Det skal ikke være en politisk opgave at bestemme, om der skal tages særlige hensyn til religiøse eller kulturelle mindretal i daginstitutioner. Det klarer institutionerne selv, mener BUPL’s lederformand Eva Munck Immertreu.

Udgivet d. 14. februar 2018

Af: Mikkel Prytz (journalist), Modelfoto: Colourbox

Skal der serveres frikadeller og leverpostejsmadder i børnehaven? Må børnene være med, når der er luciaoptog? Kan piger og drenge bade sammen i svømmehallen?

Det må den enkelte vuggestue eller børnehave selv beslutte, mener formanden for BUPL’s lederforening, Eva Munck Immertreu.

»Det må være op til den enkelte institutions forældrebestyrelse og ledelse at fastlægge lokale politikker, eksempelvis en kostpolitik, som passer til lige netop den institution,« siger Eva Munck Immertreu.

Går imod pædagogisk læreplan

Dermed afviser hun udmeldingerne fra et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti, som vil gøre det til en opgave for landets kommunalbestyrelser at beslutte, om der skal tages hensyn til religiøse eller kulturelle mindretal.

»Der bliver i forvejen sat rammer for mange ting fra politisk side, men den styrkede pædagogiske læreplan lægger netop op til en højere grad af lokalt råderum og større inddragelse af forældrebestyrelserne. Jeg mener derfor, det giver god mening at tage diskussionerne om eksempelvis kost i den enkelte institution,« lyder det fra lederformanden.

»Det kan godt være, der er lokale udfordringer rundt omkring, fordi der eksempelvis er en overvægt af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Men så skal man tage fat om problemerne lokalt. Det her forslag er at skyde gråspurve med kanoner,« uddyber hun.

Er der et problem?

Det er Socialdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye, der i kølvandet på partiets nye udlændingeudspil har gjort sig til fortaler for, at kommunalbestyrelsen skal vedtage regler og retningslinjer for hverdagen i kommunens daginstitutioner.

»Selvfølgelig skal vi respektere særhensyn, men vi underkaster os ikke særhensyn. Vi respekterer, at allergikere, vegetarer og folk, der ikke spiser svinekød, skal kunne få et nærende måltid mad i barnets daginstitution, men vi begynder ikke at indrette de andres børns mad efter, at nogen har særhensyn,« siger han til Berlingske.

Den fremgangsmåde erklærer Eva Munck Immertreu sig uenig i:

»Et lokalt problem skal man ikke lovgive om fra centralt hold. Men er der et lokalt problem, skal den enkelte daginstitutionsleder tage en dialog med forældrebestyrelsen. Hjælper dette ikke, må kommunen og kommunens pædagogiske konsulenter træde til. Og så kan det godt være, at man bør vedtage en lokal handleplan, men den skal ikke være dikteret af politikerne på Christiansborg,« slår hun fast.