Kirsten Elisa Petersen undersøger, hvilken rolle pædagogikken spiller for børn og unge i ghetto-områder, og om pædagogiske indsatser kan forhindre børn og unges vej ind i voldelige og kriminelle bandegrupperinger.

Opdateret d. 21. juni 2018

Af: Marie Bille (journalist), foto (arkiv)

Hvad undersøger I?

»Den korte version er, at vi undersøger, hvordan fritids- og ungdomsklubber kan arbejde med pædagogikken for at forebygge børn og unges bevægelser ind i bandegrupperinger. Vi undersøger selvfølgelig fritids- og ungdomsklubber, der ligger i såkaldte ghettoområder og i områder, hvor man har pædagogiske indsatser, som på forskellig vis kan fremme gode sociale fællesskaber. Kort sagt: Hvad kan pædagogikken i forhold til så meget andet, som bliver iværksat i forhold til børn og unge, der er på vej ind i bander?
De senere år har vi set en række skrappe regler og love på området i forsøg på at dæmme op for bander og bandetilknytning. Forskningen viser, at drenge i alderen 12 til 18 år, der vokser op i de her boligområder, nærmest pr. definition er i risiko for at havne i udsatte positioner. Vi ved også fra forskningen, at drenge, der havner i bander, typisk har haft nogle år forinden, hvor de ikke har været meget i skole, men har hængt ud på gader i og omkring boligområdet, en præbande-fase. Jeg er meget optaget af, hvad pædagogikken kan i den fase.«

Hvorfor er det vigtigt?

»Først og fremmest for at finde ud af, hvad pædagogikken kan i forhold til andre systemer, for eksempel skolen og det juridiske system, for at forebygge eller forhindre de unges vej ind i bander. Det ved vi ikke noget om rent forskningsmæssigt, hverken internationalt eller i Danmark.
Der bliver lavet mange pædagogiske indsatser, men vi mangler at få det fulgt i et forskningsmæssigt perspektiv og få set på det oppefra. Jeg er sikker på, at pædagoger og børn, der oplever indsatserne, vil sige, at de gør en forskel. Men vi skal belyse det forskningsmæssigt og se på, hvilke elementer af pædagogikken, der er særligt betydningsfulde, hvilke der måske skal justeres på, og hvor man kan forøge nogle indsatser. Det er meget vigtigt.«

Hvordan skal I undersøge det?

»Vi skal ud i fritids- og ungdomsklubber i tre forskellige såkaldte ghettoområder, hvor man arbejder på forskellige måder med børn og unge i alderen 12-18 år. Vi skal følge det pædagogiske personale, børn og unge og forhåbentlig også deres forældre. Vi skal dels lave en række spørgeskemaer til alt det pædagogiske personale for at undersøge, hvad indsatserne består i, hvad de synes om dem, og hvad der kunne være bedre. Det gr vi for at finde potentialer, men også mangler, dilemmaer og vanskeligheder. Så skal vi lave interview med børn, unge og forældre. Vi vil både lave fokusgruppeinterview, hvor vi for eksempel taler med en gruppe af børn om, hvad de tænker om bander og kriminalitet, og individuelle interview med børn og forældre. Vi har omkring 100 pædagoger, ledere og medhjælpere med for at få et så stort datagrundlag som muligt. Vi har ikke tal på børnene. Det vokser som regel undervejs.«

Om forskeren

Kirsten Elisa Petersen er lektor på DPU, Aarhus Universitet og projektleder på forskningsprojektet ’Fritids- og ungdomsklubbens betydning for børn og unges fællesskaber i udsatte boligområder’, som hun udfører sammen med lektor Lotte Hedegaard-Sørensen. Kirsten Elisa Petersen er uddannet psykolog, ph.d. og forsker i udsatte børn, unge og forældres livsvilkår, udviklingsbetingelser og vanskeligheder. Hun har en særlig forskningsmæssig interesse for de professionelles kompetencer, faglighed og arbejde med udsatte grupper i samfundet. Forskningsprojektet er finansieret af BUPL og forventes afsluttet i august 2019.