To timer mindre om ugen i skolen til de mindste og mere tid i SFO. Folkeskolereformen bliver justeret, men der er ikke penge nok til bedre fritidstilbud, vurderer BUPL. Lettere adgang til tovoksenordninger frem for understøttende undervisning er til gengæld godt, mener BUPL’s formand.

Opdateret d. 30. januar 2019

Af: Steffen Hagemann,

En kortere skoledag i indskolingen, større frihed til tovoksenordninger, og 249 millioner kroner til at hæve kvaliteten af den understøttende undervisning. Det er resultatet af langstrakte forhandlinger om en justering af folkeskolereformen, som forligskredsen bag folkeskolereformen (kun Enhedslisten står udenfor forliget) i dag med tilfredse miner kunne præsentere.

Der er tale om en god løsning, mente undervisningsminister Merete Riisager (LA):

»Det er en aftale, som både giver mulighed for at forkorte skoledagen, som giver frihed lokalt, og som styrker fagligheden, og det kan jeg kun være tilfreds med som liberal undervisningsminister,« sagde ministeren på et interimistisk pressemøde.

Godt med kortere skoledag

For de mindste børn betyder aftalen, at skoleugen bliver to en kvart time kortere. Det er en fin justering, mener BUPL’s formand Elisa Rimpler:

»Det er godt, at man tager hensyn til de mindste i forhold til deres evne til at koncentrere sig, fordi man alt for mange steder stadig har undervisning på den traditionelle, konservative måde at tænke skole på. Det er langt fra alle steder, det har været muligt at gøre plads til de nye elementer, der skulle gøre, at de mindste får en dag, hvor de leger mere, har åben skole, mere variation, mere bevægelse,« siger hun.

BUPL: Der mangler stadig 100 millioner kroner

Da regeringen tilbage i september fremlagde sit eget bud på en justering af skolereformen, var der ikke sat penge af til at udvide åbningstiden i SFO’erne. Men nu har forligspartierne fundet 188 millioner kroner til den udvidede åbningstid i fritidstilbuddene. I alt tilfører regeringen 190 millioner kroner til folkeskolen om året i forbindelse med justeringerne, så fritidsordningerne løber med det meste.

Det er godt, at der er sikret nogle penge, understreger BUPL’s formand.

»Spørgsmålet er, om det er nok. Kommunernes budgetter planlægger med besparelser på 290 millioner kroner på fritidsområdet i 2019. Når man så giver 188 millioner, så mangler der stadig 100 millioner kroner,« siger hun.

Der er god grund til at tilføre fritidsområdet endnu flere penge, mener Elisa Rimpler.

»Med tanke på alle de klubber og fritidstilbud, der er lukkede eller reducerede, hvor pædagoger står alene med kæmpestore børnegrupper, så er det her slet ikke nok. Kommunerne skal have et særligt øje på, hvad der sker med fritidsinstitutionerne, for ellers risikerer vi, at flere børn melder sig ud, vi risikerer højere forældrebetaling, og normeringerne bliver endnu dårligere,« advarer hun.

249  millioner kroner til bedre understøttende undervisning

Den understøttende undervisning skal også have et løft, hvis det står til forligspartierne. Der bliver sat 128 millioner kroner af til det formål i år (først fra sommerferien), 283 millioner kroner i 2020, og derefter 249 millioner kroner om året. Pengene skal, ifølge forligskredsens forventninger, bruges til blandt andet færre elever per underviser, to-voksenundervisning, og til øge tiden til planlægning af og opfølgning på den understøttende undervisning.

Samtidig skal justeringen også gøre op med den omfattende brug af paragraf 16 b i folkeskoleloven, der giver mulighed for at konvertere understøttende undervisning til tovoksenordninger ’i særlige tilfælde’, som det hedder.

I stedet får alle skoler mulighed for at konvertere op til to timers understøttende undervisning på mellemtrinnet og i udskolingen til andre aktiviteter, ’der udløser et tilsvarende personaleforbrug’, som det pointeres i aftalen. Men der er ikke længere behov for en individuel vurdering for en klasse for at konvertere den understøttende undervisning.

Den lettere adgang til tovoksenordninger er god, vurderer Elisa Rimpler:

»Pædagogerne har fået et godt fodfæste nu. Rigtig mange kan se, hvad det giver, at man er to fagligheder rundt om klassen, og man har fokus på, hvordan pædagoger kan bidrage til børns trivsel og fællesskaber,« siger hun.

 

Initiativer i aftalen

Klarere rammer for tilrettelæggelse af skoledagen

1. Kortere skoleuge i indskolingen
2. Forenkling og klare rammer for anvendelsen af paragraf 16 b

Øget faglighed og kvalitet

3. Kvalitetsløft af den understøttende undervisning
4. Prioritering af udvalgte fag
5. Styrket læseindsats
6. Reduktion af nuværende faglige bindinger for undervisningen
7. Færre vikarer og justeret kompetencedækningsmålsætning
8. Kanonlister og styrket fokus på Rigsfælleskab

Øget frihed

9. Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder
10. Mulighed for toårig valgperiode for forældrerepræsentanterne til skolebestyrelsen
11. Forenkling af elevplanen
12. Evaluering af de nationale test
13. Øget didaktisk frihed og styrket professionel dømmekraft i folkeskolen

Læs hele aftalen her (eksternt link)