Strejke og lockout rykker tættere på, men mange ved stadig ikke, hvordan de skal sørge for institutionens dyr, hvis pædagogerne ikke må gå på arbejde.

Opdateret d. 20. marts 2018

Af: Signe Rosa Skelbæk (Journalist), Foto: Colourbox

En storkonflikt lurer lige om hjørnet, og hvis strejken bliver til virkelighed fra 4. april, er det på det pædagogiske område ikke kun ansatte, forældre og børn, der rammes. Også tusindvis af dyr, der bor på de mange strejkeramte institutioner, kan ikke være sikre på, hvem er skal fodre dem, hvis konflikten sætter ind.

Det lader til, at den udfordring er kommet bag på de 12 kommuner, hvor pædagogerne er udvalgt til at strejke, og det giver anledning til endnu en bekymring i rækken, fortæller Ulla Severin, pædagogisk leder i Fritidscenteret Fristedet i Aalborg.

»Jeg aner ikke, hvad vi skal gøre. Vi haster fra det ene møde til det andet. Men dyrene skal nok få mad, vi finder en løsning. Vi overvejer at bruge frivillige, der er vant til dyrene, eller måske kan de uorganiserede overtage pasningen. Vi afventer stadig svar fra kommunen, men der skal styr på det snart, for om lidt går mange af os jo på påskeferie,« siger Ulla Severin, hvis institution har både islandske heste og en masse kaniner.

Hun tilføjer, at hun er frustreret over, at der ikke er styr på disse ’livsnødvendigheder’, som hun kalder det.

De gule må løfte

Også i Ballerup står man med samme udfordringer, siger pædagogisk leder på Rosendal byggelegeplads, Jens Ole Hoppe.

»Vi er fem byggelegepladser med dyrehold i Ballerup, der er i samme situation, så jeg håber, at man fra kommunens side finder en plan. Det kunne være at få nogen udefra til at passe dyrene alle fem steder. Vi kigger lige nu på, hvordan vi selv kan løse det, for eksempel ved hjælp af uorganiserede medarbejdere, der ikke er ramt af strejken. Men lige nu ved vi ikke, hvad vi skal gøre,« siger Jens Ole Hoppe, der i institutionen har heste, grise, kaniner, rotter, marsvin, høns og katte, der alle sammen skal passes under strejken.

Klar til at bryde regler

Usikkerheden om, hvordan dyrene kan passes under en strejke, er ikke ny, siger Lars Munkedal, pædagogisk leder i Islands Brygge fritidscenter, der ikke er udtaget til strejke denne gang, men har været det for år tilbage.

»Vi har før haft medarbejdere, der er kommet på arbejde og har passet dem alligevel, og det ville vi være klar til at gøre igen. Der er jeg altså ligeglad med, hvad reglerne er. Vi havde jo ikke åbent for børn, vi tog os bare af vores dyr,« siger Lars Munkedal.

Dyreafdelingen på fritidscenteret minder om en hel zoologisk have med blandt andet ponyer, æsler, kaniner, chinchillaer, grise, fugle, kænguruer samt diverse gnavere og krybdyr.

»Der er jo givet dispensationer til specialområder, og jeg forstår ikke, at vi ikke går ind under dem. Det er helt forrykt, at man ikke tager forbehold for, at der er institutioner, der har levende væsner. Vi har en kæmpe dyreafdeling, og jeg forstår ikke, at det gøres til et problem for os, at vi har dyr,« siger Lars Munkedal.


Få styr på reglerne

Pasning af dyr er ikke nødberedskab – men dyrene skal passes

  • Definitionen på nødberedskab er arbejde, der er livsvigtigt, uopsætteligt eller påkrævet for at undgå helbredstruende eller førlighedstruende følger – forstået som ’for mennesker’ og ikke for dyr.
  • Pasning af dyr er derfor efter BUPL’s mening ikke en opgave, der kan berettige til et nødberedskab, men selvfølgelig skal dyrene passes.
  • Hvordan det sker i praksis er afhængigt af, om der er medarbejdere tilbage på den arbejdsplads, hvor der er dyr. Hvis der er så få medarbejdere eller slet ingen tilbage på institutionen, når konflikten bryder ud, at der ikke er tilstrækkeligt med arbejdskraft til at passe dyrene, må institutionens leder inden konflikten gøre forvaltningen (alternativt: bestyrelsen i den selvejende institution) opmærksom på, at der skal tages vare på dyrene under konflikten. I disse tilfælde bør lederen sørge for, at der er tilgængelige manualer vedr. pasningen af dyrene, så dyrene bliver fodret og passet korrekt under konflikten.
  • Arbejdet med at passe dyrene kan blive ’skubbet opad’ i systemet – i en kommunal institution til ledere/chefer i forvaltningen, der ikke er ramt af konflikten. I en selvejende institution vil opgaven kunne tilfalde bestyrelsen.
  • Hvis der er medarbejdere i institutionen, der ikke er omfattet af konflikten, kan disse medarbejdere tage vare på dyrene.

Ulla Nielsen, Juridisk konsulent i BUPL.