På 10 år er 4 ud af 10 ledere af SFO’er og klubber forsvundet. Nogle steder er de blevet afløst af indskolingsledere, andre steder er ledelsesopgaverne lagt ud til pædagoger uden lederkompetencer. Taberne er børnene og pædagogerne, mener ekspert og Lederforeningen i BUPL

Udgivet d. 20. juni 2019

Af: Mikkel Kamp, journalist

De seneste 10 år har ledere med pædagogbaggrund i skole- og fritidstilbud oplevet en så massiv tilbagegang, at 4 ud af 10 er forsvundet. Det skyldes, at lederne er pressede af dårlige kommunale budgetter og af, at skoletiden breder sig ind i børnenes fritid. Det viser sig ved, at faldet af ledere med en pædagoguddannelse i rygsækken har været markant siden folkeskolereformen. Udviklingen skal vendes, mener formanden for Lederforeningen i BUPL, Eva Munck Immertreu:

»Hvis vi ikke gør noget, så ender vi med, at der slet ikke er ledere med en pædagogbaggrund på 6-9-årsområdet. Det vil være synd for børnene, for så handler det hele om undervisning og skole.«

Fokus på samarbejde

I Kommunernes Landsforening (KL) mener kontorchef på skoleområdet Peter Pannula Toft, at der skal være fokus på flere fagligheder i skolen. ’KL er enig i, at det fremmer børns læring og trivsel, hvis skoleledelsen har fokus på det tværprofessionelle samarbejde og på pædagogernes opgaver, kompetencer og rammer,’ skriver han i en mail. Her peger han også på forskellige forklaringer på, hvorfor antallet af ledere med en pædagogfaglig baggrund er faldet. ’

Kommuner og skoler træffer de beslutninger om ledelsesstrukturen, som giver bedst mening lokalt. En af forklaringerne er nok organisatoriske ændringer. Det kan for eksempel være SFO og indskoling, der har fået en fælles leder,’ skriver Peter Pannula Toft i mailen.

Pest eller kolera

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, er heller ikke glad for, at antallet af ledere på skolerne rasler ned.

»Jeg begræder den udvikling, hvor vi hele tiden er nødt til at spare. Vi ser afdelinger med 400 elever, hvor fire ledere er skåret ned til en eller to. Det går ud over kvaliteten. Om man så skal af med en leder, der er uddannet lærer eller pædagog, er lidt som at vælge mellem pest og kolera»

»Det ville have været rigtig godt med et bredere ledelseslag, men når den politiske dagsorden fokuserer rigtig meget på det faglige, har jeg svært ved at klandre skolelederne, at de vælger folk med en lærerbaggrund som ledere,« fortsætter han.

Overser pædagogerne

Bente Bjørnholt er seniorforsker hos VIVE, hvor hun blandt andet forsker i skolereformen. Hun har ikke undersøgt de pædagoguddannede lederes rolle, men oplever, at ledelsen af mange SFO’er er rykket over til indskolingsledere, som ofte er lærere. Det er sket, i takt med at børnenes tid i SFO’en er blevet mindre efter indførelsen af skolereformen.

Hun anser det som en naturlig udvikling, at der også skal være ledelse af pædagogerne i skolen, eftersom pædagogerne er i skolen i længere tid. Det er dog langtfra på plads alle steder.

»I skolen er man kommet til at overse ledelse af pædagogerne. De står lidt i et vakuum, hvor der mangler nogle, som har ansvaret for deres faglige udvikling, og til at tale deres sag ind i skolen,« siger Bente Bjørntoft.

Hun understreger, at der er stor variation fra den ene skole til den anden. »Nogle steder taler man for eksempel om to personalegrupper, mens man andre steder ser dem som ét samlet hele. Det kommer meget an på ledelsen på den enkelte skole,« siger hun.

Afgørende rolle

Det giver god mening at holde skarpt fokus på de pædagoguddannede ledere, for de er med til at fastholde, at pædagogernes arbejde handler om trivsel, og at pædagogerne spiller en afgørende rolle i forhold til samarbejdet med forældrene, fastslår Eva Munck Immertreu.

»Pædagogerne møder forældrene både om morgenen og om eftermiddagen. De er næsten dagligt i kontakt med de enkelte forældre på en anden måde, end når forældrene mødes i skoletiden. I den sammenhæng er det vigtigt med en faglig leder, der er i huset, og som forældrene kan tale med.

Skolelederen er længere væk – og i øvrigt er mange af børnene også i SFO i ferierne, hvor den læreruddannede skoleleder holder ferie. Så det er mange uger uden ledelse,« siger hun.

Mange forklaringer

Med flere end 1.500 grundskoler i Danmark er der også mange variationer over, hvorfor og hvordan ledere med en pædagoguddannelse har forladt skole- og fritidsområdet.

»Nogle steder skyldes det, at stillingen som SFO-leder ikke er blevet genbesat efter en naturlig afgang. Ofte er jobbet blevet overtaget af en læreruddannet indskolingsleder. Andre steder har man på baggrund af besparelser fyret SFO-lederen, og efter et stykke tid er der så ansat en leder på læreroverenskomst,« forklarer Eva Munck Immertreu.

Der er flere eksempler på SFO-ledere, der er blevet fyret som leder og derefter er blevet genansat som pædagog samme sted.

»Nogle af dem er så efter kort tid blevet tilbudt at blive koordinatorer i den samme institution. Altså, de har stort set den samme opgave, men så bare under ringere vilkår og til en dårligere løn,« siger Eva Munck Immertreu.

Bekymrende udvikling

Eva Munck Immertreu er dybt bekymret for en tendens i flere kommuner til, at den såkaldte distribuerede ledelse vokser. Her bliver lederopgaver netop løst af pædagoger, som ikke har lederstatus.

»Det er ikke, fordi vi i Lederforeningen ikke under pædagogerne disse opgaver. Men på denne måde udvander man ledelsen, og i stedet for ledelse får man en pædagog uden kompetencerne. De har ikke de nødvendige stjerner på skuldrene, når der skal træffes svære beslutninger, hvilket der ofte skal.«

Som alternativ foreslår Eva Munck Immertreu, at man opretter lederstillinger i SFO’erne, hvor lederen har nogle timer til ledelse, men også arbejder nogle timer som pædagog. »Det er langtfra optimalt, for man er leder hele tiden, og man kan ikke lade være med at være leder de andre timer, men det er trods alt bedre end distribueret ledelse,« siger hun.

Erfaringen viser, at det har stor betydning, om der er en rigtig leder af SFO’en, understreger Eva Munck Immertreu.

»Nogle steder har man fjernet SFO-lederen helt. Der går ikke lang tid, før der kommer henvendelser fra personalet om, at der mangler en leder tæt på. Vi oplever ofte, at en skoleleder, der har sit største fokus på undervisningsdelen, leder fritidsdelen,« siger formanden for Lederforeningen i BUPL og sætter ord på nogle af de handlinger, der mangler, når SFO’en ikke har en leder.

»Den pædagogfaglige leder skal blandt andet lede daglige opgaver som at få det til at fungere, når nogle er syge, holde sygefraværssamtaler osv. Men der er en masse andre ledelsesopgaver i hverdagen, for eksempel er der også ledelse i skemalægning, hvor den gode leder kan sammensætte pædagoger med de kompetencer, som passer til de pædagogiske opgaver og får udviklingen til at ske,« siger formanden for Lederforeningen i BUPL.

Øjnene op

Om styrtdykket blandt de pædagoguddannede ledere kan bremses eller helt stoppes, er svært at spå om. Men seniorforsker Bente Bjørnholt fra VIVE vover et kvalificeret gæt:

»Det er min opfattelse, at man rundtomkring er ved at få øjnene op for den pædagogiske faglighed, hvad den kan bidrage med, og at den ligesom alle andre fagligheder kræver ledelse,« siger Bente Bjørnholt.


Antallet af ledere i skole og fritidsinstitutioner

Grafikken viser udviklingen i antallet af ledere i skoler, SFO’er/fritidshjem og klubber. Samlet er der forsvundet 883 fuldtidsstillinger fra august 2009 til august 2018. Svarende til, at 42,2 procent af lederne med en pædagoguddannelse er forsvundet.

Selvom der med skolereformen blev sat fokus på pædagogernes rolle i skolen, er det netop i årene efter reformen, at faldet er taget til – i øvrigt i en periode, hvor der er kommet 1,7 procent flere pædagoger i folkeskole- og fritidstilbud. Der har fra 2009 til 2018 også været et fald i antallet af ’andre ledere’ i skolen, som næsten alle er læreruddannede.