Dagtilbud mangler ressourcerne til at leve op til lovgivningen og kravene fra forvaltning og politikere. Det svarer to ud af tre ledere i BUPL’s vilkårsundersøgelse. Der skal enten skrues op for ressourcerne eller ned for ambitionerne, mener lederforeningen i BUPL.

Udgivet d. 27. maj 2019

Af: Mikkel Kamp,

Der bliver krævet meget af dagtilbud. Faktisk så meget, at det ikke kan lade sig gøre, fordi ressourcerne ikke slår til. Sådan siger to ud af tre ledere i BUPL’s vilkårsundersøgelse. Det markante resultat er der god grund til at råbe op om, siger Eva Munck Immertreu, som er formand for Lederforeningen.

»Vi er som ledere forpligtede til at gøre politikerne opmærksomme på, at vores vilkår ikke er, som de burde være. Det virker som om, politikerne nogle gange ikke er klar over konsekvenserne af deres beslutninger,« siger hun.

Ressourcer er en politisk opgave

Lederne i vilkårsundersøgelsen har helt konkret taget stilling til, hvor enige de er i følgende udsagn:

»Der er generelt overensstemmelse mellem de ressourcer, min institution har til rådighed, og eksisterende krav, lovgivning og aftaler.«

40 procent er uenige, 26 procent er meget uenige. På den anden side er 16 procent enige og tre procent meget enige. Resten ved ikke.

Det understreger, at der er brug for at skabe større overensstemmelse mellem krav og ressourcer, siger Eva Munck Immertreu.

»Lovgivningen siger, at der skal være et pædagogisk læringsmiljø hele dagen, og det vil vi meget gerne skabe, men i rigtig mange institutioner mangler ressourcerne. Hvis der ikke kan komme flere penge til kommunerne og dermed ressourcer i institutionerne, kan det måske fra ministeriets side være nødvendigt at sætte ambitionerne ned,« siger hun.

I dagtilbudsloven, som trådte i kraft sidste sommer, er der lagt op til, at lederne skal sørge for, at loven bliver ført ud i livet. Det er dog ikke rimeligt at tørre ansvaret af på lederne i den enkelte institution, mener Eva Munck Immertreu.

»Det er en politisk opgave at sørge for, at vilkårene i institutionerne er gode nok til, at man kan føre lovens intentioner ud i livet. Og derfor er det ikke ligegyldigt, hvem vi stemmer ind i Folketinget,« siger hun.

Store krav til ledelse

En af de opgaver, der fylder i institutionerne, er den styrkede pædagogiske læreplan, som Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef på VIA, var en væsentlig spiller i forarbejdet til. Han mener, at ressourcerne er helt centrale.

»Ressourcerne er afgørende for arbejdet med eksempelvis den pædagogiske læreplan, for selv om den bygger på velkendte begreber som leg og dannelse, så er ambitionsniveauet rigtig højt,« siger han.

I en situation, hvor man ikke har tilstrækkelig ressourcer, stiller det endnu større krav til ledelsen, siger forsknings- og udviklingschefen.

»Lederen kan se på personalet og vurdere, hvilke styrker de hver især har, og overveje om man måske kan organisere sig på en anden måde. Er nogle gode til leg, kan de måske blive ressourcepersoner inden for leg. Samtidig kan man sikre sig, at pædagoger og medhjælpere er sammen på en måde, så pædagogerne kan støtte medhjælperne,« siger han og tilføjer, at lederne også skal skabe rum for refleksion. Det er væsentlige tiltag – som man måske skal arbejde med under alle omstændigheder, men de erstatter ikke et godt ressourcegrundlag,« siger han.

Fjern meningsløs dokumentation

Andreas Rasch-Christensen har en opfordring til kommuner, som er ambitiøse, men ikke har råd til at føre ambitionerne ud i livet.

»De kan kigge på, om der er opgaver, de kan tage væk fra dagtilbuddene. Man kunne undersøge, om der er meningsløse dokumentationskrav, som kan fjernes, så medarbejderne kan fokusere på pædagogikken i hverdagen og på refleksionen i institutionen,« siger han.


Sådan svarede lederne

Udsagn: ”Der er generelt overensstemmelse mellem de ressourcer, min institution har til rådighed, og eksisterende krav, lovgivning og aftaler.”

  • Meget enig: 3 procent
  • Enig: 16 procent
  • Hverken enig eller uenig: 14 procent
  • Uenig: 40 procent
  • Meget uenig 26 procent
  • Ved ikke: 0 procent

Kilde: BUPL’s vilkårsundersøgelse 2019. I denne del er kun ledernes svar med. 1.339 ledere har svaret på dette spørgsmål. Sammenlagt giver procenttallene kun 99. Det skyldes afrundinger.