledelsesmæssigt?