Antallet af ledere falder. Det gælder især i SFO’er, og samtidig ser det ud til, at den distribuerede ledelse vokser. Det giver problemer og kræver opmærksomhed fra den enkelte leder.

Udgivet d. 25. september 2019

Af: Mikkel Kamp, journalist

Der var i marts 2009 5.660 ledere med en pædagoguddannelse i skoler og i dag- og fritidstilbud. I marts 2019 var tallet faldet til 4.248. I takt med at de formelle ledere bliver færre, har medarbejdere uden lederbeføjelser fået opgaver, der minder om ledelse.

Det varierer fra kommune til kommune og institution til institution, hvad de bliver kaldt. De bliver blandt andet kaldt ressourcepersoner, pædagoger med særlige funktioner og koordinatorer.

Udviklingen er særligt markant i SFO’er, hvor børnenes færre timer i institutionen mange steder har ført til, at SFO-lederes opgaver er blevet overtaget af skoleledere eller indskolingsledere. Da en række opgaver stadig skal løses i SFO’en, bliver de overladt til en pædagog uden formelle lederbeføjelser.

Det kan gå ud over både den, der udfører opgaverne, kollegerne og børnene, fortæller Eva Munck Immertreu, der er formand for Lederforeningen i BUPL.

»Vi kan høre og se, at efter et stykke tid  uden reel ledelse i nærheden går det ud over arbejdsmiljøet. Der er langt til skolelederen, og der sker ikke den nødvendige opfølgning, fordi koordinatoren jo har løst sin opgave, når der for eksempel er lavet en vagtplan,« siger Eva Munck Immertreu.

Et miskmask

Billedet bekræftes af en stikprøve, som Ledetråden har foretaget blandt ledertillidsrepræsentanter. Blandt de 39, der har svaret på Ledetrådens spørgeskema, oplever 24, at der i deres kommune har været en stigning i antallet af medarbejdere, som ikke er ledere, men har ’særlige funktioner’. Ledertillidsrepræsentanterne peger også på en række problemer med udviklingen. »De kommer til at stå i et krydspres mellem øvrige medarbejdere og ledelsen,« skriver en anden leder.

En tredje har denne pointe: »De er enten ikke beslutningsdygtige eller kommer til at fremstå som ’ledere’ og risikerer derfor at træffe beslutninger, der ikke kommer til at holde i praksis.«

Opgaven kan vokse

Eva Munck Immertreu peger på, at koordinatorer ikke altid kan vide, hvor stor opgaven, som de siger ja til, reelt er. »Nogle steder vokser opgaverne i omfang. Hvis koordinatorerne viser sig at være gode til eksempelvis planlægning, kan de hurtigt få flere opgaver. Det tager tid fra børnene, da pædagogen jo er ansat til at være på gulvet, men er nødt til at gå fra for at lave administrativt arbejde,«  siger hun.

Eva Munck Immertreu understreger, at hverken hun eller Lederforeningen er imod, at pædagoger påtager sig opgaver, som kan være både spændende og et godt springbræt til andre job.

»Pædagoger må hjertens gerne få andre opgaver og et andet ansvar. Men det skal ikke træde i stedet for en leder,« siger Eva Munck Immertreu.

Om det er tilfældet, varierer fra institution til institution, men Lederforeningen i BUPL kender til grelle tilfælde. For eksempel er en SFO-leder blevet fyret for derefter at blive tilbudt stort set det samme job med samme opgaver, men på basisoverenskomst og ikke på lederoverenskomst.

Andre steder bliver pædagogerne pålagt opgaver, hvor de skal udøve ledelse. Det er ikke meningen, siger Eva Munck Immertreu.

»Den formelle leder skal lede, og pædagogen kan udføre specifikke opgaver for lederen og få sparring i forhold til de opgaver.«

Kommunal dialog

Da ansvaret for ansættelse og afskedigelse på skoleområdet er placeret under den enkelte skoleleder, er det svært for Lederforeningen i BUPL at gøre noget direkte i forhold til den enkelte ansættelse. Men Lederforeningen gør opmærksom på udviklingen i de relevante fora, fortæller Eva Munck Immertreu.

»Vi taler med interesseorganisationer som Kommunernes Landsforening, Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen. Samtidig har vi fokus på området, så de lokale fagforeninger kan  gå i dialog med kommunerne,« siger hun.