Op til folketingsvalget demonstrerede tusindvis af forældre for bedre vilkår i dagtilbud og stillede krav om minimumsnormeringer, men nu lægger flere kommuner op til at skære i normeringerne. Netop derfor skal den nye regering indføre minimumsnormeringer, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Opdateret d. 6. december 2019

Af: Tríne Vinther Larsen (Journalist), Foto: Colourbox

Småbørnsforældre i tusindvis gik op til folketingsvalget på gaden for minimumsnormeringer i deres børns daginstitutioner, og også de partier, som nu taler om mulig regeringsdannelse – Socialdemokratiet (S), Socialistisk Folkeparti (SF) og Radikale Venstre (R) – er i høj grad gået til valg på at ville forbedre forholdene i landets vuggestuer og børnehaver.

Men nu viser eksempler fra kommuner landet over, at politikere i de lokale kommunalbestyrelser lægger op til besparelser på børneområdet og truer med at svinge sparekniven også over normeringen i daginstitutioner.

  • I Køge Kommune skal der på børneområdet spares 10 millioner kroner, og børneudvalget vil finde pengene ved at reducere enten åbningstiderne eller antallet af personaler.
  • Også i Esbjerg, Næstved og Ringsted kommuner ventes millionstore rammebesparelser at skære i normeringen.
  • Sorø Kommune har hele 27 forslag til besparelser på børneområdet – blandt andet at erstatte uddannede pædagoger med uuddannede ved naturlig afgang.
  • Og i Thisted Kommune stiger børnetallet i forhold til det ventede, men der bliver ikke budgetteret med ekstra ressourcer til dagtilbuddene.

Det fremgår af artikler fra lokalpressen i de pågældende kommuner, og BUPL-formand Elisa Rimpler opfordrer derfor en ny regering til som det første at indføre minimumsnormeringer.

»Det er beskæmmende at se, at børneområdet skal blive ved med at holde for, når kommunerne skal spare. Det underbygger bare, at vi er nødt til at have en lovfastsat bund for, hvor få pædagoger der kan være til børnene i vuggestuer og børnehaver. Vi er nødt til at have minimumsnormeringer, for ellers kommer vi ikke uden om, at der, når der over de næste 10 år kommer 60.000 flere småbørn i Danmark, gang på gang vil blive sparet på børnene, og det uanset om både forældrene protesterer, og politikere har de bedste intentioner. Demografien og udgifter på det sociale område udfordrer mange kommuner, som samtidig er underlagt et budgetloft, men netop derfor skal vi have et værn mod flere forringelser på børneområdet, og det værn er i første omgang minimumsnormeringer,« siger BUPL-formanden.

Flere børn i Thisted

I Thisted Kommune er det især demografiske udfordringer, som risikerer at forringe normeringen på 0-5 årsområdet. Allerede i år skal op til 86 flere børn end forventet passes i kommunens dagtilbud, og det sker, uden at der tilføres flere ressourcer.

»Man har i budgetlægningen simpelthen ikke taget højde for det antal børn, der kommer, og som har brug for pasning, og det vil uden tvivl medføre en markant forringelse af normeringen. I forvejen fortæller vores pædagoger om dårlig sammenhæng mellem arbejdsopgaverne og de ressourcer, de får til at løse dem, og jeg kan kun se, at det bliver værre nu, og at både pædagogers arbejdsvilkår og børnenes trivsel vil blive dårligere. Det er stærkt bekymrende,« siger Kristian Kold, faglig sekretær i BUPL Nordjylland.

Børne- og familieudvalget har med stemmer fra både Socialdemokratiet og Venstre godkendt, at der udskydes nogle aktiviteter og skal passes ekstra børn uden ekstra ressourcer, men udvalgsmedlem fra Socialdemokratiet Jane Rishøj oplyser, at man efter sommeren vil se på, om man kan imødekomme behovet for flere hænder.

Men Kristian Kold er ikke tilfreds.

»Man bruger budgetloven som undskyldning for at forringe vilkårene, men denne kommune er i forvejen blandt de kommuner, der bruger færrest penge på børnepasning, så det er den helt gale vej at gå,« siger han og mener også, at en lovfastsat minimumsnormering er eneste sikring mod yderligere udsultning af området.

Færre pædagoger i Køge

I Køge taler man ikke så meget om flere børn, som om færre pædagoger: Ifølge TV2 Lorry lægger Børneudvalget op til besparelser for 10 millioner kroner på børneområdet, og en fremsat sparemodel handler om at nedsætte normeringen med det, der svarer til at vinke farvel til 20 medarbejdere i dagtilbuddene.

Det er socialdemokraten Pernille Sylvest, der er formand for Børneudvalget, og hun henviser til, at andre områder også skal spare:

»Hvis ikke vi finder vores del, så er der jo andre, der skal spare yderligere,« siger hun til TV2 Lorrys netavis.

Hun erkender dog, at det efter forældredemonstrationer også i Køge samt et folketingsvalg, der havde børnenes forhold i dagtilbud på dagsordenen, kan virke omsonst nu at lægge op til at spare netop her.

»Vi kan jo ikke satse på, at valgresultatet giver en helt anderledes finanslov allerede her til efteråret,« siger hun til netavisen.

Tid til minimumsnormeringer

Frem mod efterårets kommunale budgetlægning samler BUPL informationer om samtlige kommunernes henholdsvis spareplaner eller investeringsplaner.

Fagforeningen vil også holde en ny regering, hvordan den end konstituerer sig, op på de løfter, som partierne i valgkampen har givet om bedre normeringer. S har lovet flere pædagoger til børnene, og både R og SF er gået til valg på minimumsnormeringer.

Ved folketingsvalget i 2011 talte de samme partier om minimumsnormeringer, da de dannede regering, men minimumsnormeringer blev det aldrig til. Får vi dem nu?

»Det vil være ekstremt skuffende og ramme manges retfærdighedsfølelse, hvis ikke vi får dem nu. Og det vil også skade det demokratiske engagement. Vælgerne har klart tilkendegivet, at børnene skal have politisk førsteprioritet, og mange har sat kryds derefter, så det er vigtigt, at der nu kommer handling bag ordene. Partier er er gået til valg på det, så bliver de også nødt til at levere på den her dagsorden. Det er mindre vigtigt, om de lige kalder der minimumsnormeringer, kvalitetsstandarder eller noget tredje, bare det lægger en bund for normeringen og sætter en prop i besparelserne,« siger Elisa Rimpler.

Er I ikke bange for, at der så bare spares på andre måder på børneområdet – for eksempel har flere kommuner allerede nu planer om at spare ved at indføre lukkeuger eller reducere i åbningstiden?

»Der er ingen tvivl om, at pædagoger og forældre skal blive ved med at stå sammen om at sikre kvaliteten i dagtilbuddene, og lige nu er minimumsnormeringer et første vigtigt skridt. Men det betyder ikke, at vi stopper her. Vi får rigeligt at se til også fremover med at sikre de bedste vilkår for børn og pædagoger,« siger Elisa Rimpler.

BUPL har foreslået en model for minimumsnormeringer. Læs om den her.

Eller få overblikket i filmen her: