Med penge til minimumsnormeringer og til efter- og videreuddannelse af det pædagogiske personale får lederne bedre mulighed for at skabe de bedste rammer for børnene.

Opdateret d. 9. december 2020

Af: Mikkel Kamp, journalist

Minimumsnormeringerne bliver en realitet et år før planlagt. Det står klart, efter et flertal i Folketinget i weekenden indgik aftale om finansloven.

Det er en god nyhed, siger Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen i BUPL.

»Vi er glade for aftalen, som giver højere kvalitet i institutionerne. Det bliver en helt anden oplevelse at få flere ressourcer. Lederne får mulighed for at planlægge det pædagogiske arbejde helt anderledes og dermed skabe bedre rammer for børnene,« siger hun og giver et eksempel:

»Som det er nu, har rigtig mange ledere svært ved at planlægge uden alenetid for pædagogerne. Det bliver anderledes, når vi får minimumsnormeringerne, så pædagogerne får bedre arbejdsvilkår og dermed bedre mulighed for at give børnene en hverdag med højere pædagogisk kvalitet,« siger hun.

Penge til flere pædagoger

Lederformanden glæder sig samtidig over, at der i aftalen er afsat penge til, at pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter kan uddanne sig til pædagoger, og at det bliver muligt at blive pædagog via merituddannelsen efter to års pædagogisk arbejde. I dag kræver det fem års erfaring.

»Kommunerne får et yderligere incitament til at satse på uddannet personale, og lederne får bedre mulighed for at hjælpe medarbejdere, som passer godt ind i huset, til at få en pædagoguddannelse,« siger Eva Munck Immertreu.

Nye krav om data

Finansloven rummer også en enkelt udfordring. Politikerne er enige om, at dagtilbudsportalen skal udbygges, så blandt andre forældre kan sammenligne de enkelte dagtilbud. Det kan blive besværligt for lederne.

»Vi vil meget gerne være med til at skabe gennemsigtighed, men vi skal også forsøge at sikre, at det ikke kommer til at betyde, at lederne bruger tid på unødig dokumentation,« siger Eva Munck Immertreu og tilføjer, at hun glæder sig over, at lederne indenfor en overskuelig fremtid skal i gang med at ansætte pædagoger, så institutionerne generelt får en bedre normering, de kan indrapportere til dagtilbudsportalen.

Læs hele aftaleteksten.

Her er hovedpunkterne i aftalen om minimumsnormeringer:

  • Minimumsnormeringerne kommer til at være 1:3 i vuggestue og 1:6 i børnehave.
  • Loven træder i kraft 1. januar i 2024, et år tidligere end planlagt.
  • Fremrykningen betyder, at der afsættes 800 millioner kroner i 2021 og herefter 1 mia. 1,2 mia. kr. i 2022, 1,4 mia. kr. i 2023 og 1,8 mia. kr. fuldt indfaset i 2024.
  • De statslige midler til sociale normeringer tælles ikke med som en del af finansieringen af minimumsnormeringer.
  • Kommunerne forpligtes til at sikre, at alle børn og institutioner får del i pengene, og at midlerne går ubeskåret til normeringer. Institutioner med de dårligste normeringer skal prioriteres først.
  • Der bliver oprettet en pulje til opkvalificering på 100 mio. kr. i 2023 og på 200 mio. kroner fra 2024 og frem til 2030. Puljen ligger indenfor rammen af den løftede finansiering på 1,8 mia. kroner til minimumsnormeringer.
  • Ikke-pædagoguddannede får adgang til meritpædagog-uddannelse efter to års erhvervserfaring i daginstitution.
  • Aftalen skal modvirke, at kommunerne af sparehensyn sender vuggestuebørn i børnehave inden de fylder tre år.
  • Aftalen lægger op til at styrke tilsynet med daginstitutionerne, og de faglige organisationer inddrages i processen med henblik på at styrke institutionernes faglige udbytte af tilsynet.
  • En dagtilbudsportal skal på sigt give forældre information om blandt andet normering og uddannet personalet i de enkelte institutioner.