Mere faglig og mindre understøttende undervisning. Til gengæld bliver skoledagen lidt kortere. Lars Løkke Rasmussen vil justere skolereformen. Men kommunerne må selv finde penge til SFO’erne, der kan se frem til at skulle udvide åbningstiden.

Opdateret d. 12. september 2018

Af: Steffen Hagemann, journalist

Der var både håndtryk og high fives fra eleverne til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han sammen med undervisningsminister Merete Riisager (LA) mødte op på Lillevang skole i Lillerød nord for København.

Men Matteo fra 7 klasse var nu ikke specielt vild med det forslag, som ministrene var kommet for at præsentere, nemlig at noget af den understøttende undervisning skal konverteres til faglig undervisning.

»Det er ikke godt. Jeg gider ikke have mere matematik,« fastslog Matteo.

»Dansk er fint nok,« tilføjede han.

Regeringen foreslår konkret, at reducere den understøttende undervisning med 3 timer om ugen i gennemsnit. Heraf skal 1,2 timer om ugen gå til undervisning, primært naturfag, mens skoleugen forkortes med 1,8 timer.

Ikke et opgør med understøttende undervisning

Forslaget kalder regeringen selv ’justeringer af folkeskolereformen’ og er udtryk for, at regeringen er klar til at handle på den kritik, folkeskolereformen har mødt, mente Lars Løkke Rasmussen.

»Når jeg møder unge mennesker på gader og stræder, jeg oplevede det også her (på Lillevang skole, red.), så er et af de temaer, de oftest konfronterer mig med, det er det forhold, at skoledagen er blevet lidt til den lange side, og det er svært at kombinere skolegang med barne- og ungdomslivet. Og det er det, vi reagerer på. Vi er sat i verden for at løse rigtige menneskers rigtige problemer,« sagde statsministeren på pressemødet, der var henlagt til skolens fysik- og kemilokale.

Justeringerne skal ikke ses som et opgør med den understøttende undervisning, pointerede Lars Løkke Rasmussen.

»Vi vil have den til at fylde lidt mindre. Vi kan bare se, at det har været svært rundt omkring at få det indhold i den understøttende undervisning, som egentlig var sigtet. Vi vil hellere have noget mindre understøttende undervisning, der fungerer efter sigtet, end vi vil have meget, der ikke fungerer,« sagde Lars Løkke Rasmussen og tilføjede, at regeringen havde planer om at sætte ind for at forbedre den resterende understøttende undervisning.

Mere og bedre bevægelse

Sammen med reduktionen i understøttende undervisning og en kortere skoledag vil der også komme en justering af folkeskolelovens paragraf 16b, der giver skoler lov til at afkorte skoledagen ved at bytte understøttende undervisning ud med tovoksenordninger, lovede undervisningsminister Merete Riisager.

»Det har vist sig, at 16b bliver brugt meget flittigt, også mere flittigt, end loven tillader. Derfor vil regeringen præcisere 16b, så det bliver mere tydeligt, hvornår man kan bruge den,« sagde hun.

Merete Riisager understregede også, at det var vigtigt at, de værktøjer, der ligger i reformen, bliver udbygget og bedre integreret i fagene.

»En af de ting, som eleverne er meget glad for, er bevægelse. Bevægelse skal vi fortsætte med, der skal være bevægelse i løbet af skoledagen, og vi skal gøre det endnu bedre og mere interessant og integrere det i fagligheden,« sagde Merete Riisager.

Kommunerne må selv finde penge til mere SFO

Bliver skoledagen kortere, er der mange børn, der får mere tid i SFO’en. Undervisningsministeriet har tilbage i 2015 beregnet, at det vil koste kommunerne en merudgift på 225 millioner kroner, hvis skoleugen bliver to timer kortere. Men der er ikke sat penge af til det større pasningsbehov, forklarede Merete Riisager:

»Vi tager ikke nogen penge ud af folkeskolen. Derfor er det klart, at kommunerne vil have et ansvar for at gribe SFO’erne, når man nedsætter skoledagens længde. Vi regner fuldstændig med, at de tager det ansvar på sig, fordi det handler om det hele børneliv. Selvfølgelig skal man have både en god skolegang, og fritidstilbuddene skal også fungere,« sagde hun.

Nu vil regeringen gå i gang med at forhandle justeringerne med partierne i Folketinget.

Personalet er det vigtigste

Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på Via University College og ekspert i folkeskolen, mener, at regeringen med justeringerne adresserer nogle af kritikpunkter, der har været.

»Man signalereren lydhørhed overfor en kritik, der har været af de lidt længere skoledage, og man vil gerne signalere politisk handlekraft overfor det. Der har måske også været en lidt vel rigelig liberal brug af paragraf 16b,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Han understreger, at skolernes udfordringer ikke bliver løst med at rykke rundt på tingene.

»Personalet er det vigtigste for børnene og de unge mennesker. Og hvis de ikke har mulighederne for at udøve deres kvalifikationer, så sker der ikke noget,« fastslår skoleeksperten.

Han peger på, at den understøttende undervisnings lidt løsrevne tilværelse på nogle skoler også skyldes, at lærere og pædagoger ikke har haft mulighed for at samarbejde.

»Så har man stået som pædagog og haft understøttende undervisning, men man har knap nok mødtes med de lærere, som havde ansvaret for den forudgående undervisning. Så er det lidt vanskeligt at forestille sig, at man kan få tingene til at nå sammen,« siger han.

BUPL: Vi risikerer mere sort, gammeldags skole

BUPL’s formand Elisa Rimpler (hun har sagt farvel til efternavnet Bergmann) mener, at den understøttende undervisning er blevet et stedbarn i skolen.

»Den er blevet et appendix til den rigtige undervisning, den har ikke fået det fokus, den understøttelse og de ressourcer, som der rent faktisk var behov for, at de skulle have,« siger hun.

Hun mener, at lærere og pædagoger slet ikke har haft mulighed for at lave den spændende skoledag, som skolereformen har lagt op til.

»Og så får man endnu et pres som lærer og pædagog serveret med det her, fordi i forvejen er der for lidt tid til at forberede sig. Man får en yderligere opgave, men der er ikke ressourcer til, at man kan få mere forberedelse og mere samarbejde. Det her er bare mere af det samme, og vi risikerer, at det gør det modsatte, nemlig ikke understøtter bevægelse og variation, men giver mere sort, gammeldags skole og røv til bænk-undervisning,« siger hun.

Hun er ked af, at regeringen ikke tænker ressourcer til fritidsordningerne med i deres udspil.

»Det er den allerstørste hurdle. Vi er i forvejen ekstremt pressede på fritiden. Pædagogerne står med aben. Vi kommer til at stå med mange flere børn, også på de mest belastede tidspunkter, hvor der er mange børn,« siger Elisa Rimpler.

Læs hele regeringens udspil her.

Læs Elisa Rimplers blog om regeringens udspil her.