Halvdelen af svarene fra fritidsledere i vilkårsundersøgelse beretter om kortere skoletid, så børnene kommer tidligere i SFO og klub. Kun et fåtal bliver kompenseret for den længere åbningstid. BUPL kræver politisk handling nu.

Opdateret d. 7. oktober 2021

Af: Kurt Balle Jensen, journalist

Børnene får tidligere fri fra skole og møder tidligere ind i fritidsinstitutionerne. Det er i sig selv fint, men i de fleste tilfælde følger der ikke ressourcer med. Det lægger et ekstra pres på de i forvejen hårdt pressede normeringer i fritidsinstitutionerne.

Tallene fra en BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse på fritidsområdet taler deres tydelige sprog: 50 procent af lederne svarer ja til, at skoletiden er blevet forkortet. I 67 procent af tilfældene er de ikke bliver kompenseret økonomisk for længere åbningstid.

Det harmer medlem af forretningsudvalget i BUPL Lars Søgaard Jensen.

”Det er bare endnu et eksempel på nedprioritering af fritidsdelen, og Christiansborg-politikerne er nødt til at være skarpe på, at det ikke må forekomme. For at få undervisningstiden ned, smører man regningen over på fritidsinstitutionerne. Nu taler man om yderligere nedskæring i undervisningstiden, og skal den regning så også sendes over på fritidsdelen? Regningen er jo betalt én gang, da man lavede reformen, så det er helt vildt, at man ikke fra Christiansborg helt tydeligt siger, at det her må man ikke,” siger Lars Søgaard Jensen.

For ham er udviklingen beslægtet med den problemstilling, som BUPL tidligere har afdækket, hvor skoler direkte overfører midler fra SFO-budgettet til skolebudgettet.

Læs også: De fodrer hunden med dens egen hale: Flytter millioner fra SFO til skolerne – så de kan betale SFO’en

Bliver ved med at presse på

Kate Storm Hansen er leder af fritidsdelen på en privatskole i Solrød Kommune, hvor skoletiden er forkortet, så de børn, der skal i fritidsdelen, kommer tidligere.

”Det har vi ikke fået fuld dækning for, vi har kun fået delvis dækning. Og det kom ikke af sig selv – jeg har måttet kæmpe for det,” fortæller hun.

Og det lægger et hårdt pres på fritidsdelen:

”Vi har fire dage om ugen, hvor børnene kommer klokken halv et i stedet for klokken halv to, og det skal vi jo forberede os til. Og det er netop det, der er udfordringen, at vi ikke har øvrigtid mere – det er ren tilsynstid, vi får tildelt. Øvrigtid til forberedelse skal vi lede efter, og det gør det jo ekstra svært. Men jeg bliver ved med at presse på,” siger Kate Storm Hansen.

Frygter fremtiden

Mens Kate Storm Hansen har kæmpet sig til en delvis dækning, ser det anderledes ud for Tore Øjvind Jean Moberg, leder af fritidsdelen på en skole i Skanderborg Kommune. Her har man også forkortet skoletiden, så børnene kommer tidligere i fritidsdelen.

”Men vi har ikke fået kompensation, og lige nu forkorter man tiden i skolen lidt ekstra for vores klubbørn, så de også kommer tidligere ned i klubben, uden at der er fulgt ressourcer med. Så vi trækker lidt mere i elastikken. Det kunne have været rart med kompensation for længere åbningstid, men økonomisk er det de kommende år, der bekymrer mig mest,” siger han og forklarer:

”I år er der købt pædagoger ind til skolen, og hvis de for eksempel ikke længere skal bruges i understøttende undervisning på mellemtrinene, går de jo bare ned i klubben og arbejder der. Men jeg kan godt frygte, at man vil købe mindre ind næste år – hvor man i år for eksempel køber 25 pædagogtimer, så vil man fremover købe 20. Og det vil presse os økonomisk.”

Læs også: Alene med over 30 børn: ’Groteske forhold’ for SFO-pædagoger

Ulykkeligt at se på

Lars Søgaard Jensen gør opmærksom på, at det jo delvist eller helt er forældrebetalte penge, der føres fra fritidstilbud over i skole, når der ikke kompenseres for den længere åbningstid.

”Nogle steder betaler forældrene op til 100 procent, og her der ingen tvivl: Det er forældrepenge, der kanaliseres over i skolen. Jeg forstår ikke, at man fra Christiansborg ikke tydeligt siger, at nu slutter den fest. At nu stopper det,” siger han.

For Lars Søgaard Jensen er det ulykkeligt igen at se, at fritidsdelen ikke tages alvorligt og prioriteres højere.

”Hvis ikke der kompenseres 1 til 1 for timerne, stjæler man fra fritidsdelen. Så enkelt er det. Og det sker på et tidspunkt, hvor flere undersøgelser siger, at børns trivsel falder. De presses ind i en præstationstænkning, og de har brug for de rum, fritidspædagogikken kan give dem. Steder, hvor de kan være, som de nu en gang er, og hvor de kan danne venskaber,” siger Lars Søgaard Jensen.

Læs også: Debat: Lad os genetablere præstationsfrie rum for børnene