Det er en leders pligt at fortælle, når rammerne ikke er gode nok, mener leder Pernille Dam Marcussen, der viste sin institution frem i TV2-dokumentaren ’Eksperimentet med vores børn’

Opdateret d. 18. november 2019

Af: Mikkel Kamp, journalist

Pernille Dam Marcussen blev nærmest landskendt, efter hun to torsdage i træk som leder af Børnehuset Unoden i Viborg tonede frem på skærmen i TV2-udsendelsen ’Eksperimentet med vores børn’. Seerne har set konsekvenserne af dårlige normeringer, mens blandt andre Pernille Dam Marcussen har lagt hverdagen åbent frem og fortalt, hvor skoen trykker.

»Jeg har valgt at ytre mig, men jeg opfatter det ikke som et spørgsmål om at ville. Det er en forpligtigelse, for hvis jeg ikke gør det som leder, hvem skal så gøre det? Vi skal ytre os for børnenes skyld,« siger hun og tilføjer, at hendes kritik ikke er rettet mod forvaltningen i Viborg Kommune.

»Jeg har aldrig slået mod min egen forvaltning, men mod regeringen. Problemet handler ikke om Viborg Kommune. Det er et landsdækkende problem,« siger Pernille Dam Marcussen.

Kunne have ytret sig før

Siden den første del af dokumentaren blev sendt, har Pernille Dam Marcussen modtaget omkring 400 mails og messenger-beskeder fra kolleger rundt i landet, der roser hende for at stå frem og fortæller om lignende forhold i deres institutioner. Hun er glad for henvendelserne, men opfordrer også kollegerne til at fortælle offentligt, hvad de oplever.

»Vi har ladet os fagligt amputere ved at lade være med at ytre os. Det gælder også mig selv. Vi kan spørge, hvorfor vi er kommet hertil, hvor vi er i dag med så dårlige normeringer. Det er der flere grunde til, men vi kunne have ytret os noget før i stedet for at slå hælene sammen, når vi har fået at vide, at vi må acceptere vilkårene,« siger hun og peger på en helt praktisk grund til at ytre sig.
»Folketinget og lokalpolitikerne kan kun handle ud fra den viden, de har. Får de udelukkende informationer fra Danmarks Statistik, kan de ikke vide, hvilke vilkår de reelt skal forholde sig til,« siger Pernille Dam Marcussen.

Godt at ledere ytrer sig

Lederen fra Viborg glæder sig over, at emnet er kommet på dagsordenen, og at børnene har fået en stemme.  »Jeg håber, det kan starte en bølge af ledere og pædagoger, som ytrer sig, og så håber jeg selvfølgelig, at der bliver lyttet,« siger Pernille Dam Marcussen.

Formanden for lederforeningen i BUPL, Eva Munck Immmertreu, er enig.

»Det er trist, at vi skal ud i de her grelle eksempler, før emnet for alvor bliver sat på dagsordenen. Men det er rigtig godt, at ledere som Pernille bruger deres ret til at ytre sig, og det er jo ikke Viborg Kommune, hun kritiserer. Institutionen er bare et eksempel på vilkår, der findes i hele landet,« siger Eva Munck Immertreu.

Eva Munck Immertreu peger også på, at politikerne skal oplyses om hverdagen i dagtilbud.
»Alle er interesserede i at spille politikerne og forvaltningerne gode. De har brug for hjælp, og det gør de ved at får at vide, at de nuværende forhold ikke dur – gerne kombineret med bud på, hvordan man kunne gøre det anderledes,« siger hun.

Pligt til at tale

Selvom ledere har ret til at udtale sig kritisk om politiske beslutninger, et det langt fra altid uproblematisk at gøre det. »Vi har længe diskuteret ytringsfrihed. Alligevel hører vi ind i mellem om sager, hvor forvaltningschefer lader ledere forstå, at det ikke er karrierefremmende at kritisere forholdene. Det er slet ikke i orden at komme med den slags trusler,« siger Eva Munck Immertreu. Hun understreger, at ledere kan have pligt til at tale højt.

»Hvis man bliver bekendt med noget, som ikke lever op til kommunens værdier, og det man kan regne som rimelige faglige, så har man pligt til at fortælle det. Ledelse handler også om at lede opad og fortælle, hvad der kan gøres bedre,« siger Eva Munck Immertreu.

Kritikken kan også leveres i medierne. »Man behøver ikke udtale sig negativt om kommunen, men hvis der er blevet truffet beslutninger, som går ud over børnene, kan man synliggøre konsekvenserne og gøre opmærksom på forholdene. Og lige nu er der momentum i den offentlige debat – blandt andet på grund af dokumentaren – så der er en større chance for, at der bliver lyttet,« siger Eva Munck Immertreu.