Otte ud af ti ledere har taget en hel lederuddannelse eller dele af den, viser ny undersøgelse. Vilkårene er dog forskellige fra kommune til kommune og også inden for kommunerne. Den største barriere er mangel på tid til uddannelse.

Opdateret d. 22. juni 2020

Af: Mikkel Kamp, journalist

Ledere vil gerne efteruddannes, og mange tager uddannelse. Mange mangler dog tid i en presset hverdag, og det får nogle til at droppe eksamen eller tøve med at tilmelde sig næste modul, viser BUPL’s undersøgelse om efter-/videreuddannelse 2020.

»Vilkårene for at tage en diplom er ikke rimelige. At have et fuldtidsjob som leder og samtidig tage en diplom. Pædagoger får fri til at gennemføre en diplom, hvilket er rimeligt. Jeg skal bruge min fritid, for der er ikke andre, som tager mine opgaver. Ledere burde få samme betingelser som pædagoger,« skriver en af lederne skriver i undersøgelsen.

Eva Munck Immertreu mener, at ledere af dag- og fritidstilbud generelt har gode muligheder for at tage uddannelse. Tiden til det er dog en anden sag, og hvor meget eller hvor lidt tid ledere har til uddannelse varierer rigtig meget, forklarer hun.

»Jeg tror, der er omkring 98 forskellige løsninger på, hvordan det foregår. Nogle steder har lederne fri til at læse og til at skrive opgaver, mens der andre steder kun er tid til opgaven. Og så er der alle de andre løsninger, som ofte resulterer i, at studierne kommer til at foregå i fritiden,« siger formanden for lederforeningen i BUPL.

Nogle dropper uddannelsen

I Frederikshavn Kommune har lederne ret til efteruddannelse, men det er ikke en pligt, og derfor er det heller ikke alle, der får taget en uddannelse, fortæller Heidi Veilov Carlsen, der er ledertillidsrepræsentant for daginstitutionsområdet.

»Nogle har taget díplom, andre har taget nogle moduler, men der er også nogen, som slet ikke er i gang. Det er ofte, fordi det er for tidskrævende i en hverdag, hvor vi i forvejen har travlt. Når uddannelse ikke er en pligt, kan vi jo vælge at prioritere det fra,« siger lederen, som selv har taget moduler på en akademiuddannelse, men ligesom kollegerne i kommunen ikke har fået særlig tid til det.

I nabokommunen Hjørring får lederne heller ikke afsat tid til at læse eller skrive opgaver. Til gengæld har de både ret og pligt til indenfor få år at tage en diplomuddannelse i ledelse, når de bliver ansat, fortæller Ulla Bøjesen, ledertillidsrepræsentant for daginstitutionsområdet.

Hun hører ind imellem fra kolleger, der oplever, at det er svært at få tid til både at være leder og at studere på samme tid. Hun har dog ikke en hel entydig løsning på problemet.

»Hvis en dygtig pædagog i institutionen kan overtage nogle af lederopgaverne, kan det måske fungere, ligesom en kollega fra naboinstitutionen kan overtage nogle opgaver, men det vil ikke fungere i alle tilfælde. Man kan ikke bare hive en vikar ind til et lederjob,« siger Ulla Bøjesen.

Forhandler med lederen

I Aarhus er der en forventning om, at man tager en lederuddannelse, hvis den ikke allerede er på plads, når man tiltræder i jobbet. Om lederne får ekstra tid til det, er op den aftale, de kan lave med deres leder, forklarer Ulf Groth Berntsen, der er leder-TR i BUPL Aarhus.

»Ledere har rygende travlt, så de skal i virkeligheden gennem to forhandlinger i forhold til at få tid. De skal finde ud af med sig selv, hvordan de kan håndtere den ekstra belastning i forhold til deres øvrige ledelsesopgaver. Bagefter kan de forhandle med deres leder om at få tid til det. Heldigvis er mange ledere positive,« siger han.

Talegaver skal ikke styre

Det er rimeligt, at kommunerne har en forventning om, at lederne tager en uddannelse, mener Eva Munck Immertreu, men hun efterlyser mere ensartede og rimelige vilkår for alle ledere.

»Lederne har behov for kontinuerlig efteruddannelse, så de ledelsesmæssigt er klædt på til at håndtere de konstante forandringer. Tiden til efteruddannelse skal ikke afgøres af, hvorvidt man har gode talegaver,« siger hun.

 

Barrierer for efteruddannelse

44 procent af lederne oplever, at der er barrierer for at tage efter- eller videreuddannelse. De vigtigste grunde er:

  • Det er svært at få tid i en travl hverdag.
  • Der ikke er tilstrækkelige midler.
  • Der er ikke vikardækning på arbejdspladsen.

Kilde: BUPL’s undersøgelse om efter-/videreuddannelse, 2020