Staten bruger hvert år milliarder på eksterne konsulenter. Professorer kritiserer konsulenthuse for at mangle faglig indsigt, og BUPL oplever, at undersøgelserne ikke matcher virkeligheden.

Opdateret d. 21. juni 2019

Af: Mikkel Kamp (journalist), Illustration: Mikkel Henssel

Ministerier betaler hvert år konsulenthuse mange millioner for at analysere, evaluere og rådgive om politiske initiativer.

Det pædagogiske område er ingen undtagelse. Her ruller millionerne også rask fra de offentlige kasser ind i konsulenthusene, viser en aktindsigt, som Bør&Unge har fået.

Men ofte påtager konsulentfirmaerne sig at undersøge forhold, som ikke kan undersøges fagligt forsvarligt, mener flere eksperter.

»Det er en elendig idé at lade konsulenthuse evaluere forskellige faglige indsatser. De har ikke reel faglighed i forhold til området. Jeg har set horrible eksempler, hvor konsulenthuse har sat studentermedhjælpere til at lave forskningskortlægninger på områder, studentermedhjælperne intet kender til, hvorefter en fagperson til sidst har leveret lidt faglig fernis,« siger Mogens Niss professor på RUC.

Peter Allerup, professor emeritus i pædagogisk statistik på DPU, kritiserer også konsulenthusenes metoder.

»I takt med at det offentlige vil have forskning til at dokumentere mere og mere, som ikke kan undersøges på en forskningsmæssig forsvarlig måde, lægger man mere og mere ud til eksterne aktører,« siger han.

 

Rambøll dominerer

Sidste år brugte staten omkring 4,6 milliarder kroner i alt på konsulentydelser.

De største regninger er udskrevet af firmaer, der leverer it-løsninger til blandt andet Skatteministeriet. Men også i skole- og dagtilbudsverdenen bruges konsulenterne flittigt.

Den største private spiller på markedet er Rambøll Management Consulting, viser en aktindsigt, som Børn&Unge har fået hos Undervisningsministeriet og Børne- og Socialministeriet.

Konsulentfirmaet har blandt andet stået for afprøvning og evaluering af Fremtidens Dagtilbud, som kostede skatteyderne godt 31 millioner kroner. Aktører som DPU, EVA og UC Nord var også med, men Rambøll stod for langt de fleste konsulenttimer.

Derudover har firmaet leveret en række evalueringer og forarbejde til politiske initiativer. Et af dem handlede om løft af de svageste elever i folkeskolen. Det kostede Undervisningsministeriet omkring 8,5 millioner kroner, mens samme ministerium skulle af med knap 6 millioner kroner for et inspirationsprogram til at styrke inkluderende læringsmiljøer.

Selv om Rambøll er det private firma, som står for flest projekter i den pædagogiske verden, er de ikke alene. Firmaer som Epinion, Deloitte, EVA og VIVE har også løst store opgaver på den pædagogiske bane.

 

Firkantede kasse-svar

Kritikken af konsulenternes arbejde – og i særdeleshed Rambølls – kommer ikke kun fra universiteterne. Også Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg, har dårlige oplevelser.

»De gange, BUPL har været i samarbejde med Rambøll, har jeg altid været forundret over, hvordan de undersøger. Deres metoder er sikkert fine rent teknisk, men de afspejler ikke hverdagen for børn og pædagoger,« siger han og uddyber:

»Deres undersøgelser giver firkantede kasse-svar, som viser et lille billede af en virkelighed, som er meget kompleks. Konsekvensen er, at at vi går fra, at vi kan være stolte af den måde, vi driver dagtilbud på her i Danmark, til at have udvalgte nicher, hvor tænkningen er, at vi skal optimere børns og pædagogers præstationer, som var de maskiner eller kasser i en lean-proces,« siger han.

 

Nuancer kommer over tid

Konsulentfirmaet Rambøll afviser, at deres metoder er for simple og firkantede til at give et seriøst billede af virkeligheden.

»Nej, altså vi ved jo godt, at undersøgelser er som at sætte lup på noget: Man får detaljeret viden om et afgrænset udsnit af verden, men med en viden om og respekt for den samlede kontekst. Forhåbentlig kan den viden, der opbygges over tid, tilsammen give et nuanceret billede af et stort og komplekst område,« skriver landedirektør Martin Haaning i en mail.

 

LÆS MERE: Find hele temaet om konsulenternes arbejde på børne- og skoleområdet i Børn&Unge nummer 8.