Antallet af børn i familier under fattigdomsgrænsen steg i løbet af 2017 med 12.000, så der nu lever 64.500 børn i fattigdom i Danmark. Den store udfordring er, at fattige børn ikke får sund og nærende kost, siger SFO-leder, som ser flere børn til morgenmad. BUPL efterlyser politisk indgriben mod stigningen, som hænger nøje sammen med kontanthjælpsloftet fra 2016.

Opdateret d. 12. december 2018

Af: Henrik Stanek, b&u@bupl.dk / Foto: Colourbox,

Antallet af fattige i Danmark steg voldsomt i 2017. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som også ser på, hvor mange børn der er ramt af fattigdom. Det drejer sig om 64.500 børn, hvoraf hele 12.000 kom til i løbet af sidste år.

Den negative udvikling med flere fattige begyndte i 2014, men det er første gang, der kan sættes tal på, hvad det har betydet for fattigdom i Danmark igennem et helt år, efter at kontanthjælpsloftet blev indført i efteråret 2016.

Hovedkasserer i BUPL Lasse Bjerg Jørgensen kalder tallene groteske.

»Antallet af fattige stiger og stiger, og alligevel reagerer Folketinget ikke. Politikerne har indført fattigdomsydelsen ud fra et mantra om, at det skal kunne betale sig at arbejde, men børnene betaler prisen, for det har store konsekvenser for dem resten af livet at vokse op i fattigdom: De klarer sig dårligt i skolen og får færre muligheder for at få uddannelse og job. De får det svært på alle parametre i livet, det viser forskning klart,« siger han.

Kontanthjælpsloftet er ikke den eneste fattigdomsydelse fra politikernes hånd. I 2015 vedtog de integrationsydelsen.

 

Ikke det fedeste for en pige at få sin storebrors tøj

Den store udfordring er, at fattige børn ikke får sund og nærende kost, oplever Berit Ebbe, som er pædagogisk leder i fritidsordningen Maglegården på Hedegårdsskolen i Ballerup. Hun mærker tydeligt stigningen i antallet af fattige børn.

»Vi har 30-40 stykker til morgenåbning. Det er betydeligt flere end for få år siden. Cirka halvdelen spiser morgenmad hos os, enten fordi deres forældre møder meget tidligt, eller fordi de ikke ville få noget at spise derhjemme,« siger Berit Ebbe.

Maglegården ligger i et område med boligblokke, hvor mange forældre er på overførselsindkomst.

»Børnene er også presset på påklædning og fodtøj, og de kommer aldrig på ferie. Der er ikke noget galt i at overtage tøj fra større søskende, men når tøjet går i arv for tredje eller fjerde gang, er det godt slidt. Det er heller ikke det fedeste for en pige at få sin storebrors tøj eller møde op i sommersko, når vi skal på tur om vinteren,« siger Berit Ebbe.

 

Fattigdom skaber et Underdanmark for de marginaliserede

Maglegården har også børn fra villaer. De er bedre stillet. Det samme er børn, der bor i lejlighed og har forældre med et arbejde. Her i december bliver forskellen mellem institutionens børn særlig tydelig.

»De bedre stillede børn tror på julemanden, for de får gaver, men de fattige børn får færre eller slet ingen gaver, så de tror ikke på magien, også fordi mange forældre siger til deres børn, at julemanden ikke findes,« fortæller Berit Ebbe og understreger, at det ikke kun er tosprogede børn, som er ramt af fattigdom.’

»Vores fattige børn er ligeligt fordelt mellem etnisk danske familier og familier fra andre kulturer. Men de tosprogede forældre har sværere ved at søge hjælp. Senest har jeg hjulpet en kvinde med at søge barselsdagpenge. Ellers havde hun ikke haft nogen indtægt.«

Pædagogerne i Maglegården hjælper også fattige familier med at få deres børn på feriekolonier. Pudsigt nok har de aldrig tænkt på at hjælpe forældrene med at søge om julehjælp.

»Vi serverer morgenmad, vi har altid knækbrød i huset til et sultent barn, og låner et barn et par bukser af os, er vi ikke nøjeregnende med at få dem igen. Men julehjælp har vi ikke haft i tankerne. Det har vi nu – tak for det,« siger Berit Ebbe.

Dårlig økonomi og lav social status ofte følges ad. Derfor får fattigdommen alvorlige konsekvenser for børnene, vurderer hun.

»Det er svært at få fodfæste socialt, når man føler sig udsat og marginaliseret. Derfor er vi bekymret for børnenes udvikling og trivsel. I stedet for at vokse op og få uddannelse og job, så de kan betale skat, finder de sammen med andre, som også synes, at samfundet er noget møg. På den måde skaber vi et Underdanmark. Vi kan bare se, hvordan antallet af unge hjemløse er steget,« siger Berit Ebbe.

 

Politikerne har skabt problemet med fattige børn

I BUPL undrer Lasse Bjerg Jørgensen sig over regeringens kurs.

»Politikerne siger, at vi skal sikre, at alle børn får et godt liv. Alligevel har de skabt problemet med fattigdom, for vi kan se, at det er steget, siden de indførte fattigdomsydelserne. Både faglige organisationer og interesseorganisationer som Red Banet siger, at det er dybt alvorligt, at børn vokser op i fattigdom. Det bliver vi ved med, for det er ikke antallet af fattige, som er afgørende. Det afgørende er de alvorlige konsekvenser, det har for børn at vokse op i fattigdom og dermed for samfundet,« siger han.

Det er op til politikerne at gøre noget ved det, og det sker måske først efter et regeringsskifte.

»Den nuværende regering bliver i hvert fald ved med sit mantra om, at det skal kunne betale sig at arbejde. En ny regering må have som førsteprioritet at sætte ind over for den dybt uretfærdige og triste udvikling,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Både Socialdemokratiet og SF har bebudet, at de vil se på fattigdomsydelserne for at mindske antallet af fattige børn i Danmark. Mens SF vil afskaffe kontanthjælpsloftet, vil Socialdemokratiet i tilfælde af et rødt flertal nedsætte en ydelseskommission, som skal komme med bud på, hvordan de sociale ydeleser skal skrues sammen.

Du kan læse analysen om fattigdom i Danmark fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd her.

Hvornår er man fattig?

  • Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har baseret sin analyse på Danmarks Statistik, som har skabt et nyt mål for fattigdom. Målet er en videreudvikling af den officielle fattigdomsgrænse, der blev vedtaget i 2013, men afskaffet af Venstre-regeringen i 2015.

 

  • Man er fattig, hvis man i løbet af et år har en indkomst på halvdelen af medianindkomsten og samtidig ikke har en formue i starten af året på mere end halvdelen af medianindkomsten.

 

  • Hvis familiens hovedforsørger er studerende og ikke har været fuldtidsbeskæftiget mere end halvdelen af året, kan man dog ikke blive kategoriseret som fattig. Heller ikke børn, der flytter hjemmefra, kan blive kategoriseret som fattige, hvis mindst én af deres forældre ikke er fattig.

 

  • Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at nøjagtig 50 procent har en indkomst, som er højere end medianindkomsten, mens den anden halvdel har en indkomst, der er lavere.

 

  • Hvornår en familie konkret vil ryge ned under fattigdomsgrænsen, afhænger af familietypen. For en enlig person er fattigdomsgrænsen på 121.100 kroner efter skat om året eller 10.100 kroner om måneden. Det skal dække alle udgifter til for eksempel bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer og fritid.

 

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd