Hvordan sikrer man det gode samarbejde og arbejdsmiljø i en tid med heftige diskussioner mellem organiserede og ikke organiserede medarbejdere? Det spørger både arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere sig selv om i forbindelse med de aktuelle overenskomstforhandlinger.

Opdateret d. 9. juni 2020

Af: Mikkel Prytz (journalist), Fotograf: Claus Bech

Der bliver trukket klare grænser på mange pædagogiske arbejdspladser i denne tid. Er du medlem eller ikke medlem? Er du gul eller ej? Hvis de forliste overenskomstforhandlinger ender i en storkonflikt, kommer mange gode kolleger til at stå på hver sin side af den grænse – og så er både samarbejdet og arbejdsmiljøet under pres.

»Nu har man måske i flere år arbejdet godt sammen og haft et personligt og godt forhold, også med de kolleger, der ikke er organiseret. Nu går det op for alle, at vi har et dilemma,« siger Randi Tielbo, pædagog og medlem af hovedbestyrelsen for BUPL Storkøbenhavn.

Med dilemma hentyder hun til den situation, der kan opstå, hvis BUPL-medlemmer strejker eller bliver lockoutet, mens pædagoger udenfor fagforening fortsætter med at gå på arbejde og få løn.

»Nogle sidder og griner i skægget over, at det er de organiserede, der betaler for, at alle pædagoger får ordentlige arbejdsvilkår. Det skaber en klar misstemning, og det er en stor udfordring netop nu,« siger hun.

Ikke i orden

I den situation gælder det om at sige fra overfor de kolleger, der ikke bliver ramt af konflikten, mener Randi Tielbo.

»Det betyder ikke, at man behøver at svine hinanden til mere end højst nødvendigt. Men de bør have at vide, at det ikke er i orden at gøre sig morsom på bekostning af dem, der arbejder for bedre vilkår i fællesskab. Og at det ikke er i orden at tage konfliktramt arbejde,« siger hun.

Når det gælder arbejdsmiljøet før, under og efter en konflikt, er der ikke megen vejledning at hente for pædagoger. Hovedaftalen mellem kommunerne og BUPL kommer dog ind på samarbejdet på arbejdspladsen med følgende formulering: ’Der må ikke finde fortrædigelser sted i anledning af arbejdsstandsningen.’

’Fortrædigelser’ er et juridisk begreb, der henviser til, at både ledelse og medarbejdere efter en konflikt skal genoptage arbejdet og relationerne på arbejdspladsen, som de var før arbejdsstandsningen, forklarer udviklings- og organisationspsykolog Inge Schoug Larsen.

»Men det kan være svært. Der kan være sket skår i relationerne, og sker det, er der brug for at finde hinanden igen og få taget det nødvendige snakke med hinanden, så vi kan arbejde videre. Det er både ledelsens og medarbejderrepræsentanternes ansvar,« siger hun.

Øje for fortællingerne

Inge Schoug Larsen har stor erfaring med pædagogiske udviklingsprojekter i institutioner og kommuner. Da Børn&Unge kontakter hende, står psykologen netop overfor at skulle holde oplæg for pædagogiske ledere i BUPL Hovedstaden om, hvordan man håndterer konflikterne, der kan opstå mellem organiseret og ikke organiseret personale i denne tid.

»Lederne er vant til at lede ud fra et værdigrundlag, som ofte er fælles for hele institutionen og alle medarbejdere. Når de pludselig befinder sig i en situation, hvor der viser sig markante forskelle i medarbejdernes værdier og syn på tingene, kan man som leder blive i tvivl om, hvilke redskaber der kan bruges for at sikre dialogen og det gode medarbejderskab – også på den anden side af en mulig konflikt,« fortæller Inge Schoug Larsen.

Ifølge hende er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke narrativer – eller fortællinger – der opstår i institutionen omkring på den ene side fagforeningsmedlemmer og på den anden side medarbejdere, der ikke er medlem af fagforening.

»Når konflikten spidser til, kan der ske en eksklusionsproces, hvor nogle er indenfor, mens andre er udenfor. Der skal man som leder være opmærksom på, hvilke fortællinger man giver energi og næring, så det ikke ender med en polarisering i ’dem’ og ’os’,« siger Inge Schoug Larsen.

»Og som arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant skal man huske, at det fællesskab, man mærker nu og her, ikke bør handle om at melde krig mod dem, der ikke er en del af fællesskabet. Konflikten er mellem arbejdsgiver og arbejdstager, ikke mellem organiserede og ikke organiserede kolleger,« tilføjer hun.

Livlige diskussioner

En af de pædagogiske arbejdspladser, hvor der i øjeblikket diskuteres livligt, er Huset Fritids- og Ungdomsklub på Frederiksberg. Og genstanden for mange af diskussionerne er Claus Broberg: ansat i klubben i knap 14 år, uddannet pædagog og i modsætning til kollegerne ikke medlem af BUPL.

»Der er mange frustrationer i det at arbejde som pædagog, og der har BUPL efter min mening ikke været god nok til at forsvare mit fag,« siger Claus Broberg og nævner den pædagogiske læreplan og skolereformen som eksempler.

I de aktuelle overenskomstforhandlinger har Claus Broberg ikke været enig i BUPL’s strategi om at stå sammen de øvrige fagforbund på det offentlige område – det, der er blevet kaldt for musketéreden. For på den måde kommer pædagogernes ønsker efter hans mening ikke frem i debatten.

»Men jeg har det skidt med, at mine kolleger måske bliver ramt af lockout, mens jeg går fri. Så jeg håber ikke, det ender i konflikt, for det bliver en ubehagelig situation,« siger Claus Broberg.

Nødvendigt sammenhold

Claus Brobergs leder Bjarne Benda er helt uenig i hans betragtninger.

»Den eneste måde, vi pædagoger kan få vores krav igennem, er ved at kæmpe sammen med de andre offentligt ansatte. Vi er nødt til at stå sammen, og så må vi erkende, at det koster lidt for de enkelte faggrupper,« siger Bjarne Benda.

Klublederen har været medlem af først LDK og senere BUPL siden 1976 og sidder i dag i lederbestyrelsen i BUPL Hovedstaden. Og han giver ikke meget for Claus Brobergs argumenter.

»Jeg er opdraget med fagforeningen og tror fuldt og fast på, at man skal være medlem. Det er vores eneste mulighed for at stå sammen og kæmpe for ordentlige vilkår,« siger han.

Luft for frustrationerne

Selvom fronterne trækkes skarpere op i Huset Fritids- og Ungdomsklub, jo nærmere en eventuel konflikt kommer, er der stadig plads til smil og kammeratlige toner mellem Bjarne Benda og Claus Broberg.

»Vi har kendt hinanden i så mange år og ved, hvad hinanden står for. Jeg ville selvfølgelig foretrække, hvis alle mine medarbejdere var organiseret, men jeg har samtidig en humanistisk indstilling til, at folk har lov til selv at bestemme,« siger lederen.

»Jeg har medarbejdere, der er irriterede over, at Claus ikke er medlem. Og det skal de have lov til at sige. Alle får lov til at sige, hvad vi er utilfredse med. Og vi er heldigvis alle så velopdragne, at vi godt kan finde ud af at gøre det på en ordentlig måde,« tilføjer Bjarne Benda.


To værktøjer til at undgå konflikten

Ifølge udviklings- og organisationspsykolog Inge Schoug Larsen er der to gode værktøjer at have i baghovedet for ledere og medarbejderrepræsentanter, der vil sikre et godt arbejdsmiljø mellem organiseret og ikke organiseret arbejdskraft under en eventuel konflikt:

  • Konflikttrappen: Modellen viser med syv trin, hvordan en situation kan udvikle sig fra at være en uoverensstemmelse til at blive fjendtlighed. Med konflikttrappen kan man foregribe, at det kommer så vidt, hvis man spotter en uheldig udvikling og griber ind i tide. Læs mere om konflikttrappen.
  • Domæneteori: Alle befinder sig i tre forskellige domæner, nemlig det personlige, produktionens og refleksionens. Ifølge Inge Schoug Larsen er det vigtigt efter en eventuel konflikt at mødes igen og aftale at være i refleksionens domæne, så man kan lytte til hinandens bevæggrunde.