Lars Løkke Rasmussen (V) vil invitere kommunerne og fagforeningerne, herunder BUPL, til en ’minitreparts-forhandling’ om en flerårig børneplan, hvis han stadig er statsminister efter valget. »Vi har brug for at få lavet faglige standarder, som alle parter forpligter sig på,« siger han. Minimumsnormeringer kræver en aftale med kommunerne.

Opdateret d. 10. maj 2019

Af: Af Steffen Hagemann, journalist / Arkivfoto: Steffen Hagemann,

Hvis Lars Løkke Rasmussen får mandater nok i ryggen til at fortsætte som statsminister efter folketingsvalget den 5. juni, skal børneområdet have et løft. Det lovede statsministeren efter et besøg på daginstitutionen Tinsoldaten i Ringsted i forbindelse med valgkampen.

»Det er min plan, hvis jeg fortsætter efter valget, at sætte mig ned og lave en flerårig børneplan sammen med dem, der er på området. Man kan også kalde det en mini-trepart med KL (Kommunernes Landsforening), FOA og BUPL, for vi er simpelthen nødt til at lægge en flerårig plan for, hvordan vi fastholder og udbygger kvaliteten på det her område,« sagde Lars Løkke Rasmussen i en video, som han selv har delt på sin Facebookside.

Vi skal investere mere i børneområdet

En sådan minitreparts-forhandling, hvor de tre parter er regeringen, KL og fagforeningerne BUPL og FOA, skulle gerne munde ud i en form for aftale om, hvor mange voksne der skal være i institutionerne.

»Jeg tror ikke, det er klogt, at vi i Folketinget sidder i detaljen og vedtager normeringer, men jeg tror, det vil være rigtig klogt, hvis vi aftalte med kommunerne og de professionelle, hvad skal være en god, faglig standard, som kommunerne så må stå på mål for,« sagde Lars Løkke Rasmussen, der fremhævede, at der var råd til at prioritere børneområdet, fordi regeringen har fået styr på økonomien, så der er plads til at øge det offentlige forbrug.

»Ikke mælk og honning, men så vi kan følge med udviklingen. Og børneområdet er et af de områder, hvor vi skal investere mere,« sagde han.

Statsministeren ville dog ikke sætte kroner og ører på, hvor mange penge han havde i sinde at tilføre børneområdet. Men flere penge er nødvendigt, påpegede han, for der kommer 50.000 flere børn frem til 2025.

Minimumsnormeringer kræver aftale

Lars Løkke Rasmussen har lovet at sætte 69 milliarder ekstra kroner af til velfærd frem til 2025, og de penge skal blandt andet gå til børneområdet.

»Vi har brug for at få lavet faglige standarder, som alle parter forpligter sig på. Altså ikke ved, at vi bare sidder inde i folketinget og opfinder, hvad skal normeringerne være, men at det vokser nedefra, i et samspil mellem dem, der har institutionerne, og dem, der arbejder i dem. Og så skal vi nå en aftale med kommunerne, hvor de så står på mål for det, hvor den enkelte kommune forpligter sig på, at det er sådan, vi driver området,« sagde Lars Løkke Rasmussen, der ikke ville afvise, at minitreparts-forhandlingerne kunne munde ud i minimumsnormeringer.

»Hvis vi kan aftale det frem, så er jeg bestemt åben for det. Der er det problem med minimum, at det risikerer at blive maksimum,« sagde han og understregede, at for ham var det vigtigt, at en aftale om normeringer blev et samarbejdsprojekt.

»Så kan man kalde det en faglig standard, man kan kalde det en minimumsnormering, man kan kalde det, hvad man vil. Det helt afgørende er, at man får forpligtet kommunerne på, hvad er god standard, også på en måde, hvor kommunerne også står på mål for det.«

BUPL: Vi har brug for en plan

BUPL’s formand Elisa Rimpler vil selvfølgelig tage imod Lars Løkke Rasmussens invitation efter et valg, hvis det skulle blive aktuelt, siger hun. Hun tager også godt imod udspillet.

»Det er godt set. Vi har brug for en plan, og det har vi kaldt på længe,« siger hun.

Problemet, set med BUPL’s øjne, er, at de 69 milliarder kroner til velfærd, som Lars Løkke Rasmussen har lovet, kun lige dækker den demografiske udvikling, hvor flere børn og flere ældre vil medføre stigende offentlige udgifter, hvis den nuværende standard skal opretholdes.

»Så vi har stadig den sunde skepsis om, hvorvidt der følger penge med til at løfte området,« siger hun.

Minimumsnormeringer er et godt sted at starte

Hun er også bekymret for, om kommunerne kan få en form for vetoret i forhandlingerne og blokere for en aftale, der sikrer normeringerne.

»Kommunerne fastholder, at der skal være et lokalt selvstyre. Det synes vi også. Men udfordringen er, at kommunerne ikke har kunne sørge for den genopretning af børneområdet, som der er behov for,« siger Elisa Rimpler og peger på, at der stadig mangler 4.000 pædagoger, hvis normeringerne i dag skulle være de samme som for 10 år siden.

Der er behov for at forpligte kommunerne, mener Elisa Rimpler.

»Jeg synes, det er et godt sted at starte med minimumsnormeringer. BUPL’s minimumsnormeringsmodel vil betyde et lille løft for nogle kommuner, men de allerfleste kommuner vil faktisk få et stort løft, for så langt nede er vi i normering lige nu.«